Gemt

Danskerne efterspørger flere store sportsbegivenheder i Danmark

Danmark har i flere år arrangeret og afholdt mange forskellige sportsbegivenheder. Flertallet af danskerne vil gerne have flere store sportsbegivenheder til Danmark. Ifølge danskerne er begivenhederne med til at placere Danmark på idrættens verdenskort og markedsføre Danmark i udlandet, og så samler det befolkningen og giver stolthed over at være danskere.

Analyse

AUGUST 2021

Danskerne ønsker flere store sportsbegivenheder til Danmark
I 2018 og 2019 blev der afholdt hhv. 16 og 12 internationale sportsbegivenheder i Danmark i regi af Sport Event Denmark. I 2020 og 2021 har det været stærk reduceret grundet coronapandemien, og det netop afsluttede fodbold EM 2020 var derfor kun den tredje begivenhed i både 2020 og 2021. Dansk Erhverv har undersøgt, om danskerne ønsker, at der kommer flere store sportsbegivenheder til Danmark, og hvilke positive effekter, der kan komme ud af det.

Analysen viser, at 58 pct. af danskerne synes, at der skal gøres mere for at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark. Opbakningen blandt danskerne findes på tværs af hele landet.

Store sportsbegivenheder har en positiv effekt på Danmarks omdømme og danskernes sammenhold
Der er ifølge danskerne flere positive effekter ved at arrangere og afholde store sportsbegivenheder i Danmark. Dansk idræt, dansk turisme og samfundet som helhed profiterer af begivenhederne i form af bl.a. international profilering sportsligt og som nation, men de giver også et stærkere sammenhold blandt danskerne. Det så vi senest ved EURO2020.

Store sportsbegivenheder afholdt i Danmark påvirker også den nationale stolthed i en positiv retning hos en stor del af befolkningen. Ca. to ud af tre synes, at store sportsbegivenheder i Danmark giver stolthed over at være dansker. Derudover synes seks ud af ti også, at det er pengene værd, når der investeres i store sportsbegivenheder til Danmark.

Danskerne efterspørger flere store sportsbegivenheder i Danmark

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Jannie Frederiksen

Seniorøkonom
Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil