Få toldfordele med et EUR.1-certifikat
Et EUR.1-varecertifikat er dokumentation for, at en vare har præferenceoprindelse og derfor kan være berettiget til nedsat eller ingen told ved import i visse lande uden for EU. Det er relevant for virksomheder, der eksporterer varer til lande, som EU har en handelsaftale med, og hvor kunden eller toldmyndighederne kræver dokumentation for varernes oprindelse.
For at få udstedt et EUR.1-certifikat skal varen opfylde oprindelsesreglerne i den relevante handelsaftale, og virksomheden skal kunne dokumentere varens præferenceoprindelse over for Toldstyrelsen. Certifikatet skal som udgangspunkt være udstedt i forbindelse med eksporten.
Du kan bestille EUR.1-certifikatet via Dansk Erhvervs portal for eksportdokumenter. Certifikatet skal stemples af Toldstyrelsen og kan i nogle tilfælde også legaliseres af Dansk Erhverv.
Derfor skal du vælge Dansk Erhverv
Dansk Erhverv hjælper virksomheder med Carneter, certifikater og øvrige eksportdokumenter. Med specialiseret viden om dokumentkrav og international handel hjælper vi dig med at få den rette dokumentation på plads – hurtigt og korrekt.
-
Fordelagtige medlemspriserSom medlem af Dansk Erhverv får du attraktive priser på en række Carneter, certifikater og eksportdokumenter. På flere dokumenttyper er medlemsprisen 50% lavere end prisen for ikke-medlemmer.
-
Hurtig ekspeditionModtager vi din ansøgning inden kl. 12.00, behandler vi en lang række ansøgninger samme dag. Dokumenterne sendes herefter eller kan afhentes fra kl. 14.00 i København eller Aarhus.
-
Specialiseret hjælp til eksportdokumenterVi hjælper dig med at finde den rette dokumentation og komme godt gennem processen – fra ansøgning og udfyldelse til de krav, der kan gælde for den konkrete handel.
Derfor skal du have et EUR.1-certifikat
-
Dokumentér varens præferenceoprindelseMed et EUR.1-certifikat dokumenterer du, at varen opfylder oprindelsesreglerne i den relevante handelsaftale.
-
Opnå nedsat eller ingen toldNår betingelserne er opfyldt, kan certifikatet give din kunde adgang til nedsat eller ingen told ved import.
-
Gør handlen lettere for din kundeKorrekt dokumentation af varens oprindelse kan gøre importen enklere og reducere risikoen for ekstra toldomkostninger.
-
Hav dokumentationen på plads ved eksportMed et EUR.1-certifikat har du den nødvendige oprindelsesdokumentation klar, når den kræves i forbindelse med eksporten.
Ansøg om Carneter og certifikater
Spørgsmål og svar
Er et EUR.1-certifikat det samme som et almindeligt oprindelsescertifikat?
Nej. Et EUR.1-certifikat dokumenterer specifikt præferenceoprindelse med henblik på toldfordele efter en handelsaftale. Et almindeligt oprindelsescertifikat dokumenterer varens oprindelse, men giver ikke i sig selv ret til præferencetold.
Hvad betyder præferenceoprindelse?
Præferenceoprindelse betyder, at varen opfylder oprindelsesreglerne i en handelsaftale mellem EU og et andet land eller område. Det kan f.eks. være, fordi varen er fuldt ud fremstillet i EU eller er blevet tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet her.
De konkrete krav afhænger af den enkelte handelsaftale og den pågældende vare. Betingelserne finder du i oprindelsesreglerne og de produktspecifikke regler i den relevante aftale.
Læs mere om præferenceoprindelse og de fælles regler på info.skat.dk.
Du kan også finde en oversigt over EU's handelsaftaler på info.skat.dk og gå videre til de relevante aftaler og oprindelsesregler derfra.
Hvad er forskellen på EUR.1 og EUR-MED?
