Gemt

Godt 6 ud af 10 danskere bruger sundhedsapps

Der er et stort potentiale i at bruge sundhedsapps, og mange danskere gør det allerede. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at 63 pct. af danskerne anvender sundhedsapps til forskellige formål. Det er særligt apps, der måler fysisk aktivitet, og det er særligt kvinder. Men der er et stort uforløst potentiale for aldersgruppen over 40 år.

Analyse

AUGUST 2024

Der er mange potentielle fordele ved at bruge sundhedsapps, og det kan give borgeren bedre mulighed for at spille en aktiv rolle i egen sundhed. Dansk Erhverv har spurgt danskerne om deres nuværende og forventede fremtidige brug af forskellige slags sundhedsapps på mobile enheder og wearables (fx Apple Watch).

56 pct. af danskerne bruger apps, der måler fysisk aktivitet
56 pct. af danskerne har inden for de seneste 6 måneder anvendt sundhedsapps, der måler fysisk aktivitet. Det kan være apps, der registrerer daglige antal skridt eller tid og distance på løbeturen. Det er på niveau med Dansk Erhvervs undersøgelse i 2022. Siden 2022 er der imidlertid sket en stigning i andelen af danskere, som bruger sundhedsapps, der måler generel sundhedstilstand (fx måling af puls og blodtryk) og apps, hvor man selv registrerer sine data (fx menstruationscyklus). Begge disse typer af sundhedsapps har vundet frem blandt danskerne, hvor andelen af brugere er steget med 6 procentpoint siden 2022.

Det er i særligt kvinder, der bruger apps, der måler fysisk aktivitet, og hvor man selv registrerer data. Det er også i høj grad personer under 60 år, der bruger sundhedsapps.

Forventet fortsat fremgang i sundhedsapps i de kommende år
Dansk Erhverv har også spurgt danskerne til deres forventede fremtidige brug af sundhedsapps. I de kommende år forventer flest danskere fortsat at bruge sundhedsapps, der måler fysisk aktivitet. Men danskerne forventer i væsentligt højere grad end i dag at gøre brug af sundhedsapps, der måler sundhedstilstand og sundhedsapps, hvor man selv registrerer sine data. Over en tredjedel af danskerne svarer, at de forventer at bruge disse typer apps i fremtiden.

Der er et særligt stort potentiale for fremgang i brugen af apps, der måler sundhedstilstand blandt borgere over 40. I denne aldersgruppe forventer tæt på dobbelt så mange som i dag at bruge dem i fremtiden.

Godt 6 ud af 10 danskere bruger sundhedsapps

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom
Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil