Medarbejdere i fertilitetsbehandling
En medarbejder i fertilitetsbehandling kan have ret til løn under fravær og er samtidig særlig beskyttet mod opsigelse. Få et overblik over de vigtigste regler.
Fravær med løn under fertilitetsbehandling
Ved ufrivillig barnløshed har medarbejdere, der bliver undersøgt eller er i behandling herfor, ret til fravær med løn efter samme regler som ved almindelig sygdom.
Det er kun den af parterne, der er årsag til barnløsheden, som har ret til løn under fraværet. Derfor kan det være en god idé at bede medarbejderen om en lægeerklæring.
Læs mere om hvilke medarbejdere, der har ret til løn under sygdom.
Særlig beskyttelse mod opsigelse
En medarbejder i fertilitetsbehandling er særlig beskyttet mod opsigelse.
En medarbejder i fertilitetsbehandling er særlig beskyttet mod opsigelse.
Hvis jeres virksomhed opsiger en medarbejder, hvor fertilitetsbehandlingen er sat i gang, og medarbejderen sandsynliggør, at opsigelsen er begrundet i behandlingen, skal du som arbejdsgiver bevise, at det ikke er tilfældet (delt bevisbyrde). Det kan ofte være svært for arbejdsgiveren.
Hvis jeres virksomhed opsiger en medarbejder i strid med reglerne, kan det koste virksomheden en godtgørelse på 6 til 12 måneders løn oven i medarbejderens opsigelsesvarsel.
Hvis medarbejderen eller dennes partner bliver gravid, gælder der skærpede regler for opsigelse.”
Kontakt
Kontakt Dansk Erhvervs Hotline
Dansk Erhvervs Hotline
Andre relaterede guides i temaet
Særlig beskyttelse mod opsigelse under graviditet og barsel
Gravide medarbejdere og medarbejdere på barsel er særlig beskyttet mod opsigelse. Det gælder både mænd og kvinder.
Fravær og sygemelding under graviditet
Læs om reglerne vedr. graviditetsundersøgelser, sygdom under graviditet og abort. Få overblik over mulighederne for refusion, hvis en medarbejder bliver syg under graviditet.
Oftest stillede spørgsmål
Hvad skal du være opmærksom på, når din medarbejder er gravid eller på barsel? Få svar på de 10 mest typiske spørgsmål om barsel og graviditet. (Reglerne for børn født før 2. august 2022)
Løn og refusion under orlov
Har din medarbejder ret til løn og pension under barselsorlov? Læs om reglerne og dine muligheder for refusion, herunder DA-Barsel. (Reglerne for børn født før 2. august 2022)
Ret til fravær under graviditet og barsel
Mødre har ret til 4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov samt 32 ugers forældreorlov. Fædre har ret til 2 ugers fædreorlov efter fødslen samt 32 ugers forældreorlov. Visse overenskomster giver ret til længere graviditetsorlov. (Reglerne for børn født før 2. august 2022)