Begge dokumenter kan bruges som bevis for præferenceoprindelse, men EUR-MED anvendes kun i bestemte handelsrelationer og afhænger af de oprindelses- og kumulationsregler, der gælder i den konkrete aftale. Det bør derfor afklares ud fra eksportlandet og den relevante handelsaftale.
Hvad koster et EUR.1-certifikat?
Prisen afhænger af, hvilket Carnet, certifikat eller anden eksportdokumentation du har brug for. Medlemmer af Dansk Erhverv får medlemspris på en række dokumenter.
Se de gældende priser på Carneter og certifikater på vores prisside
Hvordan dokumenterer jeg varens oprindelse?
Virksomheden skal kunne dokumentere over for Toldstyrelsen, at varen opfylder oprindelsesreglerne i den relevante handelsaftale. Hvilken dokumentation der er nødvendig, afhænger af varen og dens produktion eller bearbejdning.
Hvornår har jeg brug for et EUR.1-certifikat?
Du kan have brug for et EUR.1-certifikat, når du eksporterer varer til et land uden for EU, som EU har en relevant handelsaftale med, og varen opfylder aftalens regler om præferenceoprindelse. Certifikatet bruges som dokumentation for oprindelsen, så importøren kan gøre brug af en eventuel toldfordel.
Hvornår kan jeg få udstedt et EUR.1- eller EUR-MED-certifikat?
Toldstyrelsen kan udstede et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Eksporten er sikret, og det kan dokumenteres med MRN (Movement Reference Number) på en eksportangivelse.
- Varerne opfylder oprindelsesreglerne i den relevante frihandelsaftale, og din virksomhed dokumenterer varernes præferentielle oprindelse over for Toldstyrelsen.
Varerne skal enten være fuldt ud fremstillet eller være tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet i henhold til proceslisten i den relevante frihandelsaftale. Du skal dokumentere varernes oprindelse, for eksempel i form af en leverandørerklæring eller en beskrivelse af, hvordan varen opfylder betingelserne i frihandelsaftalen.
Kan jeg få udstedt et EUR.1- eller EUR-MED-varecertifikat efter eksporten?
Toldstyrelsen kan undtagelsesvist udstede et EUR.1- og EUR-MED-varecertifikat efter eksporten, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
- 1- og EUR-MED-varecertifikatet er ved en fejl, ved uforsætlig undladelse eller på grund af særlige omstændigheder ikke blevet udstedt ved eksporten.
- Du kan dokumentere over for Toldstyrelsen, at EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget.
Du skal som eksportør begrunde, hvorfor du efterfølgende anmoder Toldstyrelsen om at få udstedt EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet, og samtidig skal du fremlægge den dokumentation for varernes oprindelse, der er omtalt ovenfor.
Hvis EUR.1- og EUR-MED-varecertifikatet bliver udstedt efter eksporten, skal eksportangivelsens MRN påføres sammen med sted og dato for udførslen.
Kan min virksomhed få tilladelse til at udstede fakturaerklæringer?
Hvis din virksomhed eksporterer varer af en værdi på maksimum 6.000 euro, kan virksomheden ifølge de fleste frihandelsaftaler skrive en faktura- og oprindelseserklæring. I enkelte frihandelsaftaler er beløbsgrænsen lavere. Varerne skal opfylde de oprindelsesregler, der er beskrevet i den relevante frihandelsaftale.
Din virksomhed kan søge Toldstyrelsen om bevilling til selv at udstede fakturaerklæringer. Du finder vejledningen og ansøgningsblanketten på skat.dk.
Kan jeg få tilsendt mit EUR.1-certifikat med posten?
Ja. Hvis du ønsker at få det fysiske dokument tilsendt, kan Dansk Erhverv sende det med posten. Udgiften til porto lægges oven i prisen og fremgår af din faktura.
Kontakt
Har du brug for rådgivning?
Vi sidder klar til at hjælpe i Dansk Erhvervs Carnet- og Certifikatafdeling.