Spring til indhold

Malou Aamund: Sådan kan arbejdet med CSRD skabe mere værdi i bestyrelserne

Hun har haft topposter hos både Microsoft og Google. Nu sidder hun i bestyrelsen i DSV, Matas og Kirkbi – for bare at nævne et udpluk. Her giver Malou Aamund sine bedste råd til, hvordan bestyrelser omsætter nye rapporteringskrav til værdiskabende arbejde.

Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2024

Af: Nadia Maja Bech
Foto: Asger Ladefoged/Scanpix/Ritzau

Direktivet indeholder mere end 1.100 datapunkter, og ifølge beregninger foretaget af Erhvervsministeriet koster det danske virksomheder over 10 milliarder kroner i administrative byrder.

Tallene taler deres tydelige sprog; det nye CSRD-direktiv har utvivlsomt kastet en omfattende opgave over på virksomhedernes bord. En opgave, der også stiller nye og større krav i bestyrelseslokalet.

Men hvad betyder CSRD, som har det mundrette navn Corporate Sustainability Reporting Directive, helt konkret for bestyrelsesarbejdet? Og hvordan skaber man størst værdi gennem de nye krav? Det har vi talt med Malou Aamund om.

Hun er tidligere direktør hos tech-mastodonterne Microsoft og Google, og efter 25 år med ledende poster i erhvervslivet forfølger hun i dag en bestyrelseskarriere på fuld tid – blandt andet i DSV, Matas og Kirkbi. Derfor har hun også et indgående kendskab til arbejdet med CSRD på bestyrelsesniveau.

En game changer i bestyrelsesarbejdet
Og fra Malou Aamund lyder det klart og tydeligt: Bestyrelsernes rolle og ansvar er udvidet markant. For de nye rapporteringskrav kræver helt ny viden og nye måder at arbejde på.

"CSRD er en game changer i forhold til den måde, man driver bestyrelsesarbejde på, for det har fundamentalt ændret rammerne for arbejdet. Rapporteringen med CSRD er ekstremt tidskrævende og et voldsomt stort arbejde for både bestyrelser og virksomheder,” siger hun.

Slut med grønne skåltaler
CSRD-direktivet er kommet for at skabe transparens, sammenlignelighed og holde virksomheder til ansvar – alt sammen for at fremme bæredygtig udvikling. Og faktisk betyder direktivet, at virksomheders miljømæssige og sociale påvirkninger kommer til at indgå som en del af virksomheders kerneforretning på lige fod med finansiel bundlinje.

Og ifølge Malou Aamund er det da også på tide, at der kommer et fælles sprog og retningslinjer for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. For det skal være slut med de ”grønne skåltaler”, lyder det.

”Jeg synes, at det nye CSRD-direktiv er både vigtigt og en absolut nødvendighed. I en lang periode har der været omkostningsfrie grønne skåltaler, hvor mange virksomheder ikke har fulgt bæredygtighed til dørs med handling og konkrete effekter. Det har været alt for nemt at greenwashe uden at blive holdt til ansvar,” siger hun.

CSRD skaber meget mere transparens over, hvad virksomheder laver. Og så kan investorer, aktionærer og stakeholders nemmere sammenligne de enkelte virksomheder. Samtidig giver det en platform til at have vigtige diskussioner i bestyrelseslokaler og topledelser omkring ambitionsniveau, forklarer Malou Aamund.

Zoom ind på ambitionsniveau og prioriteter
Men nu tilbage til det værdiskabende arbejde. For hvad er det så, bestyrelserne bør have for øje, når de kaster blikket ned over de 1.144 datapunkter og skal finde en måde at skabe størst mulig værdi gennem rapporteringsarbejdet?

Overvej jeres ambitionsniveau og vigtigste prioriteter. Sådan lyder den komprimerede udgave af én af Malou Aamunds 7 anbefalinger. Dem vender vi tilbage til.

Den helt rette timing
Spørger man Malou Aamund, kunne timingen af CSRD-direktivet næsten ikke have været bedre. For havde det ikke været for CSRD, kunne tidens geopolitiske udfordringer meget vel have bremset bæredygtig udvikling.

”Jeg tror, at det grønne ville være røget længere og længere ned på prioriteringslisten,” siger hun og uddyber:

”For det har været udfordrende at komme fra nogle år med corona, hvor man ledelsesmæssigt har haft fokus på medarbejderes sundhed, og på hvordan man opretholder sin forretning, selvom alt lukker ned, til at man lige pludselig skal ind i maskinrummet og styre benhårdt på omkostninger i en mere uforudsigelig verden med forskellige kriser.”

