Spring til indhold

Klimamærkning af fødevarer kan gøre det nemmere for danskerne at træffe det klimavenlige valg

Flere undersøgelser viser, at danske forbrugere tænker over, hvordan deres fødevareindkøb påvirker klimaet, men de mangler information og vejledning om fødevarers klimaaftryk. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at under en tredjedel af danskerne har kendskab til fødevarers klimaaftryk. Undersøgelsen viser også, at klimamærkning har potentiale, og at et nyt klimamærke vil gøre det nemmere for danskerne at gennemskue, hvordan deres valg af fødevarer påvirker klimaet.

Analyse

DECEMBER 2025

Når danskerne køber fødevarer, kan de lade sig vejlede af flere officielle mærkningsordninger. Det inkluderer bl.a. Nøglehulsmærket, som hjælper forbrugerne med at træffe et sundere valg og Dyrevelfærdsmærket, der gør det muligt for danske forbrugere at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd.

De danske fødevaremyndigheder har siden 2022 været i gang med at udvikle et nyt klimamærke for fødevarer, som bl.a. skal hjælpe forbrugerne med at træffe det klimavenlige valg, når de handler. I den forbindelse har Dansk Erhverv undersøgt, om danskerne er bevidste om deres fødevarers klimaaftryk, og om de forventer, at et nyt klimamærke vil gøre det nemmere at vurdere, hvilke fødevarer der er mest klimavenlige. 

Undersøgelsen viser, at danskerne har et begrænset kendskab til fødevarers klimaaftryk. Den viser også, at 2 ud af 3 danskere forventer, at et klimamærke vil gøre det nemmere for dem at træffe det klimavenlige valg. Over halvdelen af danskerne forventer, at et nyt klimamærke vil betyde, at de vil købe flere klimavenlige fødevarer.
 
Undersøgelsen er baseret på en befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for Dansk Erhverv i september 2024. 1.003 danskere har deltaget i undersøgelsen. Der er en maksimal usikkerhed på 3,1 pct. i figurer med 1.003 respondenter. Usikkerheden er større i figurer med færre respondenter.

Klimamærkning af fødevarer kan gøre det nemmere for danskerne at træffe det klimavenlige valg
pdf

Kontakt

Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom

Handel

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer