{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Dansk Erhverv Magasinet 03 | 2025: Mulighedernes tid
Af: Peter Kondrup Maul
Foto: Getty Images
Hver dag, hver time tikker nye økonomiske nøgletal ind i Tore Stramers indbakke: Kongetallet i USA, kerneinflationen i Europa, kurserne på NASDAQ og boligmarkedet i Kina. Når der er nyt om verdensøkonomiens velbefindende, er Dansk Erhvervs cheføkonom som regel en af de første i Danmark til at oversætte tallene til en dansk kontekst. Men bag de mange tal, som dagligt tikker ind, hvordan ser det store billede så egentlig ud? Og hvor vurderer cheføkonomen, at verdensøkonomiens godstog er på vej hen i?
”Grundlæggende står vi i en ny virkelighed, som ingen økonomer har prøvet før. Alle de dynamikker og økonomiske spilleregler, vi har været vant til de sidste 30-40 år – med frihandel, fri bevægelighed af kapital og stor bevægelighed af arbejdskraft – er forandret. De er ikke smidt over bord, men de er heller ikke surret fast til dækket længere.”
Handelsaftaler skaber afklaring, men ikke afslutning
Den geopolitiske usikkerhed gør, at Tore Stramers temperaturtagning på verdensøkonomien er behæftet med en vis usikkerhed. For, som de seneste måneder har vist, kan udsigterne for verdenshandlen tage nogle gevaldige rutsjeture inden for bare få timer.
”Den helt store joker, vi har fulgt i første del af 2025, er selvfølgelig Trumps toldmur. Men med de aftaler, som EU og en række lande har indgået med USA, har vi nu fået mere afklaring. Det betyder dog ikke, at alle usikkerheder er væk. Tværtimod kan man sige, at vi måske har afsluttet ét kapitel, men føljetonen vil fortsætte lang tid endnu.”
Med handelsaftalerne begynder Tore Stramer dog at kunne ane konturerne af en verdensøkonomi, der holder sig på sporet. Og som – nogle steder – også er på vej op i fart.
”Havde USA bygget toldmuren lige så høj som først annonceret, havde sandsynligheden for en recession været mærkbart højere. Nu er vi et sted, hvor konsekvenserne er mere overskuelige. Verdensøkonomien får nogle ridser i lakken, men vi forventer ikke den katastrofeopbremsning, som på et tidspunkt var worst case-scenariet.”
Tore Stramer vurderer, at det bliver den amerikanske økonomi, der tager de største slag fra toldsatserne.
”Populært sagt uddeler amerikanerne lige nu dummebøder til sig selv. Vi ser allerede, at tillidsindikatorerne i USA er blevet mere pessimistiske, og jobvæksten er bremset op”. Samtidig, tilføjer Tore, risikerer toldmuren og udvisningerne af migrantarbejdere at puste til inflationen.
”Det betyder ikke, at USA er på vej ud over afgrunden. Men i stedet for en vækst på 3 procent, som amerikanerne har været vant til, ser de nærmere ind i en vækst på godt 1,5 procent”.
Europæisk fremgang og en tysk bazooka
Ser vi mod Europa, er billedet nærmest det omvendte. Her er der – efter flere års forurolige stilstand – endelig tegn på, at økonomien er på vej op i fart.
”Der er en tendens, hvor vækstpilen i Europa peger svagt opad i øjeblikket. Både i industrien og i serviceerhvervene forventer vi at se mere vækst i år og næste år. Det er ikke prangende, men det lysner.”
Der er flere grunde til, at Europa har overrasket positivt gennem de seneste måneder, siger Tore Stramer. Rentenedsættelserne fra ECB og en tøjlet inflation har givet de europæiske forbrugere større købekraft. I Sydeuropa har turismeerhvervene trukket godt fra, ligesom den klassiske industri bevæger sig mod et mere fornuftigt vækstleje.
