;
Gemt

International arbejdskraft har drevet hele beskæftigelsesvæksten i 38 kommuner de sidste ti år

International arbejdskraft har stor betydning for det danske arbejdsmarked. De sidste ti år er den internationale arbejdskraft vokset med over 150.000 fuldtidsbeskæftigede her i Danmark. Det svarer til næsten halvdelen af den samlede vækst i beskæftigelsen for lønmodtagere. Det har alle kommuner haft gavn af. Nogle mere end andre. Konkret er der 38 kommuner i Danmark, hvor væksten i beskæftigelsen for personer med international statsborgerskab ligefrem har været højere end væksten i den samlede beskæftigelse.

Analyse

APRIL 2025

Det er særligt kommunerne langs kysterne i Nord- og Nordvestsjælland, Nordjylland, Vestjylland, Syddanmark, Sydfyn, Lolland-Falster, Bornholm samt flere kommuner rundt om København, der har oplevet, at væksten i beskæftigelsen fra international arbejdskraft har været større end fra den samlede beskæftigelsesvækst. Samtidig vil konkurrencen om flere internationale kolleger fremover blive skærpet markant, bl.a. i lyset af den demografisk modvind i både Danmark og i Europa.

Hver tredje kommune har større beskæftigelsesvækst for international arbejdskraft
International arbejdskraft har bidraget med over halvdelen af væksten i beskæftigelsen de sidste ti år i 65 kommuner. Og med over 100 pct. af væksten i 38 kommuner. Væksten i beskæftigelsen blandt internationale statsborgere har haft størst betydning for den samlede vækst i beskæftigelsen i Tønder, Varde, Ærø, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Sønderborg, Brønderslev, Bornholm og Glostrup. På de næste pladser finder vi både kommuner i Jylland, på Fyn, på Sjælland og i omegnen af København.

Blandt de 38 kommuner  - bortset fra Glostrup og Rødovre - vil samtlige ligeledes opleve et fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (20-69-årige) frem mod 2040. Det vidner om, at der er mange forskellige dele af landet, hvor international arbejdskraft både har haft stor betydning for væksten i beskæftigelsen de sidste ti år, men hvor international arbejdskraft også fremover må forventes at få en stor betydning for beskæftigelsesvæksten.

Vækst i international arbejdskraft i kommunerne de sidste ti år

pdf

Download

Kontakt

Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi