Af: Nadia Maja Bech 
Foto: Kasper Løftgaard 

Han har det daglige ansvar for at forvalte 700 milliarder pensionskroner på vegne af 1,3 millioner danskere. Penge, som danskerne skal leve af, når de ikke længere skal være på arbejdsmarkedet. Der er derfor ingen tvivl; Kasper Lorenzen bærer et kæmpestort ansvar i sin rolle som investeringsdirektør i PFA Pension.  

Han skal sikre, at danskernes formuer er i sikre hænder og ikke taber værdi. En opgave, som mildest talt blev udfordret kort tid efter Trumps indtræden i det Det Hvide Hus i januar 2025. Trumps handlinger skabte stor geopolitisk uro, og det kunne i den grad ses i danskernes pensionsopsparinger, som faldt voldsomt i værdi.  

Alligevel er Kasper Lorenzen ikke bekymret for, at Trump vil forårsage store udsving i danskernes pensionsformuer i fremtiden. Det skyldes især én læring fra starten af Trumps anden præsidentperiode. Det kommer vi tilbage til.  

Aldrig set før  
Kasper Lorenzen har mere end 25 års erfaring fra de finansielle markeder, og han har oplevet lidt af hvert. Men siden Trump ind - trådte som USA’s præsident for anden gang, har han set ting, han ikke har oplevet før på trods af sin lange karriere på de finansielle markeder.  

”Der er sket meget i de forgangne 25 år. Der har været terrorisme, krige og meget andet. Men den her begyndende splittelse, som vi oplever i Vesten med uenighed omkring NATO, told og Grønland, har jeg ikke oplevet før,” siger han.  

Da Kasper Lorenzen så Trump sætte handling bag sine ord om toldplaner, blev han da også i tvivl om, hvor langt Trump ville gå. ”Det, der skete, var så uvant. Det var menneskeskabt omkring én person, og vi var lidt i tvivl om, hvor langt han ville gå. Jeg vidste godt, at Trump var dealmaker – én, der bevidst skubber grænser i forhandlinger – og at han åbner banen. Det er en del af hans forhandlingstaktik. Men at det var så voldsomt og ufiltreret, kom bag på mig,” siger han. 
 
Nødvendigt med justeringer  
Efter den såkaldte ”liberation day” den 2. april 2025, hvor Trump lancerede omfattende importtold, faldt afkastet på en standard - profil hos PFA Pension markant fra et plus på fem procent til et minus på ti procent.  

Dét fik pensionsselskabet til at lave en række ændringer i sine investeringer – for eksempel en reduktion af sin amerikanske eksponering i forhold til amerikanske statsobligationer. I dag har PFA Pension ingen amerikanske statsobligationer.  

”Det er en rejse, vi har været på i længere tid, så det er ikke udelukkende Trumps skyld, men han bekræftede os i, at det var den rigtige vej, og at vi skulle fuldende processen,” siger Kasper Lorenzen. Derudover har pensionsselskabet øget sine investeringer i forsvarsindustrien, som har klaret sig særligt godt den seneste tid. ”Der er en lidt større del af forsvarskomplekset, som har åbnet sig, og det har vi udnyttet. Der er ingen tvivl om, at ESG-dagsordenen har flyttet sig lidt, i forhold til hvad der er ok at investere i,” siger han.  

Og så har PFA haft fokus på risikostyring omkring dollaren, forklarer Kasper Lorenzen: 
 ”Ud af de 700 milliarder pensionskroner, vi forvalter, har vi i dag knap 250 milliarder kroner i USA og Nordamerika generelt på tværs af alle aktivklasser. Her har vi haft meget fokus på at forholde os kritisk til valutaen og lavet nogle justeringer for at få afdækket lidt mere af valutaeksponeringen.”  

De finansielle markeders magt  
Der er især tre grunde til, at Kasper Lorenzen ikke er bekymret for fremtiden for danskernes formuer trods Trumps uforudsigelighed. For det første har PFA Pension fået de store geværgreb på plads, når det kommer til at justere og fremtidssikre kundernes investeringer.  

Og for det andet fik selskabet særligt én læring efter den første tid i Trumps anden præsidentperiode:  
”Markederne har vist sig at være ret disciplinerende. De har haft en magt til at give feedback og derigennem facilitere gode ting. Trump kørte på med told, lige indtil der kom feedback fra markederne: dollarsvækkelse, stigende renter og faldende aktier. Finansminister Scott Bessent sagde relativt hurtigt til Trump ’det her er galt, det får vi ikke held med’,” siger han.  

For det tredje har markederne det med at finde sit niveau, påpeger han. Det har vi set før – for eksempel som følge af covid – og hans forventning er, at det samme vil ske igen:  

”Det er ikke en gratis omgang at gøre det, som Trump har gjort. Det var heller ikke en gratis omgang at lukke verdenshandlen ned i 6-9 måneder under covid. Men vi så, at tingene kom relativt hurtigt tilbage i de gamle mønstre. Det virker også til, at det er det, der sker her. Hvis vi for eksempel kigger på det amerikanske arbejdsmarked, ser det ud til, at det stadig fungerer fint, og at der ikke er nogen større skade at se,” siger han og tilføjer: 

”Vi kan se, at inflationen har det fint. Vi kom ud af 2024 med fine produktivitetsstigninger især i USA – mere end Europa. Det ser ud som om, at væksten er steget fornuftigt.” 

En naturlig udvikling  
Og afkastene i danskernes pensionsformuer hos PFA Pension har da også fundet tilbage til tæt på samme niveau som før de store fald, forklarer Kasper Lorenzen. 

Selvom splittelse i Vesten er uvant, er der én ting, der gør ham rolig:  
”Hvis man ser på graden af samhandel i procent af verdens - handlen, så toppede globaliseringen allerede omkring finanskri - sen, så dét, der sker lige nu, er ikke helt nyt. Det er i virkeligheden en naturlig udvikling, at de enkelte lande producerer lidt mere selv og bliver lidt mere selvforsynende. Det har vi set før.” 

Skærpet opmærksomhed  
Selvom investeringsdirektøren ikke er bekymret for udsving i danskernes pensionsformuer som følge af Trumps toldplaner, er der en række andre begivenheder i fremtiden, som vil kunne få ham til at skærpe sin opmærksomhed.  

Én af dem er, når der til januar 2026 skal udpeges en ny centralbankdirektør.  
”Det bliver spændende at se, hvem der kommer til at tage over efter Jerome Powell. Hvis det er en meget politisk udnævnelse, er der nogle signaler i det, som kan bekymre mig en smule. Udnævner Trump mod forventning en loyal støtte, som investorerne vurderer vil kunne styres af præsidenten, så kan det få store negative konsekvenser for markederne,” siger Kasper Lorenzen.