Virtuel konference: Logistik for e-handlere 2021
På konferencen diskuteres udfordringer og løsninger på bæredygtighed som konkurrenceparameter, transportaftaler, processer, fragthåndtering, leveringstider og alt det andet, der har indflydelse på varens rejse frem til kunden.
Logistik for e-handlere 2021
Logistik er et afgørende parameter for alle e-handlere
Logistikområdet er fortsat i rivende udvikling. Der kommer hele tiden nye spillere på markedet, nye produkter og services lanceres og samtidigt stiller kunderne nye krav til bl.a. bæredygtighed, hjemmelevering, returnering mv.
Så hvordan vælger du de rette logistikløsninger og hvad forventer kunderne i fremtiden? Deltag på logistikkonferencen og bliv klogere på netop det og meget mere. I år bliver Logistik for e-handlere afholdt for 9. gang – og denne gang virtuelt. Du slipper for transporttiden og der er stadig masser af netværksmuligheder.
Logistikkonferencen giver dig praktisk viden og fornyet inspiration til at løse de logistikmæssige udfordringer som alle e-handelsvirksomheder på et eller andet tidspunkt står overfor. Hør cases hvor forskellige typer af logistikløsninger har været nøglen til succes og oplev de forskellige og nye tilbud på markedet, der præsenteres og diskuteres på dagen.
Hvad kan du tage med hjem fra konferencen?
- Indsigt i morgendagens logistikløsninger
- Viden om de nyeste trends og teknologier
- Realiserbar inspiration og løsninger til at forbedre din virksomhed og optimere jeres logistikløsninger
- Udvidet netværk i branchen.
Konferencen henvender sig til dig som er:
- Ansvarlig for eller arbejder med logistik og lager
- Ledende medarbejder i en e-handelsvirksomhed
- Interesseret i det sidste nye indenfor logistikløsninger.
Dagens program
Se dagens program nedenfor. Talerrækken er nu på plads, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen på konferencen og tilbyde en perlerække af erfarne og inspirerende talere. Så book din billet i dag og dyk ned i programmet - som udover de 10 oplæg også byder på 2 netværksmøder hvor du kan gå mere i dybden og sparre med de andre deltagere.
Som tilmeldt til konferencen vil du modtage en mail med link til platformen, hvor du kan planlægge din dag og netværke med de andre deltagere.
Samarbejdspartnere









-
09.00 - 09.05
Velkomst
09.00 - 09.05Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel
Dansk Erhverv
-
09.05 - 09.15
Bæredygtig transport – der er ikke valgfrihed
09.05 - 09.15Transportminister Benny Engelbrect (S) åbner Logistikkonferencen med sine bud på de krav til bæredygtighed i varetransporten, som netbutikker og distributører skal efterleve nu og i fremtiden. Lyt efter, når ministeren taler om mindre CO2, mere miljø og meget mere bæredygtighed – ikke mindst på transportområdet. Der er ikke lagt op til at tag-selv-bord, men derimod krav om, at også e-handlen bidrager til bedre udsigter for kloden.
-
09.15 - 10.00
Grøn omstilling eller faldende omsætning – vælg jeres egen fremtid
09.15 - 10.00Alle taler om grøn omstilling, om verdensmål, om CO2-reduktioner. Ikke bare i Danmark men også i EU, ja efterhånden i hele verden.
Men lige om lidt bliver det livsfarligt for virksomhederne bare at snakke.
Så hvordan omsættes de fine ord og målsætninger til konkret handling? Og kan der overhovedet leveres bæredygtigt, uden at det går ud over konkurrenceevnen? Hvad kan dansk e-handel selv gøre? Hvad skal politikerne gøre? Og hvilket ansvar har kunderne? Hvordan gør man den grønne omstilling til en konkurrencefordel?
Det er nogle af de spørgsmål, som Connie Hedegaard giver sit bud på. Ultimativt vil jeres indsatser have stor indflydelse på, om I kan tiltrække både kunder og ansatte, idet den næste generation er meget optaget af den grønne omstilling. Derfor giver Connie også sit bud på, hvilke initiativer, I kan sætte i gang allerede i morgen. -
10.00 - 10.40
Kan man spare 50 % på sin inbound transportflow og samtidig have fokus på bæredygtighed?
10.00 - 10.40Transportmarkedet er under pres på grund af situationen på det globale marked. Indenfor flere transportformer er priserne all time high, og der er ikke meget lys forude. Hør hvordan Antalis har optimeret deres transportflow og sparet en betydelig del på deres fragtomkostninger uden at gå på kompromis med miljøhensyn.
Betaler du 0 kr. for din inbound fragt? Nok ikke, fragt er ofte en skjult omkostning som ikke kan monitoreres. Transport har aldrig været dyrere. Det er tid til at tænke i alternative og mere bæredygtige transportløsninger – og samtidig optimere på sammensætningen og selve flowet af inbound transport.
Pernille Slinkert, specialist i logistik - og transportløsninger vil dele ud af sin erfaring og give sit bud på hvordan man, ved at tænke alternativt, både kan spare penge og være mere bæredygtig. Sammen med Jan Lau Jensen vil Pernille give et indblik i et konkret optimeringsforløb hos Antalis.
-
10.40 - 11.00
Kaffepause
10.40 - 11.00 -
11.00 - 11.30
Hvordan tackler man en 10-dobling af ordrer over natten?
11.00 - 11.30Det kan lyde som en drøm at stå med 10 gange så mange ordrer dagligt - fra den ene dag til den anden. Men det kan også blive en e-handlers værste mareridt, hvis logistikken og de interne processer ikke spiller. Hør historien om hvad DecoFarver.dk oplevede da Coronakrisen ramte og alle pludselig skulle købe maling online, kombineret med at de var i Løvens Hule så alle fik øjnene op for dem.
DecoFarver.dk har igennem de seneste 10 år bedrevet en god og solid e-handelsforretning, men efter besøg i Løvens Hule er der virkelig sat skub i væksten. Hør Brian fortælle om alle glæderne ved at blive en landskendt e-handelsforretning over natten og de logistiske udfordringer det giver, samt hvordan man sender maling rundt i hele landet når ingen almindelige fragtselskaber ønsker at transportere maling.
-
11.30 - 12.00
Bæredygtighed er noget, vi skal skabe sammen
11.30 - 12.00”Vi skal have alle med – og vi skal have de kommercielle briller på”. Det er tilgangen til bæredygtighed hos Lemvigh-Müller.
Som grossist er det ikke Lemvigh-Müllers direkte klimaaftryk, der batter i CO2-regnskabet. Det er det fælles aftryk med leverandører og kunder, som tegner sig for langt den største udledning. Det kræver tilsvarende fælles løsninger på tværs af værdikæden i forhold til bl.a. produktionen, emballeringen og distributionen af produkter. Løsninger som bidrager til en bæredygtig udvikling - og som samtidig skaber kommercielle muligheder. Hvis virksomheder på tværs af værdikæden kan se et forretningsmæssigt potentiale i bæredygtige tiltag, kan det accelerere udviklingen.
Men hvor er de kommercielle muligheder, og hvordan får man alle med? Pernille Kiær, der er Head of Sustainability hos Lemvigh-Müller, deler ud af sine tanker, overvejelser og læringer om, hvad Lemvigh-Müller konkret har gjort. Hør bl.a. om, hvordan de sammen med DSV er den første grossist i Danmark, der bruger fossilfrit HVO100-biodiesel, og hvordan de sammen med GLS sikrer, at min. 50% af ekspresleveringerne i København er med elbiler. -
12.00 - 12.30
NETVÆRKSMØDE: Hvordan vælges det mest optimale logistik-setup?
12.00 - 12.30Hurtig og effektiv leverance med f.eks. dag-til-dag-levering eller endnu hurtigere, er blevet en forudsætning for at drive webshop i dag. Kravene til de bagvedliggende processer og systemer er derfor høje og der er mange måder at løse dem på.
Nogle vælger at har eget lager og egenudviklede systemer, andre håndterer logistikken som en del af deres ERP-system. Nogle implementerer et specifikt WMS system og andre outsourcer logistikken til en 3PL partner.
Dette netværksmøde vil tage udgangspunkt i en case hvor en virksomhed på kort tid fik 50-100 ordrer om dagen, som dermed tog al deres tid så der blev mindre tid til optimering af website, SEO og ikke mindst kundeservice.
Bo og Carsten sidder for bordenden og lægger op til en bred dialog og erfaringsudveksling så du også kan byde ind med de erfaringer og overvejelser du har gjort dig omkring optimering af jeres logistikprocesser.
-
12.00 - 12.30
Indtag Norden gennem fulfilmentløsningen Shelfless
12.00 - 12.30Bring etablerer nu fuldautomatiserede lagre i Stockholm og Oslo, for netbutikker der har kunder i Norge og Sverige. Shelfless er vejen til hurtigere og grønnere levering, og er fremtiden for mange netbutikker i Norden.
E-handlen er vækstet kraftigt det seneste år, og kundernes forventninger til kortere leveringstider er stigende. Det stiller krav til skalerbare og effektive processer, tæt på kunden.Shelfless kan bane vejen til nye markeder. Fysisk lager tæt på dine kunder, sikrer dig hurtigere og grønnere levering, stordriftsfordele og automatiserede løsninger, der gør dig klar til at imødekomme den stigende konkurrence på e-handelsmarkedet. Shelfless er en bæredygtig og omkostningseffektiv service, der tager sig af din logistik hele vejen fra bestilling til levering.
Bliv klogere på om denne fuldt integrerede fulfilmentløsning er den rigtige løsning for din netbutik.
-
12.30 - 13.00
Frokostpause
12.30 - 13.00 -
13.00 - 13.30
NETVÆRKSMØDE: Sparring om inbound transportflow
13.00 - 13.30Med afsæt i Pernille Slinkerts oplæg om inbound transportflow, inviterer Pernille til en åben dialog om de udfordringer I sidder med ude i virksomhederne. Del dine erfaringer og få værdifuld feedback fra Pernille og de andre deltagere.
I modsætning til oplæg fra en taler, så bliver værdien størst på et netværksmøde, hvis du også selv byder ind - så forbered allerede inden netværksmødet, konkrete udfordringer i Jeres virksomhed, som du har brug for sparring om. Vær også parat til at dele dine erfaringer i forhold til de udfordringer de andre deltagere bringer til bordet. -
13.00 - 13.30
Lagerautomation: Gør-det-selv-projekt eller udlicitering?
13.00 - 13.30Hvornår giver det mening at automatisere sit varelager? Hvornår giver det mening at investere selv kontra at udlicitere sit lager til 3PL? Og hvordan foregår processen fra skitse til færdigt robotlager? Disse tre områder vil Winnie Kruse og Nikolaj Bjørn Eriksen gøre os klogere på i deres oplæg.
DSV Prime Cargo investerede i 2019 i Europas største 3PL AutoStore-robotlager, og det er bl.a. erfaringerne fra denne proces, som Winnie og Nikolaj vil fortælle om.
Kom med bag kulisserne på projektet, hør om DSV Prime Cargos overvejelser og bliv klogere på de mange veje, man kan gå som virksomhed, når det kommer til 3PL og lagerautomation. -
13.30 - 14.15
Sådan lykkes du med bæredygtig business – 7 råd fra Steffen Max Høgh
13.30 - 14.15Bæredygtighedsdebatten er kommet for at blive, og hvis vi skal lykkes med at løse fremtidens globale problemer, er det afgørende, at vi gør det til et forretningsområde. Lyt med, når bogaktuelle Steffen Max Høgh gennemgår, hvorfor bæredygtighed ikke behøver være en ren omkostning, men tværtimod kan være en driver for øget indtjening i din virksomhed.
Steffen er inviteret til at tale af PostNord. -
14.15 - 14.30
Logistikanalysen, logistikguiden og fokusområder for Dansk Erhverv Digital Handel
14.15 - 14.30Med udgangspunkt i Chefkonsulent Jens Wedenborgs kompetenceområde Logistik, diskuterer han og Fagchef for Digital Handel, Carsten Rose Lundberg, den dugfriske logistikanalyse og den opdaterede logistikguide.
De kommer omkring hvorfor logistikguiden er et godt sted at starte, når man skal revidere sit logistik-setup, men også hvilke fokusområder Dansk Erhverv Digital Handel arbejder med, for at styrke sine medlemmer på logistikområdet.Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel
Dansk Erhverv
Jens Wedenborg
Seniorchefkonsulent
Dansk Erhverv
-
14.30 - 15.00
Matas Logistik - rejsen fra flaskehals til vækst-motor
14.30 - 15.00Med et mangeårigt udgangspunkt som en traditionel retail-kæde med et landsdækkende netværk af fysiske butikker, har Matas i turbo-fart taget rejsen ind i den digitale verden. Matas Gruppen har på blot 3 år mangedoblet sin onlineomsætning, så 26% af virksomhedens samlede omsætning nu kommer fra online-salg.
Den digitale omstilling har haft kæmpemæssige konsekvenser for Matas Logistik. På rekordfart har Matas Logistik taget rejsen fra at have været en begrænsende flaskehals til nu at spille en aktiv rolle som vækst-driver for onlineomsætningen.
Brian vil løfte sløret for nogle af de store og modige beslutninger, der er taget i processen og vil også give et bud på, hvad der kræves af Logistik i en digitaliseringsrejse. -
15.00 - 15.10
Tak for i dag
15.00 - 15.10
Oplægsholdere

Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel
Dansk Erhverv

Jens Wedenborg
Seniorchefkonsulent
Dansk Erhverv
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.
