Erhvervskonto

Sådan opretter du en erhvervskonto

Er du i tvivl om, hvordan du som erhvervsdrivende bedst muligt kan forberede arbejdet med at få oprettet en erhvervskonto i et pengeinstitut? ? I denne guide finder du svar på de spørgsmål, du ligger inde med – også hvis du ønsker at skifte pengeinstitut. Læs mere om oprettelse af erhvervskonto her:

Hvordan forbereder du dig bedst, når du vil have en erhvervskonto?
Der er flere ting, du bør have overblik over, når du vil have en erhvervskonto:

Skal jeg have et CVR-nummer inden jeg ansøger om en erhvervskonto?
Du skal sørge for at have et CVR-nummer, inden du ansøger om en erhvervskonto. Du kan også overveje, om det er relevant at tage kontakt til en revisor eller anden økonomisk rådgiver, der kan hjælpe dig med at udfærdige en del af de dokumenter, pengeinstituttet ønsker fra dig.

Skal jeg have en forretningsplan og et budget, inden jeg ansøger om en erhvervskonto?
Du bør opdatere dine forretningsplaner, seneste drifts- og budgetoversigter samt legitimeringsinformationer. Husk desuden at det er et krav, at du som virksomhedsejer skal holde virksomhedens økonomi adskilt fra din egen privatøkonomi. Det gælder uanset hvilken virksomhedsform din virksomhed har.

Det skal du være opmærksom på:

Hvor mange slags erhvervskonti findes der, og er der prisforskel?
Pengeinstitutterne tilbyder flere forskellige typer af erhvervskonti. Valget af erhvervskonto afhænger blandt andet af, hvilke serviceydelser din virksomhed har brug for. Vær opmærksom på, at der hos de fleste pengeinstitutter både skal betales for at oprette og for den løbende drift af en erhvervskonto. Det er det enkelte pengeinstitut, der fastlægger priserne. Indhent eventuelt flere tilbud på erhvervskonti fra forskellige pengeinstitutter.

Hvad gør jeg hvis min virksomhed har udenlandske ejere eller en kompleks ejerstruktur?
Er du en virksomhed med udenlandske ejere eller en kompleks ejerstruktur, øger det kompleksiteten og de lovgivningsmæssige forpligtelser, der gælder, når du skal have oprettet en erhvervskonto. Kontakt pengeinstituttet for at få oplyst, hvilke yderligere oplysninger og dokumenter der er behov for i din situation.

Hvad gør jeg, hvis jeg får afslag?
Et afslag på at oprette en erhvervskonto kan have flere årsager. Anmod pengeinstituttet om at begrunde afslaget. Er du uenig i begrundelsen, har du mulighed for at klage til pengeinstituttets klageansvarlige. Hvordan du kontakter den klageansvarlige, fremgår af pengeinstituttets hjemmeside

Hvad skal pengeinstitutterne vide om mig?
Du skal være opmærksom på, at pengeinstitutterne har en række lovgivningsmæssige forpligtelser til at kende dig som kunde. Det gælder for såvel alle nye som eksisterende kunder. Derfor vil pengeinstituttet spørge ind til en række forhold om din virksomhed, og om hvorledes du vil anvende pengeinstituttet. Dette sker også for at beskytte mod hvidvask eller terror-finansiering

Dansk Erhverv har i samrbejde med flere partnere lavet denne guide: 

Sådan opretter du en erhvervskonto

pdf

Download

Fik du læst?

Det skal du huske

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ - FØR, UNDER OG EFTER ANSÆTTELSEN