Mere end compliance
Når man skal integrere CSRD i bestyrelsesarbejdet, bør man forholde sig til flere punkter, men især én ting er vigtig, understreger hun:

"Jeg tror, at den største risiko er, at man bare ser CSRD som compliance, fremfor også at se det som et redskab til vækst og konkurrencedygtighed. Det, tror jeg, næsten er noget af det vigtigste at være opmærksom på ude i bestyrelserne.”

Om Malou Aamund

 

  • Professionelt bestyrelsesmedlem siden 2022 hos blandt andet DSV, Matas og Kirkbi.
  • Har de seneste 25 år haft ledende stillinger inden for it- og tech-branchen hos IBM, Microsoft og Google Danmark.
  • Blev i 2007 valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, men skiftede til Venstre året efter.
  • Uddannet cand.merc. fra CBS.

Malou Aamunds 7 bud til bestyrelserne

1. Overvej ambitionsniveau og fokus
Start med at tænke over, hvad jeres ambitionsniveau er, og på hvilke områder I vil prioritere at være ambitiøse, frem for at fokusere på alle de mere end 1.100 datapunkter. Hvad er de 2-3 ting, hvor I kan være allermest stolte, når I har udrettet noget stort, der gør en forskel for omverdenen, om 5, 10 eller 15 år? For Matas er det måske allervigtigst at leve op til sit ansvar inden for produktsikkerhed. Og i Kirkby, som ejer Lego, er bæredygtighed i forhold til hele plastområdet og cirkularitet en stor ambition.

2. Lav scenarieplanlægning
Undgå, at CSRD bare bliver en rapporteringsøvelse og diskutér prioriteter og strategiske dilemmaer med svære trade-offs. Her tror jeg, at scenarieplanlægning er noget af det vigtigste, du kan gøre for at forstå konsekvenserne af de valg, I træffer. Tag 2-3 forskellige scenarier med noget af det, hvor I er mest interesserede i at skrue op for ambitionsniveauet. Er ambitionen for eksempel at få 50 procent kvinder ind i topledelsen, så opstil scenarier over, hvad det vil betyde for den daglige forretning og bundlinje.

3. Prioritér uddannelse
Sørg for kontinuerligt at træne og uddanne både bestyrelse, topledelse og medarbejdere, som skal bidrage til rapporteringen. Bestyrelser vil ganske enkelt ikke kunne rådgive om CSRD uden at opgradere deres viden og færdigheder inden for bæredygtighed og ESG. Uddannelse, rekruttering af eksperter og tæt samarbejde med rådgivere og revisorer er nøglerne til at sikre, at bestyrelserne er rustet til at navigere i det nye komplekse landskab af bæredygtighedsrapportering.

4. Tal med frontlinjerne
Lyt til kunder, partnere og medarbejdere og få dem ind i bestyrelseslokalet, så det ikke bliver en intern revisionsopgave, men du faktisk har direkte kontakt til dem, der bliver påvirket af CSRD. Mange har en tendens til at glemme S’et, men meget i CSRD handler netop om det sociale og medarbejderes trivsel. Her tror jeg, at det er vigtigt, at man har en direkte nerve ind til og lytter til medarbejderne.

5. Ret blikket udad, men find egen lederposition
Hold øje med, hvad konkurrenterne gør, men pas på med at blive en follower. Det kan godt blive en tendens, at folk gør som andre. Find i stedet jeres egen lederposition. Man kan nemt finde laveste fællesnævnere, hvor man nærmest kollektivt i en industri kan blive enige om, at der er noget, man ikke behøver at være ambitiøse inden for. For eksempel har lavprisflyselskaber ofte prioriteret lavere billetpriser og effektiv drift over bæredygtige initiativer.

6. Integrér ESG fuldt i forretningsstrategi
Vær sikker på, at ESG integreres fuldt ud i hele forretningsstrategien på lige fod med bundlinje. Og sørg for ikke blot at genbesøge én gang årligt. Lad det være en naturlig del, når I taler virksomhedsstrategi. Og lad arbejdet indgå i KPI-rapporteringen. ESG skal være en del af virksomhedens scorecards, så man ikke får et efterslæb med at kunne leve op til sine ambitioner.

7. Overvåg og tilpas
Sørg for løbende overvågning og tilpasning. Man kan sagtens justere på nogle ambitioner, men det skal bare gøres løbende. Så gør det til en del af jeres strategi hele tiden at genbesøge ambitioner. Løft blikket og følg hele tiden med i, hvad der sker inden for industrien og hos andre virksomheder og brancher, hvor man kan lære noget.

