Pris trumfer klima, når danskerne skal have deres onlineordrer leveret
En forudsætning for e-handlens hurtige vækst i Danmark har været udviklingen af et pålideligt, hurtigt og fleksibelt fragtsystem. I takt med at flere og flere e-handlede varer bliver bragt rundt i landet, er der opstået flere nye services, fx mulighed for at tilkøbe hurtigere levering, sporing af pakken og fleksibilitet angående leveringssted og -tid. De nye services er blevet et konkurrenceparameter for e-handlen og i denne analyse, har Dansk Erhverv undersøgt hvilke parametre, der har størst betydning for danskerne.
ANALYSE NR. 39|2019 - SEPTEMBER
En forudsætning for e-handlens hurtige vækst i Danmark har været udviklingen af et pålideligt, hurtigt og fleksibelt fragtsystem. I takt med at flere og flere e-handlede varer bliver bragt rundt i landet, er der opstået flere nye services, fx mulighed for at tilkøbe hurtigere levering, sporing af pakken og fleksibilitet angående leveringssted og -tid.
De nye services er blevet en konkurrenceparameter for e-handlen.
Derfor har Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse for at afdække hvilke parametre, der har størst betydning for danskerne. Undersøgelsen viser, at:
- Prisen er den af de parametre, vi har spurgt til, som betyder mest, når danskerne skal vælge levering. 9 ud af 10 ser det som ”meget vigtigt” eller ”ret vigtigt” for valg af fragtløsning.
- Fleksibilitet angående leveringssted følger tæt efter prisen, som den vigtigste faktor ved valg af levering.
- På trods af stor omtale den seneste tid er hurtig levering (samme dag som bestilling) og klimavenlig fragt ikke højt prioriteret af danskerne.
- Ældre danskere lægger mere vægt på klimavenlig levering end de yngre danskere.
- 40 procent af kvinderne finder klimavenlig fragt enten ”meget vigtigt” eller ”ret vigtigt” mod 30 procent blandt mænd.
Kontakt os

Jakob Kæstel Madsen
Senioranalytiker
Matthias Lumby Vesterdal
Politisk konsulent