Spring til indhold

Standardaftaler for overførsel af IP-rettigheder

Få overblik over de fælles aftalemodeller for overførsel af immaterielle rettigheder fra danske universiteter til virksomheder og iværksættere.

Guide
Gem

Gør vejen fra forskning til forretning enklere

Virksomheder og iværksættere der ønsker at kommercialisere forskningsbaserede opfindelser fra danske universiteter, kan benytte fælles standardaftaler for overførsel af immaterielle rettigheder (IP).

Aftalerne er udviklet i samarbejde mellem universiteter, erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder med det formål at skabe mere gennemsigtige, hurtigere og mindre ressourcekrævende forhandlingsforløb.

Hvad er formålet med standardaftalerne?

Når en virksomhed ønsker adgang til en universitetsopfindelse, kan forhandling af kommercielle og juridiske vilkår være både tidskrævende og kompleks. Standardaftalerne giver et fælles udgangspunkt, som kan:

  • reducere forhandlingstiden
  • skabe større forudsigelighed for begge parter
  • gøre det lettere at etablere nye forskningsbaserede virksomheder
  • understøtte kommercialisering af dansk forskning

Hvem er kontrakterne relevante for?

Standardkontrakterne er særligt relevante for:

  • Iværksættere, spinout-virksomheder og mindre virksomheder
  • Virksomheder, der ønsker at omsætte universitetsforskning til kommercielle produkter, services eller løsninger
  • Virksomheder, som vil styrke deres forretning gennem adgang til ny teknologi og forskningsbaseret viden

Hvordan vælger man den rigtige model?

Valget afhænger blandt andet af:

  • virksomhedens modenhed
  • finansieringsgrundlag
  • forventninger til omsætning og vækst
  • den konkrete teknologi og dens udviklingsstadie

Det kan derfor være en fordel at gennemgå de enkelte modeller og den tilhørende vejledning, inden der træffes beslutning om aftaleform.

Sådan kommer du i gang med standardkontrakterne

Overvejer din virksomhed at indgå en aftale om brug af en opfindelse, teknologi eller viden fra et universitet, kan du følge disse trin:

  1. Beskriv kort den teknologi, opfindelse eller viden, som virksomheden ønsker adgang til.
  2. Kontakt tech-transfer-kontoret på det relevante universitet.
  3. Læs vejledningen til standardaftalerne, så du er forberedt på, hvilken model der umiddelbart passer bedst til din situation. Du kan også vælge et individuelt forhandlingsforløb med en særskilt kontrakt.
  4. Udarbejd aftalen sammen med universitetets tech-transfer-kontor, som kan hjælpe med at vælge og udfylde den relevante skabelon.

Er du i tvivl om de juridiske vilkår, anbefaler vi, at du søger ekstern juridisk rådgivning.

 

Hvilken aftalemodel passer til dig?

Overvej blandt andet:

  • Hvor langt er virksomheden?
  • Er der investorer involveret?
  • Hvordan forventes teknologien kommercialiseret?
  • Hvilke betalingsmekanismer passer bedst til virksomheden?

 

Model Velegnet til: Karakteristika
A1 Tidlige spinouts Enkel og hurtig proces
A2 Virksomheder med alternative finansieringsbehov Fast-track med andre kommercielle vilkår
B1 Vækstvirksomheder Større fleksibilitet
B2 Komplekse cases Mest tilpasningsmulighed

Hent vejledninger og skabeloner

Her kan du vælge mellem fire forskellige downloadsider, der hver indeholder en standardkontrakt samt en vejledning til brug af kontrakterne.

Model A1
pdf
Model A2
pdf
Model B1
pdf
Model B2
pdf
Læsevejledning
pdf

Ofte stillede spørgsmål

Er det obligatorisk at anvende standardaftalerne?

Nej. Aftalerne fungerer som frivillige standarder og kan anvendes som udgangspunkt for samarbejdet mellem universitet og virksomhed.

Kan aftalerne bruges ved alle danske universiteter?

Aftalerne er udviklet med henblik på bred anvendelse på tværs af danske universiteter, men det enkelte universitet kan have særlige forhold, der skal håndteres i den konkrete aftale.

Er standardaftalerne juridisk bindende?

Når parterne har underskrevet en aftale, er den juridisk bindende på samme måde som andre kontrakter.

Skal man have juridisk rådgivning?

Det afhænger af projektets kompleksitet. Mange virksomheder vil kunne komme langt med standardaftalerne, men ved større investeringer eller særlige kommercielle forhold kan det være relevant at søge juridisk bistand.

 

Juridisk ansvarsfraskrivelse 
Standardkontrakterne er del af et fælles initiativ udarbejdet i samarbejde mellem en række brancheorganisationer og universiteter. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lif og Novo Nordisk Fonden har bidraget til udarbejdelsen af aftalen, men fraskriver sig ethvert juridisk ansvar i relation til dens anvendelse. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lif og Novo Nordisk Fonden kan ikke drages til ansvar for eventuelle tab, omkostninger, krav eller skader – direkte såvel som indirekte – der måtte opstå som følge af brugen af denne aftaleskabelon, herunder dens indhold, fortolkning, tilpasning eller eventuelle fejl eller mangler. Brugeren bærer selv ansvaret for aftalens endelige udformning og anvendelse.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lif og Novo Nordisk Fonden anbefaler, at brugeren ved behov søger relevant juridisk vejledning forud for indgåelsen af en konkret aftale baseret på denne skabelon. DI opfordrer derfor til at tage kontakt til relevante DI-kontaktperson ved spørgsmål. DI besvarer gængse spørgsmål til aftalen og vejledningen.

Kontakt Dansk Erhverv

Har du spørgsmål?

Uddannelse & Forskning

Mads Eriksen Storm

Chef for viden og innovation

Handel

Sven Maxwell-Petersen

Erhvervsjuridisk fagchef