Stigende fødevarepriser er ikke lig øget profit for dagligvarekæderne

Stigende producentpriser har ført til højere forbrugerpriser
Inflationen i Danmark har nu fundet et mere normalt leje omkring 2 pct., hvilket også er tilfældet i resten af EU27. Efter flere år med markante prisstigninger er tempoet dermed vendt tilbage til etmere normalt niveau. Fødevarepriserne fortsætter dog med at stige – oven på en periode, hvor producentpriserne, som supermarkederne betaler for deres varer, også er steget betydeligt.

Siden midten af 2021, hvor inflationskrisen tog fart, er forbrugerpriserne på fødevarer steget med 32,6 pct., mens producentpriserne er steget med 28,4 pct. Det er dog først i juni og juli 2025, at forbrugerpriserne for første gang siden slutningen af 2021 er steget mere end producentpriserne. I hele perioden frem til da har producentpriserne ligget over forbrugerpriserne.

Producentpriserne på fødevarer har med andre ord vokset mere end forbrugerpriserne i størstedelen af de seneste tre år. Det er et tegn på, at dagligvarekæderne de sidste tre år har absorberet dele af prisstigningerne selv og ikke sendt dem videre til forbrugerne. Samtidig presser lønstigninger også prissætningen i dagligvarebutikkerne.

Råvarepriserne er steget markant de seneste fem år
Udviklingen i de globale råvarepriser har de seneste år oversteget prisstigningerne på fødevarer i de danske dagligvarebutikker. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er det internationale råvareprisindeks steget markant siden slutningen af 2020. Indekset toppede i midten af 2022, faldt frem mod starten af 2024, men er siden steget med over ti pct.

De danske fødevarepriser har i samme periode haft en mere afdæmpet udvikling og har i store dele af perioden ligget markant under råvareprisindekset. Det viser, at prisstigningerne i danske dagligvarebutikker ikke fuldt ud har afspejlet de kraftige globale råvareprisstigninger. Siden midten af 2023 har prisudviklingen dog fulgt det globale mønster tættere.

Prisforskel fører til lavere bruttoavancer
Forskellen i prisudviklingen de seneste år har medført, at bruttoavancen i danske supermarkeder faldt til 9 pct. i 1. kvartal 2023. I 1. kvartal 2025 var den igen steget til 12,8 pct., men ligger stadig en smule under det historiske gennemsnit på 14,7 pct. Til sammenligning er bruttoavancen i resten af erhvervslivet væsentligt højere og udgjorde i 1. kvartal 2025 30,2 pct. - mere end dobbelt så meget som i supermarkederne.

Bruttoavancen viser, hvor stor en andel af omsætningen der er tilbage til at dække faste omkostninger, når de variable omkostninger er betalt. Den lave bruttoavance i de senere år understreger, at dagligvarebutikkerne ikke har øget deres overskud, men tværtimod har absorberet en del af prisstigningerne i stedet for at sende dem fuldt videre til forbrugerne.

Fødevarepriserne er lavere i Danmark
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en analyse undersøgt udviklingen i de velstandskorrigerede nettopriser på fødevarer frem til 2022 og sammenlignet dem med seks andre sammenlignelige EU-lande (EU7). Ved at korrigere for forskelle i moms, afgifter, tilbud og det generelle velstandsniveau giver analysen et mere retvisende billede af prisniveauet i Danmark sammenlignet med resten af Europa.

Analysen viser, at de danske velstandskorrigerede nettopriser på fødevarer i perioden fra 2002 til 2017 har svinget inden for et interval på plus/minus fem pct. i forhold til gennemsnittet for EU7-landene. I nogle år var de danske priser lidt højere, mens de i andre år var lavere. Siden 2018 har prisudviklingen dog været mere entydig, idet de danske fødevarepriser konsekvent har ligget 5-7 pct. under gennemsnittet for EU7-landene.

Europæiske supermarkeders bruttoavancer er væsentligt højere
Mens de danske fødevarepriser har ligget relativt lavt i en europæisk kontekst de seneste år, afspejler det sig også i dagligvarebutikkernes bruttoavance. En sammenligning med europæiske supermarkedskæder viser, at de generelt opererer med en væsentligt højere bruttoavance. Ni udvalgte europæiske supermarkedskæder typisk en bruttoavance på over 22 pct., hvilket står i skarp kontrast til den danske bruttoavance, der i 1. kvartal 2025 var 12,8 pct.

Den markante forskel i bruttoavancer kan skyldes flere faktorer, herunder varierende konkurrenceforhold, omkostningsstrukturer og forskelle i indkøbspriser. En lavere bruttoavance kan være et udtryk for hårdere priskonkurrence i Danmark, hvor supermarkedskæderne i højere grad er presset til at reducere deres avancer for at tiltrække kunder. Dette har muligvis været en medvirkende årsag til, at de danske fødevarepriser har ligget under EU7- gennemsnittet de seneste år. Samtidig kan en lavere bruttoavance også indikere, at supermarkedskæderne har absorberet en del af de stigende producentpriser i stedet for at overvælte dem fuldt ud på forbrugerne.