;
Gemt

Danske importvirksomheder har svært ved at få varer og serviceydelser over grænsen

Danske virksomheder oplever fortsat store vanskeligheder med importen. Blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, som er afhængige af henholdsvis vare- og serviceimport, angiver 66 pct. og 65 pct., at det er sværere at importere nu, end det var før coronakrisen. Det er på samme niveau, som i Dansk Erhvervs undersøgelser fra foråret. Flere af virksomhederne har derfor ændret deres importstrategi.

Analyse

JANUAR 2021

God adgang til import af varer og serviceydelser er centralt for danske virksomheder. Virksomhederne får fx adgang til et større udvalg af varer og services end blot de danskproducerede, og virksomhedernes produktivitet øges, når de får adgang til importprodukter, som er billigere end det, de kan få på hjemmemarkedet. I Dansk Erhvervs analyser fra foråret så vi desværre, at virksomhedernes adgang til importvarer var forværret markant i kølvandet på coronakrisen.

Dansk Erhverv har derfor undersøgt, hvordan de danske importvirksomheder er påvirket
af coronakrisen nu.

Det er blevet sværere at importere fra udlandet
Vi har spurgt importvirksomhederne, om det lige nu er nemmere eller sværere for dem at få adgang til de varer og serviceydelser fra udlandet, som de er afhængige af, sammenlignet med før coronakrisen. Henholdsvis 66 pct. og 65 pct. af importvirksomhederne oplever, at det er blevet sværere at importere de varer og serviceydelser, de er afhængige af. Der er ingen, der svarer, at det er blevet nemmere. Svarene er stort set uændrede i forhold til juni, da vi senest undersøgte coronakrisens betydning for dansk import.

Virksomhedernes adfærd vil ændre sig efter coronakrisen
Coronakrisen har fået en lang række virksomheder til at ændre deres fremtidige importstrategi. Blandt de virksomheder, som er afhængige af import af varer, vil hver femte virksomhed fremover anvende flere leverandører end hidtil for at sprede risikoen for leveringsudfordringer, så de er mindre afhængige af enkelte storleverandører. Derudover vil 13 pct. af virksomhederne i højere grad bruge leverandører på nærmarkeder (fx inden for EU), så risikoen igen sænkes mest muligt.

7 Danske importvirksomheder har svært ved at få varer og serviceydelser over grænsen

pdf

Download