Gemt

Flere danskere vil til udlandet på sommerferie

2,8 mio. danskere forventer at tage på sommerferie i udlandet i 2023. Det er flere end sidste år, og en markant stigning i forhold til de to somre under coronapandemien. Samtidig ser danskernes udlængsel ikke til at gå ud over lysten til at holde sommerferie i Danmark. Det store spørgsmål bliver, i hvilken grad den økonomiske usikkerhed vil påvirke danskernes store appetit på rejser. Rejsebranchen og oplevelsesvirksomhederne holder vejret.

Analyse

NOVEMBER

Danskernes udlandsrejser var i sommerferien 2022 næsten tilbage på samme niveau som før coronapandemien (2019). I 2022 rejste 36 pct. af danskerne til udlandet for at holde sommerferie. Det er markant flere end i 2021 og 2020, hvor coronapandemien spændte ben for udlandsrejser.

Adspurgt om deres forventninger til sommerferien 2023 svarer 47 pct. af danskerne, svarende til 2,8 mio. danskere, at de forventer at holde sommerferie i udlandet i 2023. Holder planen, så vil lidt flere danskere end før coronapandemien holde sommerferie i udlandet.

Coronapandemien har øget kærligheden til Danmark
I 2022 holdt 72 pct. af danskerne en del af deres sommerferie inden for landets grænser. Det er på niveau med før pandemien (2019).

Adspurgt om deres planer for sommerferien i 2023, så svarer 4,4 mio. danskere1, eller 75 pct. at de vil holde en del af deres sommerferie i Danmark. Hvis danskernes realiserer deres forventninger, kan sommeren 2023 ende med at blive lige så god som i 2019 for dansk turisme, hvis ikke lidt bedre.

Økonomisk usikkerhed er den store joker
Rundspørgen om danskernes ferieforventninger i 2023 er gennemført i august 2022. Forbrugertilliden har set et voldsomt fald i løbet af 2022. Prisstigninger på fødevarer og energi har i løbet af året kunnet mærkes i de fleste danske husholdninger.

Det store spørgsmål bliver i hvor høj grad danskernes sommerferieplaner vil blive påvirket af den økonomiske usikkerhed. Undersøgelsendokumenterer, at danskerne har en god appetit på sommerferie. De godt to år med mere begrænsede rejsemuligheder under coronapandemien, kan være med til at sikre, at sommerferien prioriteres i danskernes husholdningsbudgetter. For virksomhederne er dette helt nødvendigt. Oplevelsesvirksomhederne mangler polstring efter magre coronaår. Dansk Erhverv opfordrer den nye regering til at se på rammebetingelser (bl.a momsafløfning for restauranter og implementerimg af rumvarmeafgiftslempelsen) og til at prioritere markedsføring af Danmark.

Flere danskere vil til udlandet på sommerferie

pdf

Download

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil
Turisme, oplevelse & kultur

Kirstine Tolstrup Nielsen

Chefkonsulent