Tekst: Søren Willemoes
Foto: Sarah Mølsted

Hensigten er god. Implementeringen er håbløs.

Så kontant beskriver Kim Black, indkøbsdirektør i fødevareleverandøren Hørkram, det udvidede producentansvar for emballage.

Et direktiv, der betyder, at virksomheder skal betale for indsamling og genanvendelse af emballage, og som efter planen træder i kraft den 1. oktober.

Men med under en måned til startdatoen vokser frustrationerne i Hørkram dag for dag.

For det nye producentansvar er et skoleeksempel på, hvordan man kan gøre tingene mest muligt besværlige – uden at få de ønskede resultater.

Og det er derfor, at vi nu står midt i Hørkrams 62.000 kvadratmeter store lagerhal i Sorø.

Når det grønne valg bliver det dyre
Lad os slå det fast med det samme. Hørkram vil tage gerne ansvar for at skære ned på emballageforbruget og vælge de mest miljøvenlige løsninger.

Problemet er bare, at de nye regler virker stik modsat.

Kim Black hiver et eksempel ned af en af lagerets kæmpemæssige hylder: To identiske ketchupflasker. Den ene i plast, den anden i glas. Glasflasken er langt nemmere at genanvende, men de nye regler gør den ti gange dyrere i afgift end plastflasken.

Resultatet? Glasflaske-ketchuppen bliver markant dyrere og derfor umulig at sælge. Konsekvensen er, at det grønne valg bliver trukket ud af sortimentet.

Og det stopper ikke her. De nye regler betyder, at Hørkram har udskudt planer om at gøre dele af sortimentet mere bæredygtigt.

For arbejdstiden bliver allerede brugt på at indsamle og indtaste data, og samtidig vil det ressourcemæssigt være alt for dyrt at ændre i produkterne, fordi der så skal indhentes data på ny.

Foto: Kim Black på lageret i Sorø. Hørkram har omkring 35.000 forskellige produkter, hvoraf 10.000 af dem er omfattet af det udvidede producentansvar.
Foto af Sarah Mølsted

Meningsløst bøvl
Et andet markant problem er det administrative bøvl.

For at vise et eksempel tager indkøbsdirektøren fat i en pakke med flåede tomater.

En, to, tre, fire, fem forskellige emballagedele er der på dåsetomaterne.

På hver eneste del skal virksomheden indhente data som vægt og materiale.

Hørkram har omkring 35.000 forskellige produkter, hvoraf 10.000 af dem er omfattet af det udvidede producentansvar. Det bliver til ret meget data.

Virksomheden har derfor ansat en fuldtidsmedarbejder til udelukkende at arbejde med det udvidede producentansvar. Otte andre medarbejdere i Kim Blacks afdeling bruger en femtedel af deres tid på det samme. Og oveni kommer udviklingen af nye IT-systemer for “rigtig, rigtig mange penge.”

Penge, som kunne være brugt på produktudvikling eller lavere priser.

Og som en ekstra absurditet må Hørkram ikke bare få data fra sine leverandører – selvom leverandørerne allerede har dem. Fordi Hørkram har producentansvaret, skal de selv hente alle oplysninger ind. Omvendt må Hørkram heller ikke hjælpe sine egne kunder med at indberette data. Det betyder helt konkret, at flere virksomheder bruger ressourcer på at indhente og indtaste de samme data.

Giver det mening?

Kun hvis man vil lave Excel-ark i uendelige mængder, konstaterer Kim Black.

Store prisstigninger og unfair konkurrence i vente
De administrative byrder og de højere afgifter giver store udgifter til virksomhederne. En del af den regning ender hos forbrugerne i form af højere priser - Hørkram regner med, at dagligvarer i gennemsnit stiger 2–3 procent i pris.

Det ærgrer Kim Black. Og det ærgrer ham også, at politikerne ikke kan svare på, hvilke konsekvenser der skal være for de virksomheder, der ikke frivilligt følger de nye regler. Der er nemlig ikke styr på de såkaldte free-riders – eksempelvis Temu. Det betyder, at de virksomheder, der overholder reglerne, skal være med til at betale for indsamling af affald, som free-riders står bag. Det er unfair.

Brems – og gør det ordentligt
Ok. Lad os opsummere.

Det udvidede producentansvar lægger bunker af administrative byrder på virksomhederne. Det gør det dyrere at være dansker og skaber unfair konkurrence. Og det får virksomheder til at fravælge mere miljøvenlige produkter.

Giver det mening?

Nej, det mener Kim Black heller ikke. Og derfor har han en klar opfordring til politikerne: Træk håndbremsen og lav en ny plan – så implementeringen kan blive lige så god som hensigten.