Spring til indhold

E-handelsprisen 2023

 

Vinderne i 2023 samt begrundelser

Vinderen af Guldprisen 2023

Damstahl 

Begrundelse:

Årets Guldvinder er på alle måder en fantastisk historie. Virksomheden har på få år skabt en digital succes, der kan bryste sig af vanvittig vækst, geniale løsninger og yderst tilfredse kunder.  

Den store succes skyldes ikke mindst en stålsat vilje til at blive en digital frontrunner til gavn for både virksomheden, miljøet og kunderne. 

Det er i den grad lykkes, lyder det fra en begejstret Guldjury, som især fremhæver virksomhedens arbejde med bæredygtighed, eksport og personalisering. Det er top of the class. 

Om kort tid er der smuk fest i virksomhedens baghave, men allerede nu kan den skanderborgensiske stolthed lade champagnepropperne springe. Årets vinder af  

Guldprisen er.. 

Damstahl! 
blobid1.jpg

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning under 100 mio. kr.

  1. Royal Copenhagen 
  2. Gastrotools 
  3. Amalo 

Derfor vinder de:

1. Royal Copenhagen

Royal Copenhagen har iværksat en imponerende digital transformation af en næsten 250 år gammel virksomhed og kombineret det med en formidabel evne til at balancere mellem forhandlerled og slutbrugere. Deres imponerende metrikker, herunder en stigning på 95% i transaktioner og en stigning på 28% i CVR, er et bevis på deres succesfulde overgang til D2C og deres evne til at tilpasse sig forbrugernes behov. Deres fokus på personalisering og innovative services og produkter har hjulpet dem med at skabe en kongelig shoppingoplevelse online, der nu giver dem en yderst fortjent E-handelspris.

2. Gastrotools

Gastrotools har skabt imponerende resultater med en opskrift bestående af innovation, bæredygtighed og et stærkt contentunivers. Deres metrikker viser deres gode købmandskab og fremragende kundeoplevelse, mens deres insisteren på at fremstille produkterne i nærmarkederne og udfordre køb-og-smid-væk-kulturen sætter en tyk streg under deres tilgang til bæredygtighed. Alt i alt er Gastrotools en innovativ og ansvarlig B2C-virksomhed med en stærk commitment til en mere bæredygtig fremtid. 

3. Amalo

Amalo har imponeret på alle kriterierne for prisen. Deres gode købmandskab, vækst i toplinjen og imponerende indkøbsoplevelse er alle drevet af deres evne til innovation. Amalo er en data-drevet virksomhed, der har udviklet en one-stop-shop for energioptimering i hjemmet og tilbyder en friktionsfri digital købsoplevelse, der kan birdage til den grønne omstilling. Samlet set er Amalo en first mover i branchen, som vi glæder os til at følge fremover.  

Bedste B2B-virksomhed med online omsætning under 200 mio. kr.

  1. Visma Dinero 
  2. Nornorm 
  3. Carl Ras 

Derfor vinder de:

1. Visma Dinero

Visma Dinero har i 2022 fortsat deres imponerende vækstrejse på både top og bund, hvilket viser en meget solid skalerbar digital forretningsmodel. De har fuldt styr på deres digitale metrikker og driver forretningen med datadrevet godt købmandskab. Har i 2022 udviklet nye innovative digitale redskaber for deres brugere. Samtidig formår de at få deres kunder til at købe en større andel af deres produkter. Sidst men ikke mindst holder de et højt serviceniveau med kundeservice 365 dage. 

2. Nornorm

Nornorm har disruptet markedet for kontormøbler ved at lancere en forretningsmodel, hvor virksomheder kan leje fulde kontormøbel-løsninger. Nornorm har bygget en innovativ 2-delt kunde-acquisitionsmodel som dels er bygget på partnerskaber med realestate partnere og dels på datadrevne lead-generation lister. Smart!  
1000 kunder globalt på under 2 år vidner om, at der er stor efterspørgsel efter Nornorms løsning – godt set og godt eksekveret. 

3. Carl Ras

Carl Ras har med stor respekt for deres håndværkskunder skabt en digital kunderejse, som tager udgangspunkt i kundernes hverdag og skaber værdi for dem – se bare på deres NPS på 57. Har i en konservativ branche været innovative og skabt en model, hvor de deler marketingdata og ROI med deres leverandører og derigennem får en ekstra value stream. Er lykkes med at transformere en klassisk virksomhed til en mere moderne digital aktør – bravo! 

Bedste abonnementsløsning

  1. GoLearn
  2. Matas 
  3. Saphe

Derfor vinder de:

1. GoLearn

GoLearn har kort sagt fornyet undervisningsgrundlaget i virksomhederne. Det har de gjort via et stort fokus på teknologi, der personaliserer undervisningen – et område, der er stort potentiale i. Det værdsætter kunderne, som generelt bliver hængende i lang tid. Samtidig fortjener de ros for det gode købmandskab, hvor de får penge ind på forkant og udbetaler til undervisere bagud. Deres ide med at vise virksomhederne, hvad de sparer i forhold til at sende de ansatte på konferencer og kurser, er også genial. GoLearn er for undervisning, hvad Netflix og Spotify er for serie- og musik-streaming og en fortjent vinder af E-handelsprisen. 

2. Matas

Matas har med abonnementstjenesten PLUS formået at lave en løsning, der både skaber værdi for medlemmerne og Matas; Kunderne køber mere og NPS’en er højere. Data er som altid i fokus og bliver brugt til at skabe fantastiske omnichannel-oplevelser – lige fra web til POS. Godt eksekveret af den digitale supertanker.  

3. Saphe

Der er fart på hos Saphe, som i dag sidder i hver fjerne bil i Danmark. Virksomheden fortjener ros for at konvertere brugere til betalende medlemmer samt transformere salget fra fysiske enheder til apps. De har 480.000 daglige brugere som dagligt kører 700.000 timer og sikrer fantastisk data, der hjælper virksomheden med at indfri visionen om at forbedre trafiksikkerheden i Danmark og resten af verden. 

 

Bedste e-handelsværktøj

  1. ELISA 
  2. Cookie Information 
  3. PriceShape 

Derfor vinder de:

1. ELISA

Man skal ikke spilde en god krise. Det kan Elisa skrive under på. Virksomheden voksede voldsomt under coronakrisen og har sidenhen konstant udviklet produktet og visionen. Det har skabt flot vækst for egen forretning og for kunderne, som både tæller store og små virksomheder.  Elisa fortjener stor ros for deres teknologi, der muliggør livestreaming på tværs af kanaler og dermed fjerner en stor hurdle ift. at skabe skala. Elisa er kort sagt innovative og yderst værdsatte af kunderne - Stort tillykke! 

2. Cookie Information

Cookie Information har ramt plet og på en brugervenlig og tilgængelig måde leveret på et krav i markedet. Det har givet virksomheden en imponerende international position og gjort dem til de facto standarden, så de i dag er næststørste ISP i Danmark kun overgået af Google. De har allerede en sund forretning, men potentialet for vækst er stadig stort og planen for at indfri det er klar. 

3. PriceShape

PriceShape leverer et værktøj, der skaber kæmpe værdi for deres kunder gennem et dynamisk set-up, som ikke blot vækster toplinjen, men også bidrager tungt på bunden. De er kommet flot ud over landets grænser med en imponerende kundeliste. Det skyldes ikke mindst, at holdet bag tydeligvis ved, hvad de laver og dermed skaber en fantastisk service.  

Bedste e-handels App

  1. Matas 
  2. OK a.m.b.a. 
  3. COOP 

Derfor vinder de:

1. Matas

Matas, Matas, Matas. I har gjort det igen. Skabt en digital succes, der styrker salget i de fysiske butikker og støtter strøm til medlemsfordelene. Appen er fuldt integreret i deres univers, er downloadet mere end 700.000 gange og har en score på 4,6 i Appstore. Det er tydeligt, at Matas kender deres forretning, for alle nye tiltag i appen virker velovervejede. Et stærkt fokus på personalisering og service sikrer kundeloyalitet og salg. Godt gået! 

2. OK a.m.b.a.

OK skal have ros for deres fokus på kernekundernes behov og for at sætte strøm til en traditionel analog forretning. Appen har dokumenteret skabt reelt mersalg hos de mere end 700.000 brugere, der kan glæde sig over et unikt koncept, der ikke umiddelbart lader sig kopiere qua et fokuseret samarbejde med deres leverandører. Det er ikke bare ok. Det er hammersmart. 

3. COOP

COOPs stærke købmandskab viser sig tydeligt i appen. Utallige funktioner skaber trafik og veldokumenteret mersalg. De ligger nr. 1 deres kategori og slår konkurrenterne på deres tekniske formåen. De skal især have ros for deres personlige tilbud, fokus på relevans og indkøbslisten. Lidt af et scoop for Coop… 

Bedste eksport-case

  1. Damstahl 
  2. EET Group 
  3. Søstrene Grene 

Derfor vinder de:

1. Damstahl

Med stor opbakning fra ledelsen har Damstahl transformeret organisationen og skabt digitale løsninger i hele værdikæden. De har forstået kundernes behov og har udviklet en for branchen unik digital løsning, der blandt andet byder på en fantastisk CO2-beregner. Den digitale transformation har skabt vilde resultater såsom 400% vækst i 2022 og 30-dobling i de sidste 2 år. Samtidig kommer 76% af deres omsætning fra eksport, og Damstahl er derfor en fortjent vinder af E-handelsprisen for Bedste Eksportcase. 

2. EET Group

EET Group er lykkedes med at skabe en ekstrem skalérbar platform, som håndterer millioner af produkter, og samtidigt kan personaliseres. Den er geografisk skalérbar og hjælper leverandørerne med at eksportere til nye lande. Tallene taler deres tydelige sprog med 90% af salget til eksport på mere end 70 markeder. Med deres playbook og deres strategiske digitale løsning kan de åbne nye markeder for deres leverandører uhørt hurtigt. Imponerende! 

3. Søstrene Grene

Træerne vokser næsten ind i himlen for Søstrene Grene, der på 2 år har opbygget et digitalt salg på et 3-cifret millionbeløb med en online-eksportandel på 76%. De har via godt købmandskab formået at gøre det rentabelt at sælge varer med en lav pris. Det skyldes ikke mindst, at de giver en fantastisk kundeoplevelse digitalt, der gør kunderne til fans med NPS på over 70%. 

Bedste nye e-handelsvirksomhed

  1. Neglefeber 
  2. Living Flowers 
  3. Nordic Dream  

Derfor vinder de:

1. Neglefeber

Stifterne af Neglefeber udstråler den passion og determination, som kendetegner de bedste e-handlere. I en branche, hvor kemi fylder meget, har de fra starten insisteret på mindre kemi, længere holdbarhed og højere kvalitet. Det betaler sig, for de har skabt en loyal og voksende kundekreds med en genkøbsrate, som kan gøre alle e-handlere misundelige. Der er udsigt til skalerbarhed, eksport og nye produkter – vi glæder os til at følge jer! 

2. Living Flowers

Forretningen blomstrer hos Living Flowers, der har disruptet en konservativ branche med et nyt produkt. De fortjener især ros for deres bæredygtighedsarbejde og deres geniale ide med levende hilsner baseret på QR-koder, som helt sikkert vil hjælpe dem, når nye markeder skal indtages.  

3. Nordic Dream

Nordic Dream er stiftet af branchefolk, der virkelig forstår at nørde igennem. Det mærkes! Trods forsøg på benspænd fra gigantiske konkurrenter leverer Nordic Dream imponerende tal og et gennemført servicekoncept, der gør vejen mod udlandet helt oplagt.  

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 100 mio. kr.

