Med Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er digitaliseringsminister Caroline Stages bekymring blevet skærpet: Danmark er for afhængig af amerikansk teknologi. Derfor skal den digitale suverænitet styrkes. Den danske it-virksomhed Aeven mærker allerede en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der søger nationale alternativer.

AF: Søren Willemoes Poulsen
FOTO: Jeppe Carlsen & Digitaliseringsministeriet

Digitaliseringsminister Caroline Stage er bekymret. Ikke alarmeret, men bekymret nok til at sige, at der er brug for handling. For Danmark og Europa er blevet alt for afhængige af ikke-europæisk teknologi.

”Vi har nogle få udenlandske tech-virksomheder, der er meget dominerende på markedet og derfor spiller en enormt stor rolle i store dele af vores teknologiske infrastruktur,” forklarer hun. Det er ikke en bekymring, der er opstået hen over natten, forklarer hun. Men den er blevet langt mere presserende og aktuel. Det skyldes én ting: Den nye geopolitiske situation, der har skabt usikkerhed om Danmarks og USA’s tætte alliance.

Derfor er det heller ikke tech-giganternes skyld. Hvis nogens er det Europas egen skyld, at vi ikke har investeret nok selv og diversificeret vores teknologi-infrastruktur, som også påpeget af den meget omtalte Mario Draghi-rapport om Europas konkurrenceevne.

Og det giver en særlig sårbarhed på grund af den nye geopolitiske situation.

Lille risiko, men håb er ikke en strategi

Flere af de store tech-virksomheder er amerikanske. Det betyder, at amerikanske myndigheder kan kræve adgang til data – også selvom data fysisk befinder sig på danske eller europæiske servere i blandt andet Irland.

Truslen er ikke ny, men med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er der opstået tvivl om, hvorvidt han rent faktisk vil tvinge tech-virksomhederne til at spærre adgangen til data, tvinge dem til at udlevere det eller ligefrem slukke for strømmen hos danske virksomheder, myndigheder eller privatpersoner som led i et politisk pres mod Danmark.

Det er ifølge ministeren et absolut worst case-scenarie, og risikoen er lav, understreger hun. Blandt andet fordi det vil være et ekstremt træk mod Danmark som en af USA’s tætteste allierede, og samtidig vil det gøre voldsom forretningsskade for nogle af USA’s største tech-virksomheder.

”Jeg har også noteret mig, at Microsoft har udtalt, at de vil kæmpe med næb og klør for ikke at blive underlagt et sådant krav fra Trump. Men hope is not a strategy, og selvom risikoen er minimal, så skal vi tage den alvorligt. For hvis stikket bliver trukket, står vi i en enormt alvorlig situation – og det gælder både virksomheder, private og det offentlige Danmark.”

En anden – og ifølge Caroline Stage både sikkerhedsmæssig og demokratisk – udfordring ved afhængigheden af de udenlandske tech-virksomheder handler om, hvad der sker, hvis man vælger at tilsidesætte europæisk digital lovgivning, som Trump har været ude med riven efter.

 “Det vil underminere hele det fundament, vi har bygget op i EU, hvor spillereglerne gælder for alle. Hvad betyder det for offentlige myndigheder, der bruger de platforme? Og hvad med virksomhederne – hvor stiller det dem? Det må ikke få lov til at ske,” siger hun.

Caroline Stages bekymring handler ikke kun om, hvorvidt Trump kan vores bruge digitale afhængighed som et pressionsmiddel. Det handler også om at sikre konkurrence, flere valgmuligheder og gode priser. Det er en udfordring, hvis markedet domineres af få aktører. For så har mange bygget hele deres it-setup op omkring én bestemt platform. Det gør dem teknisk og kontraktuelt låst – et fænomen kendt som vendor lock-in. Det er en problematik, som myndigheder og virksomheder har påtalt, forklarer ministeren: ”Samfundskagen har en vis størrelse, og hvis vi bliver tvunget til at bruge en stadig større del af kagen på nogle få løsninger, fordi det er dyrt og svært at skifte, så kan vi ikke bruge den på andet. Det samme gælder for virksomhederne. Alene derfor er øget konkurrence og flere aktører nødvendigt.”

Virksomhederne reagerer allerede
Mange danske virksomheder deler Caroline Stages bekymring over, at få virksomheder sidder tungt på markedet. Det forklarer Henrik Bodskov, som er adm. direktør i it-virksomheden Aeven, der med egne datacentre og fokus på cloud- og infrastrukturløsninger kan levere en del af det, som de amerikanske virksomheder også kan.

