Spring til indhold

Løngennemsigtighedsdirektivet

Her kan du læse om de kommende regler om løngennemsigtighed, som forventes at trædes i kraft den 7. juni 2026.

Guide
Gem
Indhold

EU’s løngennemsigtighedsdirektiv har til formål at fremme ligeløn mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Direktivet skal træde i kraft i Danmark senest den 7. juni 2026.

Der er endnu ikke fremsat et lovforslag, og det er derfor endnu ikke muligt at oplyse, hvordan de danske regler om løngennemsigtighed vil se ud. Nedenfor gennemgås direktivets indhold ud fra de oplysninger, vi har på nuværende tidspunkt.

Dansk Erhverv orienterer løbende via nyhedsbreve og hjemmesiden, når der sker nyt.  

Krav til arbejdsgivere
Direktivet indeholder en række nye forpligtelser for arbejdsgivere, herunder:

  • Virksomhederne skal have en lønstruktur, baseret på kønsneutrale og objektive kriterier, der sikrer ligeløn mellem mænd og kvinder.
  • Virksomhederne skal inddele alle medarbejdere i kategorier, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
  • Virksomhederne skal informere jobansøgere om startløn eller løninterval med henblik på en gennemsigtig og informeret lønforhandling og må ikke spørge ind til ansøgerens lønhistorik.
  • Medarbejderne skal sikres let adgang til de kønsneutrale og objektive kriterier, der anvendes til at fastsætte medarbejdernes løn, lønniveauer og lønudvikling (lønstigninger).
  • Medarbejderne får ret til at anmode og modtage om oplysninger om deres individuelle lønniveau sammenholdt med de gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for kategorier af medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Virksomheden skal en gang om året orientere medarbejderne om denne ret.
  • Virksomheder med mindst 100 medarbejdere får pligt til at udarbejde en lønredegørelse for lønforskelle mellem mænd og kvinder. Lønredegørelsen stilles til rådighed for medarbejderne og deres repræsentanter. Direktivet giver mulighed for, at grænsen for antallet af medarbejdere kan være lavere nationalt. Det vides endnu ikke, om det sker i Danmark.
  • Viser lønredegørelsen en lønforskel på mindst 5 % i en given kategori, som arbejdsgiveren ikke kan forklare ud fra kønsneutrale, objektive kriterier, skal der udarbejdes en fælles lønvurdering, medmindre virksomheden inden for seks måneder har rettet op på de ubegrundede lønforskelle.
  • Overtrædelse af reglerne kan medføre bøde eller godtgørelse.

Dansk Erhverv har udarbejdet en vejledning om løngennemsigtighedsdirektivet og om de eksisterende ligelønsregler, som direktivet har til formål at håndhæve. Du kan downloade de to vejledninger herunder ⇓

Kræver medlemskab

Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.

Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.

Andre relaterede guides i temaet

Guide

Ligelønsloven

Læs her om krav til ligeløn mellem kvinder og mænd, kønsopdelt lønstatistik og forbud mod fortrolighedsklausuler.