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2024

Brian Mikkelsen: Det er nu, vi skal stå sammen

Cyberangreb. Dagevis uden strøm. Og i værste fald krig i Danmark. Danmark og dansk erhvervsliv befinder sig midt i den værste sikkerhedspolitiske situation i min generation. Hver dag hører jeg om virksomheder, der udsættes for cyberangreb som phishing, malware og ransomware. Og hver dag hører jeg om risikoen for strømnedbrud og klimakatastrofer.

Adm. direktør i Københavns Lufthavn: Vi kan flyve med et meget mindre CO2-aftryk i morgen, men...

Fra 2030 skal al indenrigsflyvning i Danmark være CO2-neutral. Det er teknisk muligt, men det kræver politisk hjælp at få luft under vingerne. Det mener topchefen for Københavns Lufthavn.

Malou Aamund: Sådan kan arbejdet med CSRD skabe mere værdi i bestyrelserne

Hun har haft topposter hos både Microsoft og Google. Nu sidder hun i bestyrelsen i DSV, Matas og Kirkbi – for bare at nævne et udpluk. Her giver Malou Aamund sine bedste råd til, hvordan bestyrelser omsætter nye rapporteringskrav til værdiskabende arbejde.

Klar til en ny uge: Dorthe Weinkouff Barsøe

Mandag morgen kan være hård for alle. Men som leder skal du vise overskud, når du møder på arbejde. Så hvordan lader du op til en ny uge? Vi spørger Dorthe Weinkouff Barsøe, direktør i Dansk Arkitektur Center.

IT-branchen mangler talenter. Og det er ikke kun kritisk for branchen selv

Manglen på it-specialister er ikke kun kritisk for branchen selv. Den rammer alle virksomheder, der har brug for hjælp til beskyttelse mod cyberangreb. Derfor opfordrer ITB's topchef politikerne til at åbne flere uddannelsespladser de rigtige steder.

Kim Fournais har fyldt Saxo Bank med 595 kunstværker: "Medarbejdere skal udfordre status quo"

Saxo Bank er fyldt med kunstværker – blandt andet for at inspirere medarbejderne til at tænke ud af boksen. Og flere virksomheder bør invitere kunsten ind, for god kaffe og en lækker frugtkurv er ikke længere nok til at lokke nye medarbejdere til, fortæller Tanya Lindkvist, direktør i Kunst På Arbejde.

Opråb fra Life Science-branchen: Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft

Regeringen vil gøre det lettere for life science-branchen at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det vækker stor glæde i Fujifilm Diosynth Biotechnologies, som skal ansætte mange nye specialister.

Torsten Schack Pedersen: Mød ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Danmark og dansk erhvervsliv har fået sin første minister for samfundssikkerhed og beredskab. Vi har spurgt Torsten Schack Pedersen, hvad danske virksomheder og civilsamfundets organisationer kan forvente på sikkerhed og beredskab.

CEO i Falck, Jakob Riis: Når man har evnerne, er man forpligtet overfor fællesskabet

Jakob Riis står i spidsen for virksomhedsberedskabet, hvor virksomheder på tværs af brancher og geografi står klar til at løfte specifikke opgaver i tilfælde af en krisesituation. Han mener, at virksomheder og privatpersoner har et ansvar, der ligger ud over egen bundlinje og drift. Vi giver ordet til Falcks topchef.

Analyse: Derfor kan en amerikansk toldmur ramme danske SMV’er hårdt

Dansk erhvervsliv skal forberede sig på mere protektionisme med Donald Trump som præsident i USA. Men en toldmur vil ikke ramme alle. Store virksomheder har en særlig styrkeposition i kraft af fysisk tilstedeværelse på det amerikanske marked, mens SMV’er vil blive hårdest ramt.

5 hurtige regler for udbetaling og overførsel af ferie

Står du med en medarbejder, der har feriedage tilbage, når ferieafholdelsesperioden slutter den 31. december 2024? Her er 5 hurtige regler for udbetaling og overførsel af ferie.

8 ud af 12 vækstvirksomheder har forladt Danmark: Sådan bremser vi udviklingen

Vi skal fastholde vækstvirksomheder i Danmark, fordi de skaber værdi gennem arbejdspladser, skatteindtægter og innovation. Og løsningen ligger lige for, mener Rasmus Holst, adm. direktør i Zensai.