Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2024

Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Kasper Løftgaard

Omkring 450 ingeniører, procesoperatører og teknikere. Så mange skal Fujifilm Diosynth Biotechnologies ansætte i løbet af to år. Og det giver virksomhedens danske landechef, Christian Houborg, panderynker. For der er hård konkurrence om specialisterne.

”Allerede nu tager det lang tid at finde de rette medarbejdere, så jeg kan godt blive nervøs for, om vi kan finde dem og samtidig sørge for, at de bliver hos os,” forklarer han.

Derfor er Christian Houborg glad for, at regeringen med den nye life science-strategi vil gøre det nemmere at ansætte og fastholde udenlandsk arbejdskraft:

”Det er afgørende for os. For uden dem vil vi ikke kunne levere det, vi skal.”

Kamp om medarbejderne
Fujifilm Diosynth Biotechnologies bruger mange ressourcer på at finde og hyre udenlandske specialister.

”Det er en dyr og langsommelig proces, og vi køber hjælp hos bureauer, der finder kandidaterne og håndterer det praktiske med at få dem til Danmark, for det er ikke nemt, og det tager tid. Derfor er jeg glad for, at regeringen vil gøre det til en mindre bureaukratisk og hurtigere proces,” siger Christian Houborg.

Mindre bureaukrati og hurtigere sagsbehandling er dog ikke nok, mener den danske landechef og peger på, at der skal gøres mere for at gøre Danmark mere attraktiv for de udenlandske medarbejdere. Skatten for udenlandske specialister skal sænkes, hvis man spørger Christian Houborg.

”Det er i hvert fald også værd at kigge på, om det danske skattetryk får de eftertragtede medarbejdere til at søge mod andre lande. Vi kan eksempelvis se, at en del vender hjem, når deres forskerskatteordning udløber.”

Hvad gør I for at tiltrække og fastholde medarbejdere?
”Vi arbejder målrettet på at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk er engagerede og værdsatte. Vi kalder det humanocracy, fordi vi tager udgangspunkt i, hvad der virker for mennesket i fællesskaber.”

Det betyder eksempelvis, at Fujifilm Diosynth Biotechnologies ikke bruger klassisk performance management, hvor medarbejderne hele tiden bliver målt på præstation.

I 2023 eksporterede den danske life science-branche for 176,3 milliarder kroner. Det er en halv milliard kroner mere end året før.

“Det kan gøre, at medarbejdere føler sig som maskiner, hvor det kun handler om at levere, og ikke om deres trivsel. Det kan tage glæden fra arbejdet, og det vil vi væk fra,” siger Christian Houborg og uddyber:

I forhold til nye medarbejdere, og særligt dem fra udlandet, så handler det blandt andet om at skabe forskellige sociale fællesskaber, så de hurtigt føler sig som en del af holdet. Det gør vi allerede, og viar mere på tegnebrættet, der blandt andet også kunne inkludere medarbejdernes familier.”

Danmark skal brandes
I regeringens life science-strategi lægges der op til, at Danmark skal promoveres som et stærkt produktionsland. Det er en god idé, lyder det fra Christian Houborg, som opfordrer til, at branding-idéen også bredes til potentielle nye medarbejdere:

”Der er et uforløst potentiale i at fremhæve Danmark som et attraktivt land at arbejde og bo i. Vi har flere gode historier om udenlandske kolleger, som nyder både arbejdslivet og livet i Danmark generelt. De historier skal bredes ud til andre lande, og her skal myndighederne og politikerne gøre mere.”

Fødekæden skal styrkes
Fra Fujifilm Diosynth Biotechnologies adresse på Biotek Alle i Hillerød (jep, den nordsjællandske by går all in på deres status som life science hub i Danmark) er der ikke lang vej til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor virksomheden rekrutterer mange specialister, når de er færdiguddannede. Derfor vækker det også stor begejstring, at universitetet netop er blevet kåret som Europas bedste af sin slags, forklarer Christian Houborg, der selv er uddannet fra netop DTU:

”Vi har et godt samarbejde med DTU og rigtig gode erfaringer med at ansætte studerende. Derfor er det med rekrutteringsbriller fremragende med kåringen, for det er sådan noget, der kan være med til at lokke dygtige udenlandske studerende til Danmark.”

Christian Houborg, adm. direktør i Fujifilm Diosynth Biotechnologies siden januar 2023. Har arbejdet i virksomheden siden 2019. Er uddannet ingeniør fra DTU.

Uddannelsessystemet er generelt en vigtig del af fødekæden for de danske virksomheder. Derfor roser Christian Houborg også regeringen for at tænke et godt undervisnings- og forskningsmiljø ind i strategien. Han er dog samtidig bekymret for, at regeringen på samme tid lægger op til, at universiteterne skal skære cirka 10 procent af pladserne og fjerne en plads fra en dansk studerende, hvis de ønsker at optage en ny international studerende:

Man kommer til at skære på nogle vigtige uddannelser for os – eksempelvis på ingeniøruddannelserne. Selvom teknologi og AI kan gøre os mere effektive, ser vi ingen tegn på, at behovet for veluddannet personale vil falde – snarere tværtimod. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer uddannelsespladser, så vi kan dække efterspørgslen.”

Investeringer for 23 milliarder kroner
Fujifilm Diosynth Biotechnologies er en kontraktproducent. Det betyder, at de producerer medicin for andre virksomheder. Det gør de i Hillerød, hvor virksomheden med det mundrette navn i 2019 købte Biogens medicinproducerende fabrik for et pænt milliardbeløb. Fabrikken er blevet udvidet løbende, og virksomheden har samlet set investeret godt 23 milliarder kroner i Danmark.


Det er langt fra tilfældigt, at det netop blev i Danmark, at Fujifilm Diosynth Biotechnologies valgte at placere sin produktion. For det første var det en kæmpe fordel, at der allerede var en fabrik, men adgangen til grøn energi, højt uddannet arbejdskraft og gode uddannelser inden for produktion og life science betød også rigtig meget, forklarer Christian Houborg.

Alligevel var det ikke givet på forhånd, at produktionen skulle ligge i Danmark. For den internationale konkurrence om at tiltrække lifescience- og produktionsvirksomheder er benhård, konstaterer Christian Houborg og peger på lande som Irland, Belgien og Frankrig som væsentlige konkurrenter til Danmark.

Konkurrencen vil kun blive forstærket som følge af de globale udfordringer med ustabile forsyningskæder og geopolitiske spændinger, der gør produktionsvirksomheder mere eftertragtede:

”Skulle vi bygge helt forfra på en mark, så kunne det sagtens have været i et andet land. Danmark har nogle fordele, men andre lande gør, hvad de kan for at udjævne dem. Det skal vi som land tage alvorligt, hvis vi vil fastholde vores position,” siger han.

Derfor er han på branchens og Danmarks vegne glad for regeringens nye produktionsudspil. Særligt delen med one-stop-shop, der skal mindske antallet af myndigheder og kontaktpersoner, man skal tale med i forbindelse med etablering eller udvidelser af produktionsfaciliteter, får rosende ord med på vejen:

”Vi havde besøg af Morten Bødskov for nogle uger siden, hvor vi talte om, at selvom der allerede var en fabrik, da vi kom til, så var vi i kontakt med over 20 forskellige myndigheder, og vi brugte virkelig mange ressourcer på at købe rådgivning, der kunne hjælpe os i dialogen med myndighederne og speede processen op. Det er ressourcer, man hellere vil bruge andre steder, så det er et godt tiltag for at lokke nye virksomheder til – og det vil også hjælpe os, hvis vi skal udvide yderligere.”

Men, understreger han, regeringen må ikke tro, at udenlandske virksomheder nu bare kommer strømmende til Danmark, eller at etablerede virksomheder automatisk vælger at udvide i Danmark fremfor andre lande:

”Det kan godt være, at Danmark ruller den røde løber ud med udspillet, men i mange andre lande er løberen altså gylden. De er simpelthen klar med statsstøtte, skattefordele og tilskudsordninger til både egne og udefrakommende virksomheder.”

Om Danmark skal gå ned ad statsstøtte-stien, vil Christian Houborg lade politikerne om at bestemme, men han vil godt minde dem om, at virksomheder inden for life-science eksempelvis eksporterede for 173 milliarder kroner i 2023, og at investeringer i produktion og life-science-virksomheder historisk set har vist at være en rigtig god businesscase.

Er der andre områder, hvor Danmark kan gøre mere for at hjælpe virksomheder som jeres?
”Der er gode takter i det nye udspil og life-sciencestrategien. Men vi må ikke stoppe her. Infrastrukturen er eksempelvis ekstrem vigtig. Produktion kræver store ressourcer, og her er adgang til vand og (grøn) el virkelig vigtig. Det skal sikres. Det samme gælder veje – eksempelvis vil en udvidelse af Hillerød Motorvejen betyde meget for os. Det er nogle af de områder, som jeg håber, at politikerne vil fokusere på for at gøre Danmark til et endnu mere attraktivt land for produktionsvirksomheder.”

Vidste du... Der er godt 65.000 ansatte i life science-branchen i Danmark. Omkring 1.800 af dem arbejder i Fujifilm Diosynth Biotechnologies i Hillerød.

Udenlandske medarbejdere

Antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark rundede 300.000 i 2023 – svarende til cirka hver tiende medarbejder i Danmark.

I de første seks måneder af 2024 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 157 milliarder kroner til Danmarks BNP.

Det er ny rekord, og beløbet er 13 milliarder højere end i samme periode i 2023. Tallet udgør 12 procent af BNP.

Til sammenligning var BNP-bidraget fra udenlandsk arbejdskraft for ti år siden på 70 milliarder kroner.

Det skal være lettere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra udlandet. Dansk Erhverv foreslår derfor en fuld digitalisering og forenkling af myndighedernes  sagsbehandlingssystem, samt at Danmark indgår partnerskabsaftaler med  lande uden for EU for at  sikre adgang til den nødvendige  arbejdskraft

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2024