Virksomheden har de seneste år oplevet en stigende interesse fra danske virksomheder, der er interesserede i alternativer. Lige nu er der dog ekstra travlt, siger Henrik Bodskov.

”Siden februar har vi nok fået 8-10 gange flere henvendelser fra virksomhederne, der spørger, om vi kan vi få vores data hjem? Kan vi bygge en dansk løsning? Kan vi sikre, at vi stadig kan drive forretning, hvis noget bliver afbrudt?”

Den markante stigning i antallet af henvendelser siden februar er ikke tilfældig. I januar fyrede Donald Trump tre demokrater fra det politiske udvalg Privacy and Civil Liberties Oversight Board, der spiller en vigtig rolle i at sikre, at europæiske virksomheders data er opbevaret sikkert i USA. Fyringerne fik det danske Datatilsyn til at opfordre dataansvarlige i danske virksomheder og danske myndigheder til at lave en plan B og en exitplan fra amerikanske cloududbydere.

”Fyringerne gjorde nervøsiteten større. Det er ikke længere et hypotetisk worst case-scenarie for virksomhederne. Det er noget, de begynder at planlægge efter,” siger Henrik Bodskov.

Tænk jer om
Henrik Bodskov forstår godt virksomhedernes bekymring. At miste adgangen til kritisk data eller risikere, at uvedkommende kigger i det, er et massivt problem. Men ligesom Caroline Stage mener han, at det er nærmest usandsynligt, at Trump vil tvinge de amerikanske tech-virksomheder til at hive stikket. Det vil simpelthen undergrave deres forretning, fordi deres kunder vil miste tilliden til dem, konstaterer han.

Han opfordrer virksomhederne til at tænke sig godt om. For lige nu er pendulet svinget lidt for meget over i frygt og bekymring. Det kan lede til overilede beslutninger. Og det at hjemtage data og digital infrastruktur kræver det modsatte: Tid og grundige overvejelser.

Det er en langstrakt og kompleks proces at hjemtage og flytte data og infrastruktur. Det skal planlægges struktureret og detaljeret.”

Men Bodskov mener også, at det er tid til, at virksomhederne får et mere konkret overblik over deres digitale setup. Han anbefaler virksomheder at starte med en risikoanalyse: Hvilke systemer er kritiske? Hvad kan undværes i en dag, en uge, en måned?

Hvilke data er sensitive? På baggrund af det kan man etablere backup-løsninger og overveje, om data skal hjemtages og opbevares i et dansk datacenter.

Behovet og løsningerne afhænger af virksomhederne, men generelt anbefaler Aeven, at virksomhederne ikke lægger alle deres data-æg i én kurv.

”Det kan eksempelvis være, at dine kritiske systemer og sensitive data skal lagres lokalt, mens dine udviklingsmiljøer og applikationer kan køre i cloud.”

Henrik Bodskov

Fra 2023 adm. direktør i Aeven
Tidligere adm. direktør i IBM Danmark og partner i PwC Consulting
Uddannet cand.merc fra Copenhagen Business School

Udvalgte tillidserhverv:

• Formand for Dansk Erhvervs techudvalg

• Bestyrelsesforperson i Dansk Standard

• Bestyrelsesmedlem i Dansk Flygtningehjælp

OM AEVEN:
Aeven er en dansk it-virksomhed, der leverer digitale løsninger og it-drift til private og offentlige virksomheder i Danmark. Aeven har hovedkvarter i Ballerup og datacentre i Storkøbenhavn. Beskæftiger mere end 2.000 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.

 

Ønskes: Færre regler, flere investeringer
Caroline Stage understreger, at hendes mål ikke er at afvise al amerikansk teknologi. Det handler heller ikke om at skifte alle systemer ud eller isolere Danmark og Europa fra resten af verden. Slet ikke. Men hun ønsker, at danske virksomheder og myndigheder har flere reelle valgmuligheder, når de eksempelvis skal vælge, hvem der skal opbevare deres data.

Udfordringen er ikke ny, men den er presserende. Nu er det tid til handling.”

Det kræver, at der er nogle at vælge imellem. Og selvom der findes virksomheder som eksempelvis tyske T-Systems, franske OVHcloud, italienske Aruba og danske Aeven, kniber det med omfanget af alternativer.

For at få flere skal der ifølge Caroline Stage kigges mere indad i Europa og sættes fokus på, hvad vi selv kan gøre. Der skal skabes et miljø, hvor europæiske og danske virksomheder reelt kan konkurrere. Derfor peger hun på tre centrale indsatsområder, der kan skabe det: mindre bureaukrati, bedre adgang til risikovillig kapital og mere forenkling af lovgivningen.

