Gemt

To tredjedele af den samlede private værditilvækst bliver i dag skabt i serviceerhvervene

Dansk Erhvervs kortlægning viser, at serviceerhvervene står for langt den største del af den private beskæftigelse i dag. Næsten 3 ud af 4 i den private sektor er beskæftiget i serviceerhvervene. For ca. 50 år siden var det under halvdelen. Den viser også, at 68 pct. af den samlede private værditilvækst bliver skabt i serviceerhvervene i dag.

Analyse

JUNI 2021

Danmark er et velfærdssamfund, som leverer velfærdsydelser til borgerne. En forudsætning for disse velfærdsydelser er en velfungerende privat sektor, der bidrager med private arbejdspladser og skattebetalinger. Dansk Erhverv har derfor undersøgt sammensætningen - og de vigtigste erhverv - i den private sektor. Kortlægningen viser, at serviceerhvervene beskæftiger langt den største del af de ansatte i den private sektor.

73 pct. af den samlede private beskæftigelse er i dag ansat i serviceerhvervene
Samlet set er de private serviceerhvervs andel af den samlede private beskæftigelse steget fra 46 pct. i 1966 (48 pct. i 1970) til 73 pct. i 2020. Siden 1966 er den samlede beskæftigelse i det private erhvervsliv vokset med ca. 95.000 personer. Det dækker over, at beskæftigelsen er vokset med 610.000 personer i service-erhvervene, svarende til 64 pct., mens den er faldet med 516.000 personer i det øvrige private erhvervsliv, svarende til -47 pct. Samlet set er næsten 3 ud af 4 ansatte i den private sektor dermed ansat i serviceerhvervene i dag.

2/3 af den samlede private værditilvækst bliver i dag skabt i serviceerhvervene
Siden 1966 er den samlede værditilvækst i det private erhvervsliv vokset med 966 mia. kr. i faste priser. Det dækker over, at værditilvæksten er vokset med 675 mia. kr., eller 234 pct., i de private serviceerhverv, mens værditilvæksten er vokset med 292 mia. kr. i det øvrige private erhvervsliv, svarende til 171 pct. Samlet set er de private serviceerhvervs andel af den samlede private værdiskabelse derfor vokset fra 54 pct. i 1966 til 68 pct. i 2020. Dermed bliver mere end 2/3 af den samlede private værditilvækst i dag skabt i serviceerhvervene.

To tredjedele af den samlede private værditilvækst bliver i dag skabt i serviceerhvervene

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom
Erhvervspolitik & Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi