Priser i detailhandlen

Priser i detailhandlen
I maj 2022 steg forbrugerpriserne med 7,4 pct., hvilket er den største stigning i knap 40 år. Priserne på varer har stort set ikke udviklet sig siden 2012 og har derfor længe ligget under centralbankernes mål om en prisudvikling på ca. 2 pct. pr. år. Det seneste år er producentpriserne på fødevarer steget med 16 pct. Nettopriserne på fødevarer er derimod kun steget med 11 pct., hvilket illustrerer, at dagligvarehandlen ikke har sendt alle prisstigninger videre til forbrugerne.

Omkostninger i detailhandlen i Europa
Producentpriserne er steget med 90 pct. siden 2005, hvilket er højt i en europæisk kontekst. Det er tegn på, at detailhandlen i en længere årrække selv har absorberet de stigende omkostninger til indkøb. Til trods for en yderst lav inflation indtil i år, har Danmark et af de højeste prisniveauer i Europa. Det er forårsaget af virksomhedernes høje lønomkostninger samtidig med, at Danmark har den højeste forbrugerbeskatning i Europa.

Overskudsgrad og bruttoavance
Det generelt høje prisniveau og de store prisstigninger i år er ikke lig med høj profit i detailhandlen og slet ikke hos dagligvarebutikkerne. Over de seneste 10 år har overskudsgraden hos branchen supermarkeder og varehuse mv. kun udgjort 1,1 pct., hvilket er det laveste blandt hovederhvervene. Samtidig er overskudsgraderne for supermarkedskæderne i Europa markant lavere end overskudsgrader hos de store dagligvareproducenter som bl.a. Nestlé, Unilever, Coca-Cola mv.

Bruttoavancen hos supermarkederne er ligeledes langt under niveauet for erhvervslivet i alt. De stigende omkostninger til indkøb af varer grundet de høje producentpriser førte desuden til, at supermarkedernes bruttoavance i første kvartal 2022 ramte det laveste niveau i statistikkens levetid på 10,8 pct. Det er en indikation på, at supermarkederne ikke øger overskuddet i denne tid, selvom de priser, forbrugerne møder, stiger. Tværtimod falder overskuddet fordi inputpriserne stiger mere end salgspriserne.