Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek
Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek
I det globale marked for biosolutions, som forventes at tredobles mellem 2020 og 2030, spiller de danske biosolutionsvirksomheder allerede en verdensførende rolle med et enormt vækstpotentiale.
Branchen var allerede en hjørnesten i den danske økonomi i 2019, hvor den stod for over 18 procent af den samlede vareeksport, svarende til mere end 130 mia. kr. I 2023 var det steget til 175 mia. kr., svarende til knap 20 procent af den danske eksport.
Life science og bioteks betydning for den grønne omstilling
Selvom sektorens CO₂e-udledning fra dansk territorium i 2019 kun udgjorde omkring 0,1 procent af den samlede CO₂e-udledning, spiller den en afgørende rolle i den grønne omstilling. Dens betydning skal nemlig ikke måles på udledningen i Danmark, men på det globale potentiale i de løsninger, den leverer.
Copenhagen Economics anslog i 2022, at otte af de mest modne typer af biosolutions kan reducere den globale CO₂e-udledning med op til 4.300 mio. ton i 2030 – svarende til knap 8 procent af de samlede globale udledninger.
Men branchens potentiale rækker langt ud over klimaregnskabet. Biosolutions kan også spille en nøglerolle i at beskytte den globale biodiversitet. Løsninger som planteproteiner, fermenterede proteiner og cellebaserede proteiner kan eksempelvis reducere det globale arealforbrug forbundet med kødproduktion med mellem 86 og 97 procent.
Klimapartnerskabets mål
Rammevilkårene for sektoren for Life Science og Biotek er derfor af markant betydning for både at kunne nå i mål med den grønne omstilling og for at styrke den danske økonomi.
Derfor arbejder Klimapartnerskabet for, at sektoren i Danmark kan bevare sin førende rolle på det globale marked for Life Science og Biotek. Det indebærer blandt andet, at Danmark skal være europæisk hub for afprøvning og godkendelse af biosolutions, at adgangen til risikovillig kapital, særligt for biosolutions-startups, skal forbedres, og at test- og demonstrationskapaciteten i Danmark til at producere biosolutions skal øges.
Desuden ønsker Klimapartnerskabet, at Danmark bruger EU-formandskabet i 2025 til at arbejde for en ambitiøs "EU Biotech Act", der skal sikre bedre rammer for en stærk biosolutionssektor i Danmark og i EU.
Materialer og fakta
Klimapartnerskabet offentliggjorde ligesom de øvrige klimapartnerskaber deres anbefalinger i 2020 og sektorkøreplan i 2021. Derudover blev der i 2024 udgivet en række nye anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet. Nedenfor kan du finde disse rapporter og materialer, der beskriver, hvordan sektoren for Life Science og Biotek vil nedbringe CO₂e-udledningen yderligere og understøtte den samlede grønne omstilling.
Om Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek
Klimapartnerskabet blev i 2024 ledet af Tina Sejersgård Fanø Executive Vice President for Planetary Health Biosolutions i Novonesis.
Sekretariatet er varetaget af Dansk Erhverv i samarbejde med Alliance for Biosolutions, Novonesis og Lægemiddelindustriforeningen (Lif).
Klimapartnerskabets Afrapportering i 2024
Afrapporteringerne fra klimapartnerskaberne indeholder hver sektors ambitioner og anbefalinger til politiske tiltag, afleveret i 2024, som danner grundlag for efterfølgende aftaler og sektorkøreplaner.
Klimapartnerskabets Afrapportering i 2020
Afrapporteringerne fra klimapartnerskaberne indeholder hver sektors ambitioner og anbefalinger til politiske tiltag, afleveret i foråret 2020, som danner grundlag for efterfølgende aftaler og sektorkøreplaner.
Sektorkøreplanen
Sektorkøreplanen er en fælles plan mellem regeringen og erhvervslivet, der samler de konkrete grønne tiltag, der implementeres for at nå Danmarks klimamål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Klimapartnerskaber

Klimapartnerskab for Handel
Klimapartnerskabet for Handel er et af de 14 samarbejder mellem regeringen og erhvervslivet, der skal bidrage til Danmarks ambition om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030.

Klimapartnerskab for Service, IT og Rådgivning
Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning er ét af de 14 samarbejder mellem regeringen og erhvervslivet, der skal bidrage til Danmarks ambition om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030.

Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek
Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek er et af de 14 samarbejder mellem regeringen og erhvervslivet, som skal bidrage til Danmarks ambition om at reducere CO₂-udledning med 70 procent i 2030.

Klimapartnerskab for Landtransport
Klimapartnerskabet for Landtransport er ét af de 14 samarbejder mellem regeringen og erhvervslivet, som skal bidrage til Danmarks ambition om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030.
Kontakt
