Af: Benjamin Dane  
Foto: Asger Ladefoged /Ritzau Scanpix 

”Hvis vi ikke gør noget nu, vil vi fortsætte med at sakke bagud” 

Marie Bjerre er i fuld gang med at lede det danske EU-formandskab, som Danmark overtog 1. juli. Som europaminister er ambitionen at gøre EU til et sted, hvor det er nemmere at drive virksomhed – ikke sværere. ”Europas konkurrenceevne er for ringe, og det betyder, at vi over tid bliver relativt fattigere. Det svækker både vores indflydelse i verden og vores muligheder for at løse alle de store udfordringer, vi står over for – uanset om det gælder klima, forsvar eller teknologi,” siger Marie Bjerre. 

I juni præsenterede Marie Bjerre programmet for det danske EU-formandskab med to overordnede hovedprioriteter: et sikkert Europa og et konkurrencedygtigt og grønt Europa. Målet er at skabe et EU, der står stærkt i sin egen ret – med fokus på sammenhængskraft, handlekraft, økonomisk fundament, stabile demokratier og social balance.

”EU står over for en eksistentiel udfordring,” siger Marie Bjerre. Det flugter med konklusionerne i tidligere ECB-chef Mario Draghis meget omtalte rapport om Europas konkurrenceevne fra sidste efterår. Marie Bjerre kalder konkurrenceevnen ”fundamentet under alt det andet” og henviser til tal, der dokumenterer Europas tilbagegang. Siden år 2000 er den gennemsnitlige indkomst for en amerikaner vokset dobbelt så hurtigt som for en europæer. Og hvor USA og Kina investerer massivt i fremtidens teknologier, står Europa over for lav vækst, lav produktivitet og lav investeringsvækst, hvis ikke man reagerer. 

”Det er stærk alarmerende,” siger Marie Bjerre.  

MED EU-FORMANDSKABET, der går på skift mellem medlemslandene hvert halve år, får Danmark mulighed for at sætte tonen og lede forhandlingerne i Bruxelles i en afgørende tid. Danmark vil ifølge Marie Bjerre bruge formandskabet til at accelerere konkurrenceevnedagsordenen. 

Sammenlignet med resten af EU klarer danske virksomheder sig godt – ikke mindst takket være økonomiske reformer og sunde offentlige finanser – men vi er afhængige af et stærkt indre marked og af, at europæiske virksomheder generelt har gode rammevilkår. Det handler blandt andet om Europas evne til at tiltrække investeringer, fastholde talent og udvikle teknologi. 

”Vi har brug for, at virksomhederne vælger Europa som stedet, hvor de lægger deres investeringer. Hvis de i stedet ser mod USA eller Asien, så mister vi både arbejdspladser og handlekraft,” siger hun. 

Et af de centrale instrumenter i regeringens værktøjskasse er regelforenkling. EU har gennem en lang årrække produceret et voksende bjerg af lovgivning – ofte med gode intentioner, men uden blik for den samlede byrde, det pålægger erhvervslivet, mener Marie Bjerre. Alene i den seneste kommissionsperiode har der været 13.000 lovgivningsakter i EU, mens tallet for USA i samme periode kun er omkring 3.500. 

 ”Vi har desværre selv været med til at lave mange regler uden ordentlige konsekvensvurderinger. Det gælder både i EU-systemet og i medlemslandenes implementering. Derfor er det nødvendigt at kigge bredt – og også tjekke hvilke regler, der kan fjernes helt og ikke kun forenkles,” siger Marie Bjerre. 
Europaministeren peger på, at man i EU allerede har iværksat flere tiltag for at styrke konkurrenceevnen og lette byrderne for erhvervslivet og kalder det ”en god begyndelse.”

I starten af året lancerede Europa-Kommissionen konkurrence­evnekompasset, der skal sætte retningen for Kommissionens arbejde frem mod 2029. I maj fremlagde man forslag til den fjerde omnibuspakke om forenkling, der skal spare EU’s virksomheder 400 millioner euro om året i administrationsomkostninger. Målet er senest i 2029 at reducere de årlige administrative byrder for virksomhederne generelt med 25 procent og for SMV’erne med 35 procent, tiltag som den danske regering bakker fuldt op om. ”Men jeg vil også understrege, at vi kun ser det her som netop det– en begyndelse. De forslag, der er kommet indtil videre – blandt andet de første to omnibuspakker på bæredygtighedsrapportering – svarer til lettelser for 6,3 milliarder euro. Men hvis vi skal nå 25 procent reduktion, skal vi op på 37,5 milliarder euro svarende til 280 milliarder kroner.” 

”Jeg vil gerne måles på, at vi har leveret en trædesten til, at Europa bliver stærkere. At vi har sat gang i processer, der kan føre til færre byrder, mere innovation og bedre muligheder for at konkurrere globalt” Europaminister, Marie Bjerre  

FREM MOD NYTÅR, hvor Danmark giver EU-formandskabet videre til Cypern, håber regeringen helt konkret at lykkes med at vedtage de første to omnibuspakker om bæredygtighedsrapportering. EU har med to store regelsæt – CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) – indført markante dokumentationskrav, som ifølge Marie Bjerre pålægger europæiske virksomheder en unødigt stor byrde. ”Vi håber at få forhandlet forenklingerne af de to forslag på plads, så vi kan levere målbare byrdelettelser. Det handler både om at reducere antallet af rapporteringspunkter og om at hæve tærsklerne, så færre virksomheder bliver omfattet,” siger hun.

Et centralt spørgsmål i debatten om regelforenkling er balancen mellem hensyn: Hvordan sikrer man eksempelvis byrdelettelser for erhvervslivet i forhold til bæredygtighedsrapportering uden at svække ambitionerne for den grønne omstilling? ”Vi skal nå vores klimamål – men vi skal nå dem på en måde, der gør det muligt for virksomhederne faktisk at levere. Hvis vi kvæler dem i rapportering, har de ikke ressourcer til at investere i grøn omstilling. Det er kontraproduktivt,” siger Marie Bjerre.

Hun efterlyser i stedet en tilgang, hvor virksomheder får mere frihed og flere incitamenter til at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge tiden på at udfylde skemaer. ”Vi skal have lidt mere gulerod og lidt mindre pisk,” siger hun. ”Det er virksomhederne, der skal opfinde de nye grønne løsninger, og vi skal give dem plads til at gøre det. Vi skal have fokus på de strukturelle reformer, der kan bringe os i front på ny teknologi, AI grøn energi. Det kræver, at vi tør investere og innovere, ikke bare regulere.” 

DANSK ERHVERV HAR forud for formandskabet fremlagt et udspil med fem succeskriterier for det danske EU-formandskab og sendt en række anbefalinger til regeringen – blandt andet en opfordring til at udvide det såkaldte ’Only Once’-princip, så virksomheder kun skal dokumentere oplysninger én gang, også når det gælder regulatorisk compliance. Bjerre er positiv: ”Det er helt afgørende, at erhvervslivet bliver ved med at presse på, hvis vi som politikere skal kunne flytte noget,” siger hun.

En anden af Dansk Erhvervs anbefalinger handler om, at Europa-Kommissionen skal leve op til ’One in, One out’-princippet, hvor nye regler kun vedtages, hvis andre fjernes. Det blev indført i 2021 for at stabilisere antallet af EU-lovgivninger, men overholdes ikke i praksis, og Marie Bjerre mener i dag, at man er nødt til at gå mere drastisk til værks. ”Jeg har været medlem af Venstre i over 20 år, og i al den tid, har man talt om det her. Jeg tror, vi er nødt til at gribe det anderledes an. Det er nødvendigt at have nogle stærkere målsætninger om faktisk at fjerne regler, ikke bare bevare status quo.”

Hvad har man gjort forkert, siden EU er endt med så omfattende regulering, at det bliver en klods om benet for erhvervslivet? ”Det meste regulering er jo lavet med den bedste hensigt om, at vi i EU skal have et fælles regelsæt, som gør det nemmere for os at samarbejde med hinanden. Men i iveren efter at finde kompromisser er vi desværre endt et sted, hvor de fælles regler er blevet meget mere omfattende og komplicerede, end de behøver at være. Derfor lægger vi med det danske formandskab op til at sætte mere fokus på flere og bedre konsekvensvurderinger samt mere dybdegående og løbende behandling af dem. Dét for at være helt sikre på, hvad et tiltag betyder for eksempelvis erhvervslivet, inden vi vedtager det.”

Men hvor realistisk er det at rydde op i årtiers lovgivning og regulering, når der er 27 medlemslande, der skal blive enige, og mange forskellige interesser, der skal gå op? ”Det er realistisk. Vi er allerede blevet enige om de første forenklingsforslag. Men det bliver ikke en nem opgave at nå i mål. Vi har behov for politisk opbakning. Vi har behov for et erhvervsliv, der bliver ved med at presse på. Jeg oplever heldigvis, at alle medlemslande har det højt på deres dagsorden.” 
 

ALLIGEVEL LÆGGER Marie Bjerre ikke skjul på, at kampen for mindre regulering bliver hård. Selvom mange lande deler den danske prioritering, er vejen fra idé til lovgivning i EU lang og snørklet. Mange regler har stærke, politiske formål, og i Bruxelles er der også modstand mod forenklingsdagsordenen, ikke mindst i Europa-Parlamentet. ”Men i virkeligheden er det nødvendigt, hvis vi vil gøre det nemmere at drive virksomhed i Europa,” siger Marie Bjerre, som håber, at det danske formandskab kan være en katalysator – ikke kun i forhold til konkrete lovgivningspakker, men også som en mentalitetsændring i EU-systemet. ”Vi skal væk fra idéen om, at vi kun løser problemer med ny regulering.”

Samtidig erkender hun, at formandskabet ikke kan nå det hele. Seks måneder er kort tid i europæisk politik. Derfor handler det for hende ikke kun om at levere resultater – men også om at lægge grundstenene til det, der kommer efter. ”Jeg vil gerne måles på, at vi har leveret en trædesten til, at Europa bliver stærkere. At vi har sat gang i processer, der kan føre til færre byrder, mere innovation og bedre muligheder for at konkurrere globalt. At Europa i en ny geopolitisk virkelighed kan stå på egne ben, hvor vi kan forsvare os selv, hvor vores økonomi er stærkere, og hvor vi investerer endnu mere i den forskning og teknologi, som skal gøre os førende i fremtiden.”

Formandskabet bliver altså ikke kun en diplomatisk øvelse. Det bliver også en prøve på, om Danmark kan sætte politisk retning i Bruxelles på konkurrenceevnedagsordenen med fokus på erhvervslivets rammevilkår. Og selvom Marie Bjerre ved, at hun ikke kan ændre det hele på et halvt år, er hun ikke i tvivl om, hvad der er på spil. ”Hvis vi ikke gør noget nu, vil vi fortsætte med at sakke bagud. Det kan vi ikke være tjent med – hverken som nation eller som kontinent.”