  1. Matas 
  2. RAINS 
  3. Shaping New Tomorrow 

Derfor vinder de:

1. Matas

I 2022 tog Matas scenen med storm og deres innovative abonnementsløsning var selve symbolet på deres store succes, som førte til en imponerende vækst. Deres utrolige præstationer i '22 er et resultat af dedikation til alle aspekter af E-Commerce. Fra mediesalg til Club Plus, fra en imponerende NPS-stigning fra 48 til 60, til enestående kundetilfredshed – har I formået at mestre det hele. De har vist verden, at man kan skabe profit både i den fysiske verden og online. En stor tak til Matas for at vise os, hvad ægte vækst og succes handler om. 

2. RAINS

Vi står i dag over for en ung virksomhed, der har erobret verden med sit globale fokus, eksplosive vækst og en unik tilgang til hvert eneste marked. Der er kæmpe ros at give til Rains for deres visionære "buy back" program, der viser deres engagement i en mere bæredygtig fremtid. De har formået at skabe en cirkulær økonomi, hvor deres produkter genanvendes og minimerer spild. Og lad os ikke glemme deres enestående bedrift med at opretholde en utrolig imponerende 0% overstock. Lad os give dem vores varmeste bifald! 

3. Shaping New Tomorrow

Shaping New Tomorrow stråler med deres imponerende internationale fokus, deres brand-DNA er stærkt og i en klasse for sig. Deres produkter er intet mindre end fantastiske, og deres engagement i bæredygtighed er beundringsværdigt med kun 1% overstock. De har virkelig mestret alle discipliner inden for e-handel, er drevet af data og arbejder konstant på at perfektionere deres produkter. Vi kan med sikkerhed sige, at morgendagen ser lys ud for Shaping New Tomorrow!  

Bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 200 mio. kr.

  1. Damstahl 
  2. Brødrene Dahl 
  3. Solar 

Derfor vinder de:

1. Damstahl

Damstahl har virkelig været på forkant med at levere en ekstraordinær kundeoplevelse, og deres imponerende vækst i toplinjen er et tydeligt bevis på deres dedikation og indsats. Lad os i aften hylde Damstahl for deres fremragende præstationer og deres evne til at skabe et unikt forretningsmiljø i en konkurrencepræget branche. Dette er virkelig en vinder, der fortjener anerkendelse og beundring! 

2. Brødrene Dahl

2. pladsen går til Brødrene Dahl for deres bemærkelsesværdige præstationer i et hårdt og utroligt innovativt marked! De har endnu engang formået at videreudvikle eksisterende løsninger og levere nye services, der virkelig gavner deres kunder. Vi må også rose deres app og ikke mindst valget om at alle deres distributionsbiler skal køre på genbrugsolie – et aktivt valg og investering i miljøet. Deres innovation, dedikation og evne til at tænke ud af boksen i en konkurrencepræget verden gør de ud over det sædvanlige. Stort tillykke! 

3. Solar

3. pladsen går til Solar for deres ultimative mål om at gøre kundernes liv lettere er blevet en realitet takket være deres innovative løsninger og ekstraordinære service. Deres app er intet mindre end en game-changer, og deres ekstraordinære service viser deres dedikation til at imødekomme deres kunders specifikke behov og gøre deres arbejdsliv mere effektivt og problemfrit. 

Solar, I gør det fantastisk - godt gået! 

Bedste omnichannel virksomhed

  1. Imerco 
  2. Matas 
  3. Bog & Idé 

Derfor vinder de:

1. Imerco

Imerco har investeret heftigt i omnichannel i 2022 og høster allerede frugterne. Deres "True Omnichannel" strategi betyder bl.a., at et salg er et salg upåagtet kanal og kunder kan bytte på tværs af kanaler og butikker. Den digital markedsføring kan lige så vel pege på en butik, som den offline annoncering kan pege på webshoppen og der er etableret et "single customer view" på alle kanaler og for alle funktioner i virksomheden. Strategien og investeringen har også betydet, at alle fysiske butikker virtuelt fører alle varer og at de derfor har kunne udvide deres i forvejen store sortiment, med hele 25%. Alt sammen uden at tage initiativet fra de enkelte butikker, så der kan køres lokale kampagner og events der bakker op om det lokal butiksliv. Alt i alt er årets vinder en helstøbt omnichannel-løsning. 

