AI-koalition
Baggrund for AI-koalitionen
AI er på alles læber og et højt prioriteret indsatsområde i Dansk Erhverv både politisk og forretningsmæssigt, hvor efteråret 2023 blev skudt i gang med første udgave af Dansk Erhvervs store internationale AI-konference The CopenhAIgen Forum, der kulminerede med lanceringen af AI-koalitionen.
Dansk Erhverv understreger behovet for en ambitiøs og ansvarlig tilgang til AI i Danmark ud fra logikken: Gør vi det klogt, kan vi gøre ansvarlig AI til en konkurrencefordel for Danmark.
Med denne tilgang ønsker Dansk Erhverv at være med til at nuancere diskussionerne om AI. Dansk Erhverv mener, at der ikke er et modsætningsforhold mellem en meget ambitiøs og optimistisk tilgang til AI og en tilgang, der anerkender, at der er legitime samfunds- og forretningsmæssige udfordringer, der skal adresseres, når det handler om teknologi med et så stort potentiale.
Spørgsmålene, der rejser sig i denne sammenhæng, er afgørende for Danmark og danske virksomheder: Kan vi konkurrere i det globale AI-kapløb, eller er det nødvendigt at finde vores egne unikke veje? Det står klart, at fortsætter Danmark på sin nuværende kurs, risikerer vi at miste markedsandele i den globale konkurrence, hvor investeringerne i AI i USA og Kina langt overstiger dem i Europa.
Denne udfordrende kontekst rummer imidlertid også muligheder for Danmark. Vi har endnu ikke udnyttet vores styrkepositioner og muligheder tilstrækkeligt til at positionere os som et foregangsland inden for innovativ og ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. For at realisere dette potentiale er handling afgørende.
Formålet med AI-koalitionen
Dansk Erhvervs AI-koalition samler toneangivende aktører fra erhvervslivet for at sætte fart på en ambitiøs og ansvarlig dansk AI-indsats på tværs af sektorer. Med koalitionen stræber vi efter at samle ekspertise, fremme innovation og sikre bæredygtig vækst på AI-området og styrke udviklingen, implementeringen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark.
Koalitionen vil samarbejde for at:
- Fremme en ambitiøs tilgang til AI blandt danske virksomheder – også for at sikre fortsat konkurrencedygtighed.
- Kortlægge AI-styrkepositioner blandt danske virksomheder.
- Lave indspil til AI-politikker og AI-regulering på både nationalt og EU-niveau.
Koalitionens arbejde vil både bestå i at trække de større linjer og udkomme på tværgående AI-dagsordener og dykke ned i en række sektorspecifikke spor i kortlægningen af styrkepositioner og barrierer.
Medlemmer af AI-koalitionen:
Novo Nordisk |
TDC Net |
Aeven |
GN |
NNIT |
Milestone Systems |
IBM |
Gorrissen Federspiel |
TDC Erhverv |
Salling Group |
2021.ai |
DXC Technologies |
Bech-Bruun |
IT-Relation |
Copenhagen Software |
Norlys |
Radiobotics |
Deloitte |
DSV |
SAP |
KMD |
Saxo Bank |
Mastercard |
Tryg |
Formpipe |
Microsoft |
Vertica |
Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination
Frederikke Rosendal Egede Saabye
Fagchef for digitalisering

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination
Emilie Bjørn Boisen
Politisk konsulent