{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Dansk Erhverv Magasinet 02 | 2025
Analyse af: Søren Friis Larsen, Dansk Erhvervs Landechef i USA
De første måneder med Trump har været alt andet end begivenhedsløse. Erhvervslivet og økonomien har oplevet lidt over 100 absolut hektiske dage, der har budt på en zig-zaggende handelskrig med hele verden, stor volatilitet på markederne, og usikkerhed om den fremadrettede kurs. Det har ikke skortet på ”TV-moments” og overraskende plot twists fra en administration, der i exceptionel grad søger rampelyset og er hyperkommunikerende. Men hvad har vi så lært af alt dette om Trump 2.0?
Det er svært at sammenfatte den malstrøm af initiativer og udmeldinger, som har kendetegnet amerikansk politik dette forår. Og endnu sværere at forudsige, hvad fremtiden vil bringe. Hvad er støj, og hvad er signal – der findes ikke nogen krystalkugle, der kan følge med Trump. Normalt er politikere meget forudsigelige. De har kendte mærkesager. Følger i store træk et principprogram. Lægger lovprogrammer frem tidligt. Involverer embedsapparatet i både forberedelse og eksekvering. Sådan opererer Trump som bekendt slet ikke. Af og til virker det mere, som om han styrer landet, som man ville producere en TV-serie. Der er hovedpersoner, skurke, overraskelser og frem for alt hele tiden spænding, der kan fastholde opmærksomheden. Hvis man på den måde låner lidt fra dramaturgien, kan man vel rimeligvis sige, at vi nu har afsluttet første sæson af ”Trump genrejser America”. Der har været medgang og modgang, for eksempel i relation til Kina, og der er stadig masser af plot lines at udfolde i anden sæson.
Hvad betyder det for Danmark og for erhvervslivet?
For erhvervslivet både i USA og på vigtige eksportmarkeder som Danmark vil der fortsat være betydelig usikkerhed. Vi vil se mere af det, vi har set de første 100 dage, men helt sikkert med nye twists and turns, frem til midtvejsvalget for alvor begynder om halvandet år. Herefter er der en vis sandsynlighed, for at flertallet skifter, og det vil medføre langt større indhegning af regeringen. Dermed må man forvente, at forandringstempoet falder markant. Det vil dog nok være for meget at håbe på, at det hele bliver totalt forudsigeligt.
I mellemtiden bør erhvervslivet indrette sig på skattemæssige justeringer, der for mange vil være stimulerende, men for visse brancher, herunder for eksempel vedvarende energi, kan vise sig at have en negativ betydning.
For virksomheder, der arbejder med forskning, sundhed, energi eller andre kerneområder for den føderale regering i USA, bør man følge nøje med i budgetforhandlingerne og mulige besparelser. I lyset af de mere radikale økonomiske tanker, der florerer omkring Trump og spekulationerne om en mulig ”Mar-a-Largoaccord”, mener jeg også, at alle virksomheder, der er eksponeret for udsving i dollarkursen, bør sikre sig, at de har foretaget de nødvendige risikovurderinger af et scenarie med væsentlige kursudsving.
I forhold til handelspolitikken er der langt op til en række bilaterale ”aftaler” eller måske snarere enigheder om videre forhandlinger og toldpauser. Administrationen synes at have forelsket sig i 10 procent told som en slags baseline, som et gulv for forhandlingerne, så dette niveau kan meget vel vise sig at blive hængende, men med evig mulighed for tilbagevendende udsving og betydelige individuelle forskelle.