Konflikt

ok2025
Hvis forhandlingerne ender med konflikt, vil det omfatte alle overenskomstområder under DA/FH, hvor overenskomsterne udløber pr. 1. marts 2025. Fra lønmodtagerside vil der blive varslet strejke, og fra arbejdsgiverside vil der blive varslet lockout.
Konflikten vil som udgangspunkt omfatte alle medarbejdere som er:
- organiseret i FH-forbund og
- som udfører arbejde under en overenskomst med et FH-forbund der er opsagt og
- hvor overenskomsten udløber den 1. marts 2025.
Uorganiserede medarbejdere, skal derfor fortsætte med at arbejde. Konflikten omfatter heller ikke ledere og elever. Der gælder hertil særlige regler i forbindelse med sygdom og orlov under en konflikt. Du kan læse mere om det i vores Q&A om konflikt.
De virksomheder, der måtte blive ramt af konflikt og som er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, kan ansøge om konfliktunderstøttelse.
En konflikt har sjældent fået lov til at løbe mere end ca. 10 dage, før regeringen laver et lovindgreb, der afslutter konflikten.
Overenskomster indgås for en aftalt periode. I selve overenskomstperioden er der fredspligt. Det betyder, at der ikke må iværksættes konflikt for at opnå andre vilkår end de aftalte.
Et centralt element ved overenskomstforhandlingerne er at sikre ro og stabilitet på arbejdsmarkedet for dermed at sikre, at rammerne for at udvikle virksomhederne er til stede. Med andre ord - man køber sig som arbejdsgiver fred i en vis periode. Til gengæld for denne fredspligt, skal overenskomsterne med jævne mellemrum fornys.
Konfliktes der i en periode med fredspligt, er der derimod tale om ulovlige konflikter. Sådanne arbejdsnedlæggelser forfølges i Arbejdsretten.
OK2025


Orienteringer om fornyelse af overenskomster
Her på siden kan du finde alle vores orienteringer om de nye overenskomster. Siden opdateres løbende.

Hvorfor forhandler vi nu?
Efter en 2-årig overenskomstperiode er det nu tid til at forhandle nye aftaler. Læs nærmere om hvorfor her.

Hvilke overenskomster forhandles?
Få et indblik i hvilke overenskomster, Dansk Erhverv er med til at forhandle.

Forhandlingsaftale
Få indblik i, hvorfor man indgår forhandlingsaftaler, samt hvad forhandlingsaftalens formål er i overenskomstforhandlingerne.

Q&A om konflikt på DA/FH-overenskomstområdet
Hvad sker der, hvis overenskomstforhandlingerne ender i konflikt? Få svar på dine spørgsmål om overenskomst og konflikt her:

Konflikt
Hvad sker der, hvis forhandlingerne ender i konflikt? Hvem omfatter det? Og i hvilke tilfælde er der tale om ulovlige konflikter?