Derudover har investeringerne i oprustning også spillet en væsentlig rolle. Det betyder dog ikke, at alting er i skønneste orden på kontinentet. Ser vi for eksempel mod vores største europæiske handelspartner, Tyskland, står væksten fortsat bomstille:
”De sidste seks år har Tyskland været martret af en perlerække af problemer: Energikrise, forsyningskrise, manglende investeringer, pres fra kinesiske konkurrenter og et fravær af reformer. Det har sendt Tyskland ned i en vækstkrise, hvis lige vi nærmest ikke har set før.”
Nu hvor der endelig er åbnet for et reformspor i Tyskland, ser Tore Stramer håb forude for ’Europas syge mand’:
”Med de politiske ambitioner om at gennemføre en såkaldt ’finanspolitisk bazooka’ vil vi se øgede investeringer i infrastruktur, teknologi og forsvar. Sammen med de lavere renter kan det forhåbentlig sparke mere liv i industrien og i tysk økonomi.”
Samtidig, tilføjer han, vil det også kunne give nye muligheder for danske virksomheder. Ikke mindst inden for grøn omstilling og grøn teknologi, hvor tyskerne har et ønske om at øge investeringerne.
”Jeg forventer, at Danmark står over for en periode med økonomisk vækst på cirka 2 procent i de kommende år.” cheføkonom, Tore Stramer, Dansk Erhverv
Mulighederne for danske virksomheder
Og det får os til Danmark. For hvordan ser cheføkonomen på udsigterne for dansk økonomi og danske virksomheder?
”Danmark er lige nu kendetegnet ved, at vi nærmest har en samlet økonomi, der står helt renskuret. Vi har orden på de offentlige finanser og rekordhøj beskæftigelse. Vi har en eksportsektor, der klarer sig fremragende, og vi har nogle husholdninger, som har sparet ekstremt meget op, og som dermed har potentiale til at øge privatforbruget,” siger Tore Stramer.
Så trods udsigten til handelskrig, som normalt ville være gift for en lille, åben økonomi som den danske, er Tore Stramer fortrøstningsfuld. Konkret forventer han, at Danmark står over for en periode med økonomisk vækst på cirka 2 procent i de kommende år. Det er der flere grunde til.
”De sidste år har en stor del af væksten været drevet af medicinalindustrien. Men fremover forventer vi en vækst, som er mere bredt funderet. Dels går det godt med resten af industrien, men dels forventer vi også både flere investeringer og et voksende privatforbrug, som vil holde gang i hjulene. Dermed står vi ikke helt så sårbart, hvis væksten i medicinalindustrien aftager.”
Geopolitisk usikkerhed sætter sig i forbruget
Tore Stramer lægger dog ikke skjul på, at der – i en foranderlig verden – hurtigt kan være grund til at revurdere forventningerne til økonomien. Det gælder for eksempel udsigterne for privatforbruget:
”Vi står i den overraskende situation, at opsparingerne er rekordhøje, inflationen er faldet, og reallønnen er vokset. Al gængs økonomisk teori ville tilsige, at privatforbruget bankede derudad lige nu – men det sker bare ikke”, siger Tore Stramer og fortsætter:
”Danskerne har holdt sig tilbage på grund af den generelle usikkerhed i verden. Her forventer vi, at danskerne snart vil give mere los. Men som de seneste år har vist, kan forbrugertilliden nemt påvirkes af eksterne faktorer som krig, konflikter og kriser. Også selvom det ikke direkte har indvirkning på dansk økonomi.” Og dertil kommer – selvfølgelig – usikkerheden fra de eksterne begivenheder, som meget direkte kan få indflydelse på økonomien.
”Med Trump i Det Hvide Hus rækker vores prognoser for verdenshandlen ikke altid længere end til næste pressemøde. Med handelsaftalerne på plads har vi fået et fundament at stå på. Men som virksomhed skal man nok berede sig på, at det her er en saga, der bliver skrevet løbende”, afslutter Tore Stramer