Bliv partner til E-handelsprisen
🗓️ 21. maj 2026
📍 Bella Center, København
E-handelsprisen er e-handelsbranchens største fest og awardshow. Som partner på E-handelsprisen bliver din virksomhed eksponeret overfor årets dygtigste e-handlere, og du er samtidig med til at sende et stærkt signal om, at du er en central del af – og støtter op om – branchen og den drivkraft, der skaber fremtidens e-handel 🏆
Det er en magisk aften, hvor du på afslappet og festlig vis har mulighed for at skabe nye relationer, bruge tid med dine kunder og kollegaer, samt stoppe og se, HVOR langt, I egentlig er kommet. Til E-handelsprisen tænker vi ud af boksen og går den ekstra mil for at skabe en mindeværdig aften for vindere, nominerede og deltagere. En aften, hvor vi hylder dansk e-handel.
På denne side kan du læse alt, hvad der er relevant at vide for dig, der overvejer at blive partner på E-handelsprisen 👈
Relationer, anerkendelse og forretningsudvikling
Det er en unik mulighed for at styrke dine relationer, blive anerkendt som en central aktør i branchen og få ny inspiration til at udvikle din forretning.


Bliv en del af årets mest mindeværdige aften
Vi har mange forskellige muligheder for partnerskab til E-handelsprisen. Det er nemlig en af de dage på året, hvor alle dine ’er-det-her-for-vildt-for-dem-hjemme-i-stuerne’-markedsføringsidéer er mere end velkomne, og hvor det er mere end på sin plads at kaste lidt konfetti rundt om jeres brand. Vi har listet et par muligheder herunder 👇
Dit logo vil – som partner på eventet – desuden blive eksponeret på vores hjemmeside, på deltagernes billetter, i markedsføringsmateriale og på bannere på konferencen.
🏆 Prisoverrækker
Vi uddeler 10 forskellige priser (foruden guldprisen), og du har mulighed for at blive en del af en uforglemmelig aften, hvor det bliver dig, der overrækker den ikoniske E-handelsstatuette til aftenens heldige vinder(e).
At være prisoverrækker til E-handelsprisen inkluderer, at din virksomhed får mulighed for at vise en brandingvideo på scenen (0,5 minut), udråbe 1., 2., og 3. pladsen, samt fylde og overrække et net med lækkert indhold til de heldige vindere i jeres kategori.
🍽️ Borde
Vores mest populære partnerskab til E-handelsprisen er uden tvivl køb af borde, og det forstår vi godt! Et eller flere borde til E-handelsprisen giver dig nemlig mulighed for at invitere dine kunder eller kollegaer med til en uforglemmelig aften, hvor faglighed og fest går hånd i hånd. Det er altid muligt at tilkøbe flere borde til jeres partnerpakke, ligesom det er muligt at opgradere at opgradere til VIP-placering, så I sidder først for, når statuetterne uddeles.
🎤 Underholdning
All eyes on you og fuld opmærksomhed – intet mindre kan gøre det, når du midt i prime time får aftenens bedste spot: underholdningsindslag på scenen. Det kan være alt fra en sanger med band, glowsticks og dans til trommer, kor eller beatboksning. Vi står klar til at gribe idéerne fra din popcornhjerne – eller til at brainstorme sammen med dig!
🍬 Snacks, drinks eller natmad
Vi ved alle, at vejen til de flestes hjerter går gennem maven. Lad din virksomhed blive husket, når du disker op med de lækreste chokolader til festen, drinks med dit logo på, bobler på VIP-bordene eller burgeren til at tage med hjem fra festen.
📸 Særlige gimmicks
Bliv husket for det sjove og skæve bidrag til festen, når I står for gimmicks som f.eks. glitterstation, hangoverkits, garderobe eller fotobox. Only the sky is the limit!
Mærk stemningen fra E-handelsprisen 2025
Hvorfor blive partner på E-handelsprisen?
"Der er vel næppe en begivenhed, der er mere eksponeret på de sociale medier end Dansk Enhvers store E-handelspris.
Fra november, hvor indstillingerne starter, til maj, hvor det hele kulminerer i en kæmpe fest med små 800 deltagere, flyder specielt LinkedIn over med opslag.
Som samarbejdspartner på dette event får du løbende eksponering på alle vores materialer, opslag mm., samt markant eksponering på selve dagen.
Niveauet kan du selv vælge - det afhænger naturligvis af den indgåede aftale.
Vi glæder os til at samarbejde med dig om årets - for især de indstillede virksomheder - vigtigste begivenhed"
- Niels Ralund, E-handelsdirektør, Dansk Erhverv Digital Handel
-
Indsend video til prisoverrækkelse | Maj 2026
Hvis du skal overrække en pris til awardshowet, skal du senest to uger før eventet sende os den video, der skal bruges til din prisoverrækkelse.
-
E-handelsprisen 2026 | 21. maj 2026
D. 21. maj 2026 afholder vi årets E-handelsprisfest!
Q&A
Ekstra borde
Du kan altid tilkøbe flere borde til jeres partnerpakke, hvis du ønsker at medbringe flere deltagere end det antal, der er inkluderet i pakkerne.
Der kan sidde 8 ved hvert bord.
Hvad er inkluderet i VIP?
Vælger I at opgradere jeres borde til VIP-borde, så er I garanteret at få nogle af de bedste pladser til aftenens show. Vi lover ikke, at I sidder så tæt på, at I kan dufte til statuetterne, men vi lover, at I får godt udsyn til festlighederne. Foruden den gode placering, vil der også være ekstra godterier på VIP-bordene.
Hvis I ønsker partnerskab, men deltager færre end 8
I kan sagtens deltage og være partner på eventet uden at kunne fylde et helt bord. I så fald vil I blive placeret ved borde med andre fra branchen og vil på den måde få rig mulighed for at netværke under aftenens show og middag.
Middag og fest
E-handelsprisen afholdes om aftenen, så der vil være middag inkluderet i din billet. Efter middagen og prisshowet bydes der op til dans og efterfest. Har du nogen allergener, vi skal tage hensyn til på aftenen, så husk at giv os besked.