Af: Benjamin Dane
Foto: Kasper Løftgaard

Der er langt fra Tokyo, Zürich og Paris til Malmparken i Ballerup. Og ikke kun fysisk. Men tysk-franske Christophe Bourdon vil ikke være andre steder end her, i den sandfarvede kontorbygning hos Leo Pharma, hvor vi mødes en torsdag morgen i maj. Den 55-årige topchef, der har arbejdet for medicinalvirksomheder i otte forskellige lande, kom til Danmark for fire år siden, og siden 2022 har han stået i spidsen for Leo Pharma – det tidligere Løvens Kemiske Fabrik, som opfandt hovedpinepillen Albyl og var den første virksomhed uden for USA og Storbritannien til at udvikle penicillin.

Da Christophe Bourdon overtog som adm. direktør, havde den hæderkronede medicinalvirksomhed dog ikke så meget at prale af. Leo Pharma, hvis speciale i dag er medicin mod hudlidelser som eksem og psoriasis, havde haft flere år med negative resultater, og Bourdon blev ansat til at lave en turnaround. Tre år senere ser den mission foreløbig ud til at være lykkedes: Minus er vendt til plus, og i 2026 sigter Leo Pharma mod en børsnotering. Måske er det derfor, Christophe Bourdon smiler så meget.

Men han er også mødt op med et budskab: Europa skal tage ansvar for dets egen fremtid på life science-området. Det handler ikke kun om Leo Pharmas egne muligheder for at fortsætte væksten, men om en hel industri, som i stigende grad er ved at blive overhalet af USA og Kina.

”Historisk set har europæiske virksomheder været førende inden for life science, men i efterhånden flere årtier har vi set Europa halte bagud, mens USA og Kina investerer kraftigt,” siger Bourdon.

Han understreger, at den europæiske life science-industri i dag står over for en skæbnesvanger udfordring.

”Hvis vi ikke handler nu, vil vi langsomt miste innovationen til andre regioner. Der er allerede tegn på, at vi er på vej i den retning.”

OVER DET SENESTE årti er Europas andel af kliniske forsøg på globalt plan faldet fra 25,6 til 19,3 procent. De europæiske biotekvirksomheder har i dag blot adgang til 20 procent af den finansiering, som deres amerikanske konkurrenter har mulighed for at hente, og mens Europa tilsammen står for at udvikle 22 procent af de globale innovative lægemidler i dag, er USA alene om at producere 47 procent.

For 25 år siden var det lige omvendt, og det er den udvikling, der gør Christophe Bourdon bekymret.

”Det går virkelig stærkt i USA og Kina, men vi har stadig mulighed for at vende udviklingen,” siger han og fortæller, at han i foråret var en del af det danske statsbesøg i Frankrig. Her var der tre prioriteter på programmet: Forsvaret, energiforsyning – og life science. Det leder ham til at tro, at man i hvert fald i dele af Europa er ved at vågne op.

”Vi skal lade os inspirere af den udvikling, vi har set på forsvarsog energiområdet de senere år,” siger han.

Konkret ser Christophe Bourdon tre områder, hvor det ifølge ham er vigtigt at sætte ind. For det første mener han, at Europa er nødt til at prioritere innovation på en helt anden måde end i dag. Det handler både om, at man fra EU’s side skal bruge langt flere penge på forskning og innovation, end man gør i dag, men også om at skabe et miljø og en kultur, der understøtter innovationen i hele værdikæden – fra kliniske forsøg og udvikling til produktion og markedsføring.

”Vi skal have et system, der belønner risikovillighed og investerer i de tidlige faser af innovation. Det handler om at tiltrække kapital til de små startups og give dem mulighed for at vokse i et miljø, der støtter dem,” siger Bourdon.

Dernæst peger han på, at offentligt-private samarbejder mellem de europæiske universiteter og life science-industrien bør styrkes, så vi sikrer, at forskning bliver til konkrete behandlinger, der gør en forskel for patienterne.

”Vi har virkelig meget stærk forskning i Europa, men vi formår ikke at bringe det frem til patienterne på den måde, vi har potentiale til,” siger han. ”Innovationen kan ikke ske på universiteterne alene, og virksomheder kan ikke drive innovationen frem uden universiteterne. Derfor skal Europa bygge broer mellem universiteter, virksomheder og venturekapital, så vi kan fremme både grundforskning og kommercialisering af innovation.”

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende for Bourdon, at Europa får gjort op med nogle af de regulatoriske byrder, der i dag er en klods om benet på life science-industrien, så ny medicin kan bringes hurtigere på markedet uden at gå på kompromis med patienternes sikkerhed.

”Hvis vi bruger ti år på at udvikle et lægemiddel, og derefter yderligere to-tre år på at få det godkendt, mister vi værdifuld tid. Det er afgørende, at vi får gjort processen hurtigere og mere effektiv, men stadig sikker og transparent.”

OM Christophe Bourdon

• 55 år. Opvokset i Frankrig.
• Uddannet MBA fra the International Institute for Management Development (IMD) i Lausanne, Schweiz og BA fra Institut Superieur de Gestion/ISG, i Paris.
• 2022-nu: Adm. direktør for Leo Pharma.
• 2021-2022: Orphazyme, dansk biotekfirma med fokus på stofskiftesygdomme, adm. direktør.
• 2007-2014 og 2018- 2020: Amgen, amerikansk biotekfirma. Flere roller, herunder vicedirektør med ansvar for kræftmedicin.
• 2005-2006: Stallergenes, fransk allergimedicin-producent, marketingdirektør.
• 1993-2004: Sanofi, fransk medicinal- og vaccinefabrikant. Flere roller, herunder produktchef og afdelingschef.
  
  

Vi har stærke universiteter, et fremragende offentligt sundhedssystem, gode muligheder for at tiltrække talent udefra og en tradition for offentlig-private partnerskaber, som er helt uundværlige for udviklingen af life science-industrien. Jeg mener, at resten af Europa bør lade sig inspirere af, hvordan man gør tingene her.”

I LÆGEMIDDELINDUSTRIENS brancheforening Lif bakker koncernchef Ida Sofie Jensen op om Christophe Bourdons advarsler. Hun peger på Draghi-rapporten, der sidste år konkluderede, at EU’s vækst og konkurrenceevne er udfordret på en række områder, herunder life science.

”Hvis vi ikke handler nu, vil vi blive taberne i fremtidens sundheds- og innovationskamp,” siger hun.

Koncernchef for brancheforeningen Lif og talsmand for den forskende lægemiddelindustri i Danmark. Ida Sofie Jensen har mere end 25 års erfaring i ledelse, økonomi og strategi i lægemiddelindustrien og i det offentlige sundhedsvæsen. Foto: Lif

Som en del af Life Science Rådet har Lif været med til at udarbejde de danske anbefalinger til en europæisk life science-strategi, der blev præsenteret i marts. Her har man bl.a. foreslået, at der etableres et life science-kontor i Bruxelles, der skal blandt andet koordinere indsatser og styrke dialog og samarbejde på tværs.

”Life science-industrien er en af de industrier, der berører allerflest områder på én gang. Det er derfor, der er fire ministre til stede, når der skal fremlægges en life science-strategi. Men i dag har man en tendens til at tænke alt for meget i søjler i Europa – forskning for sig, erhvervsliv for sig og sundhedsvæsnet for sig – og det er afgørende at få gjort op med,” siger Ida Sofie Jensen, der også efterlyser, at man indfører et ’konkurrencetjek’ af al ny lovgivning, så man sikrer, at den ikke unødigt hæmmer Europas konkurrenceevne.

Ligesom Christophe Bourdon ser Ida Sofie Jensen adgangen til kapital som en af de største udfordringer for europæisk life science. Derfor har Lif foreslået, at der bør etableres en stor fælleseuropæisk investeringsfond, som især skal understøtte startup- og scale-up-virksomheder.

”Vi skal sikre, at de banebrydende forskningsgennembrud ikke bare bliver til i Europa, men også forbliver her,” siger hun og understreger, at det også er nødvendigt at ændre rammevilkårene, hvis man vil tiltrække den nødvendige kapital til Europa.

”I USA er der skatteinstrumenter, som gør det lettere for virksomheder at få risikovillig kapital. I Europa har vi ikke de samme incitamenter. Det betyder, at kapitalen søger andre steder hen.”

Grundlæggende ser Ida Sofie Jensen dog optimistisk på Europas muligheder for at genvinde det tabte terræn på life science-området.

”Med alt det, der sker i USA lige nu, oplever jeg en sense of urgency, som jeg ikke har set før. Der er et europæisk momentum nu, som vi skal forstå at udnytte.”

TILBAGE I MALMPARKEN udpeger Christophe Bourdon Danmark som et europæisk forbillede, når det kommer til at skabe et innovativt og støttende miljø for life science-industrien. Ifølge ham er det danske økosystem unikt, når det kommer til at integrere både forskning, innovation og produktion i ét sammenhængende system.

”Danmark har virkelig forstået, hvad der skal til for at fremme innovation,” siger han. ”Vi har stærke universiteter, et fremragende offentligt sundhedssystem, gode muligheder for at tiltrække talent udefra og en tradition for offentlig-private partnerskaber, som er helt uundværlige for udviklingen af life science-industrien. Jeg mener, at resten af Europa bør lade sig inspirere af, hvordan man gør tingene her.”

Han peger på store virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma selv, der investerer store summer i både forskning, udvikling og produktion af nye lægemidler. Gennem vinduet i mødelokalet, hvor vi sidder, kan man for eksempel se over til medicinalvirksomhedens nye, fuldautomatiserede fabrik, som efter planen skal åbne i 2026 – en investering på 1,5 milliarder kroner.

Christophe Bourdon, hvis karriere har bragt ham til både USA, Norge og Japan, vil også gerne have lov til at fremhæve den danske kultur. Ifølge ham er den med til at fremme dialog og tværgående samarbejde, som han mener er afgørende for life-science industrien. En del af det turnaround, han har været med til at iværksætte i Leo Pharma, har været et strategisk skift væk fra en model, hvor man selv udviklede alle lægemidler fra bunden, til en strategi baseret på opkøb og strategiske samarbejder – blandt andet med den amerikanske medicinalvirksomhed Gilead, der sammen med Leo Pharma skal udvikle nye behandlinger mod inflammatoriske sygdomme.

”Moderne life science er blevet så kompleks en industri, at ingen kan løse alle udfordringerne alene. Derfor tror jeg på en mere fleksibel model med partnerskaber. I Danmark oplever jeg heldigvis en stor vilje til at arbejde sammen på tværs af sektorer og discipliner, og denne åbne kultur gør det lettere at fremme innovation,” siger han og giver sig til at fortælle en anekdote om, hvordan han selv mærkede arbejdskulturen, da han for tre år siden satte sig i direktørstolen i Leo Pharma. Det første, han gjorde, var at sende en mail ud til alle ansatte, hvor han bad om deres mening om virksomheden. Både det, der var godt, og det, der var skidt.

”Jeg fik 1700 e-mails retur, og jeg svarede på dem alle. Jeg oplevede en stor åbenhed og villighed til dialog, og at folk ikke var bange for at sige deres ærlige mening. Den kultur har jeg virkelig forsøgt at fostre i mine tre år her. Jeg tror på, at den er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at skabe de bedste behandlinger til patienterne i fremtiden.”