Hun peger på, at under den seneste kommission blev der vedtaget meget digital lovgivning. Noget af det er vigtigt og godt, men noget af det har utilsigtede konsekvenser, der gør det svært for de danske og europæiske virksomheder.

“Nu er det på tide, at vi laver et sanity check – altså gennemgår, hvad der i praksis spænder ben for virksomhederne. Et eksempel er GDPR. Vi skal have lovgivning på området, men vi behøver jo ikke gøre det mere besværligt end nødvendigt,” siger hun.

Særligt adgangen til risikovillig kapital er ifølge ministeren en akilleshæl. I modsætning til USA, hvor der er en stærk venturekultur og stor tilgængelighed af investeringsfonde, kæmper europæiske startups ofte med at skaffe finansiering til at vokse. Det betyder, at selv lovende virksomheder i Danmark og resten af EU enten bliver opkøbt af udenlandske aktører eller flytter ud for at få adgang til kapital. Ifølge Draghi-rapporten er 40 ud af 147 europæiske tech-unicorns flyttet ud af Europa fra 2008 til 2021. Mange af dem til USA.

“Vi er nødt til at skabe nogle stærke, europæiske investeringsmiljøer, der kan matche det, vi ser i USA og Asien. Ellers risikerer vi at miste de virksomheder, vi selv har opfostret.”

Det er ifølge Caroline Stage også værd at undersøge, om den offentlige købekraft kan bruges mere strategisk for at mindske afhængigheden. Det kan gøres i forbindelse med det kommende udbudsdirektiv, der fastsætter de regler og principper, der gælder, når offentlige myndigheder køber ind.

”Der synes jeg godt, at vi kan arbejde med en Europe First tilgang og se, hvad vi kan gøre for at gøre det nemmere for danske og europæiske virksomheder at byde ind på opgaverne. Er udbuddene for store? Er kravene for komplekse?”

Drop kravene, der gør livet svært for europæiske virksomheder
Henrik Bodskov er helt enig i, at større investeringsvillighed er vejen frem. For der bliver faktisk udklækket dygtige it-virksomheder i Danmark og EU. Alt for ofte ender de dog med at blive opkøbt af amerikanske investorer eller flytte til særligt USA i jagten på investeringer, påpeger han.

Han er også helt enig i, at det er oplagt at kigge på det offentlig- private-samarbejde. For i dag har de store udenlandske leverandører klare fordele, siger han:

”Et godt eksempel er, at mange kontrakter har krav om ubegrænset ansvar ved databrud. Det betyder, at hvis der sker et databrud, så er det virksomheden, der bærer ansvaret. Det kan blive enormt dyrt og afholder mindre virksomheder fra at byde på opgaver.”

En anden konkret udfordring er, at aftaler med det offentlige ikke er indeksreguleret. Det betyder, at leverandøren skal levere den samme ydelse til den samme pris i måske 3-5 år, uanset om lønninger, energipriser og øvrige driftsomkostninger stiger undervejs. Det svarer til at love fast pris på brød i fem år, uanset hvad melet koster:

”Det er problematisk for alle, men det er selvfølgelig en mindre udfordring for de store med enorme budgetter. Hvis vi gerne vil have flere virksomheder til at byde på opgaver og derigennem mindske afhængigheden, er det helt klart værd at ændre.”

Tid til handling
I 2019 blev størstedelen af den cloudbaserede it-infrastruktur i Danmark – altså tjenester som datalagring, serverkapacitet og netværk leveret fra centrale datacentre – varetaget af fem udenlandske udbydere. Dengang stod de for 81 procent af markedet.

Fem år senere er andelen steget yderligere. I første halvår af 2024 sad de samme aktører på 87 procent af markedet i Danmark, viser nye tal fra det globale analysefirma IDC.

Tendensen går igen på europæisk plan, hvor de fem største udbydere har øget deres samlede markedsandel fra 74 til 80 procent i samme periode.

”Udfordringen er ikke ny, men den er presserende. Nu er det tid til handling,” slutter Caroline Stage.

I Dansk Erhverv bakker vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen op om ministerens opfordring til hurtig handling.

“Det handler ikke om total afkobling fra amerikansk teknologi i morgen. Og det er heller ikke realistisk. Men det handler om mere europæisk og dansk teknologi fremadrettet. Som Dansk Erhverv har sagt i årevis: Ikke enten/eller men både/og.”