2. Matas

Matas har endnu en gang hævet barren - og det fra et i forvejen imponerede højt niveau. Deres allerede succesfulde loyalitetsprogram har fået hele 30% flere medlemmer i 2022, og en tredjedel af det digitale salg kan nu tilskrives loyalitetsprogrammet. Med pluk i butik, binder de i endnu højere grad kanalerne sammen og skaber en sublim og sammenhængende omnichannel kundeoplevelse.  

3. Bog & Idé

Bog & Ide imponerer juryen med de, som frivillig kæde med 115 butikker, er lykkedes med at binde alle kanalerne sammen. De evner at skabe mersalg og øget loyalitet via omnichannel tilgangen, med bl.a. 17% opsalg ved click’n’collect og en imponerende fordobling af antallet af medlemmer i kundeklubben. De tør tænke innovativt i en lidt støvet branche, med bl.a. deres cirkulære initiativ med 25% i returpant på bøger og streaming fra deres egen app. Vi glæder os til at følge deres videre udvikling!  

Bedste e-handelscase – e-handelsleverandør og kunde/case

  1. ELISA & Pluspigen 
  2. Hesehus & H.J. Hansen Vin 
  3. CustomerScale & Paddelshoppen 

Derfor vinder de:

1. ELISA & Pluspigen

Kan man sende en rumraket afsted fra en butik i gågaden i Odder? Ja, det bevidner raketvæksten hos Pluspigen i 2022 om. Den vilde vækst skyldes ikke mindst samarbejdet med Elisa, der blandt andet har sikret 30.000 kunder til liveshopping tirsdag efter tirsdag. Live-shopping udgør i dag 50 procent af omsætningen, som er fordoblet, mens omkostningerne er reduceret og retur-raten er faldet fra 20% til 13%. Ganske enkelt imponerende arbejde, som kun et helt særligt makkerskab kan sikre. 

2. Hesehus & H.J. Hansen Vin

Samarbejdet mellem Hesehus og H.J. Hansen Vin er et fremragende eksempel på, at processen er forudsætningen for et godt resultat. Juryen har den dybeste respekt for både kunden og leverandøren, som sammen er lykkedes med at sætte strøm til en på alle måder kompleks forretning. En klassisk frivillig kæde med en traditionel B2B salgsafdeling, hvor alt er til forhandling og håndholdt, er forvandlet til en digital frontrunner med fart på både B2C og B2Bforretningen.  

3. CustomerScale & Paddelshoppen

CustomerScale og Paddelshops viser med al tydelighed, at man kan nå langt med et lille, men dedikeret team bestående af de rigtige personer. Hele 12 webshops i 9 lande lanceret på halvanden måned, må siges at være et serve-es. Juryen hæfter sig også ved det prisværdige fokus på de klassiske e-commerce dyder såsom den gode mobiloplevelse og hastighed. De høster også roser for den imponerende padelguide, der formår at få hver 5. besøgene til at lægge et produkt i kurven! Flot arbejde! 

Årets Specialpris: Bedste Grønne Tiltag

Kvadrat 

Vinderen af Bedste Grønne Tiltag fortjener prisen for at have udviklet et fremragende Carbon Neutrality-værktøj, der hjælper en bred vifte af kunder med at vælge produkter med lavest mulig klimabelastning.    

Tiltaget giver kunderne øget adgang til klima-relateret data i forbindelse med deres køb og dermed tilfører tiltaget en nyttig merværdi for virksomhedens kunder.  

Juryen lægger desuden vægt på, at vinderens dokumentation er verificeret af ekstern tredjepart.  

Både produkt og proces vidner om en ambitiøs og dedikeret tilgang til bæredygtighedsarbejdet og bør være en grøn ledestjerne for andre virksomheder. 

Vinderen er…  

Kvadrat 

Kontakt

Digital Handel

Mathilde Møller

Chefkonsulent

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel