; ;
Gemt

Vigtigste rammevilkår for Dansk Erhvervs medlemmer

Dansk Erhverv har undersøgt, hvilke rammevilkår der er vigtigst for, at vores medlemsvirksomheder har optimale betingelser for at drive virksomhed i Danmark. Øverst på listen står digital infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft, men uddannelse og skat vægtes også højt.

Analyse

NOVEMBER

Den 5. oktober udskrev statsminister Mette Frederiksen valg til Folketinget med afholdelse den 1. november. Udskrivelsen kom ikke som en overraskelse, men var længe ventet. Dansk Erhverv har derfor spurgt vores medlemsvirksomheder, hvilke ønsker de havde til indhold i en kommende valgkamp, og hvad en kommende regering bør fokusere på for at gøre Danmark til et bedre sted at drive virksomhed i. Virksomhederne blev konkret bedt om at vurdere 30 rammevilkår på en skala fra 1 til 7 ud fra, hvor vigtigt rammevilkåret er for deres virksomhedsbetingelser.

Digital infrastruktur, adgang til kvalificeret arbejdskraft og uddannelse er vigtigst
Undersøgelsen viser, at kvalitet og adgang til internet er det vigtigste rammevilkår for at drive virksomhed i Danmark efterfulgt af adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne synes også, at rammevilkårene inden for uddannelse er vigtige. Tre af de 10 vigtigste vilkår omhandler uddannelse, hvor høj kvalitet på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser indtager hhv. en 3. og 6. plads, mens adgangen til dygtige elever og lærlinge indtager en 5. plads.

Skat og grøn omstilling vægtes også højt
Ifølge virksomhederne scorer tiltag inden for skat og den grønne omstilling også højt ifm. at drive virksomhed i Danmark. Niveauet for både personbeskatningen og selskabsskatten er begge blandt de 10 vigtigste rammevilkår og indtager hhv. en 4. og 9. plads.

Investeringsfradrag til energieffektiviseringer, der hører under den grønne omstilling, rangerer syvende vigtigst, mens niveauet på CO2-afgiften indtager en delt 10. plads sammen med lethed ved at fastholde seniorer. Lethed ved at fastholde seniorer er blot et af tre rammevilkår inden for arbejdskraft, som alle scorer højt hos virksomhederne. Det ses ved, at fastholdelse af seniorer, adgang til kvalificeret arbejdskraft og adgang til medarbejdere med digitale kompetencer alle er blandt de ti vigtigste rammevilkår for virksomhederne.

Vigtigste rammevilkår for Dansk Erhvervs medlemmer

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi