; ;

Intet er som før, og der er brug for handling. Bliv klædt på til at træffe de rigtige beslutninger – uanset om I er godt i gang eller ikke har lagt en B2B strategi endnu.  

Foreløbige tal fra Dansk Erhvervs B2B-analyse viser, at hver tredje B2B-indkøber foretager alle deres indkøb online, og at fire ud af fem vil foretrække at kunne foretage deres B2B indkøb online.  

Ovenstående tal skyldes delvist coronapandemien, men udviklingen er længe gået i retning af øget B2B-handel online. Tal fra E-handelsanalysen 2020 viser bl.a., at B2B-kunderne har lagt en større andel af deres handler over på nettet i første halvdel af 2020 sammenlignet med første halvdel af 2019. Det er ikke overraskende – dine kunder er nemlig ganske almindelige mennesker. Når de har fri, handler de på livet løs på nettet, fordi det er nemt og bekvemt. Så hvorfor ikke give dem samme mulighed, når de er på arbejde?   

Den 10. marts afholder vi 2. udgave af konferencen B2B e-handel – i en virtuel version, naturligvis. 

Dagens program
Se dagens program nedenfor. Programmet er fastlagt, og vi glæder os meget til, at kunne byde dig velkommen på vores virtuelle B2B E-handel. Så book din billet i dag og planlæg allerede nu, hvilke af vores i alt 13 spændende oplæg, som du ønsker at høre. Enkelte oplæg vil foregå samtidig. 

På konferencen kan du bl.a. blive klogere på 

  • hvordan du får sat strøm til din forretning. 
  • hvordan du navigerer udenom kanalkonflikter. 
  • hvordan du kortlægger kunderejsen, så du kan skabe bedre oplevelser for dine kunder. 
  • hvordan du skal tænke markedsføring, når Dansk Erhvervs B2B-analyse viser, at hver tredje af alle B2B-indkøb foretages online. 

Konferencen henvender sig til 

  • ledende medarbejdere i B2B virksomheder. 
  • ledere og medarbejdere indenfor marketing, kommunikation og salg. 
  • personer, der allerede arbejder med B2B e-handel i virksomheden. 

Dansk Erhverv artikel, 14. januar 2021: Den buldrende digitale B2B-handel får øget fokus

Som tilmeldt til konferencen vil du modtage en mail med link til platformen. 

Samarbejdspartnere

Oplægsholdere

Niels Ralund

E-handelsdirektør

Dansk Erhverv

Relaterede

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

Digital Handel

Pernille Trieb

Teamleder