Byggeri
Søg i Byggeri
om Dansk Erhverv | Byggeri
Mod en grøn og cirkulær byggebranche
Byggebranchen er central for vores samfund og en af Danmarks største sektorer. Den skaber rammerne for vores hverdag, men står samtidig for en stor del af vores ressourceforbrug og C02-udledning. Dansk Erhverv arbejder for en byggebranche, der reducerer sin miljø- og klimapåvirkning og bruger ressourcerne langt bedre end i dag.
Vi skal bygge mindre og klogere
Renovering og transformation skal være udgangspunktet frem for nybyggeri. Når der bygges nyt, skal det ske klogt: det skal ske med høj kvalitet og arkitektonisk værdi og med størst mulig brug af genbrugte, genanvendte og biobaserede materialer. Bygningerne skal holde i mange år, og vi skal være stolte af dem.
Ressourcer i kredsløb
Alt for få at få af byggeriets materialer bliver i dag ført tilbage i nye projekter. Dansk Erhverv arbejder for klare rammer, der gør det nemmere at bringe materialer i spil på ny. Det skal bl.a. sikres, at brugbare materialer fra nedrivninger indtænkes i byggeriet igen.
Grønt byggeri kræver klar regulering med plads til nye materialer
Dansk Erhverv arbejder for ambitiøse klimakrav for både byggeri og for anlægsprojekter. Nye biobaserede og genbrugte materialer møder i dag tunge og uensartede dokumentationskrav. Vi arbejder for materialeneutrale brandkrav og en national vidensplatform, så erfaringer deles, og nye løsninger hurtigere kan bruges i praksis.
Netværk for cirkulært byggeri
Byggeriets påvirkning er enorm. I netværket mødes medlemmer i Dansk Erhverv som arbejder aktivt med at mindske byggeriets aftryk.
På agendaen
Forventet positiv vækst i bygge og anlægsbranchen i 2026
Kontakt