Eksporten er det danske vækstlokomotiv – investeringerne trækker ned

Eksporten har trukket hele væksten i Danmark siden 2021
De sidste ti år har dansk økonomi oplevet pæne vækstrater – med undtagelse af coronaåret 2020. Siden 2021 har væksten i BNP ligget på omkring 2,5 pct. årligt. Det er en del højere end i mange andre højtudviklede økonomier, der i samme periode har kæmpet med lave vækstrater eller ligefrem recession.

Den høje vækst i dansk økonomi siden 2021 skyldes dog næsten udelukkende eksporten, der er steget med 27 pct. eller med næsten 400 mia.kr. realt fra 2021 til 2024. En vækst, der både skyldes stigninger i tjenesteeksporten, i vareeksporten fra Danmark og i den grænseløse vareeksport. I samme periode har væksten i forbruget herhjemme stået helt stille. I den modsatte retning er investeringerne herhjemme rent faktisk faldet med 85 mia.kr. realt – svarende til et fald på 14 pct.

Den udvikling er meget forskellig fra perioden op til coronakrisen, og understreger, at vores økonomiske vækst herhjemme er blevet meget afhængig af vores internationale konkurrenceevne og vores muligheder for at kunne afsætte vores produkter og tjenester på det globale marked.

Stort skifte i kilderne til vækst før og efter coronakrisen
I perioden op til 2019 – året før coronakrisen - var der flere kilder til vækst i dansk økonomi. Samlet set bidrog det private forbrug dog mest til væksten i dansk økonomi fra 2014 til 2019, efterfulgt af investeringerne og det offentlige forbrug. I denne periode bidrog nettoeksporten kun marginalt til væksten i dansk økonomi.

Det billede har ændret sig nu. Siden 2021 – efter coronakrisen – er det udelukkende nettoeksporten, der har trukket væksten i Danmark. Fra 2021 til 2024 har nettoeksporten bidraget med næsten 11 pct.point til BNP-væksten. Bidraget fra forbruget har i samme periode har stået helt stille, og vækstbidraget fra investeringerne har omvendt trukket ned i væksten med -3,4 pct.point.

En af kilderne til den negative udvikling i investeringerne siden 2021 er, at de årlige investeringer i ICT-udstyr, maskiner og inventar mv. er faldet realt med 25 pct. eller ca. 22,5 mia.kr. siden 2021, hvor det toppede.