Spring til indhold

Danskernes efterårsferie 2025

Efterårsferien står for døren. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at knap halvdelen af danskerne forventer at holde en del af efterårsferien i Danmark. Zoologiske haver, historiske attraktioner, forlystelsesparker og museer forventes at blive de mest eftertragtede attraktioner i år.

Analyse

OKTOBER 2025

Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og det betyder ferietid for mange danskere. Dansk Erhverv har i september spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (18+ år), hvor de forventer at holde efterårsferie, og hvad de forventer at foretage sig.

47 pct. forventer at holde en del af efterårsferien i Danmark
Knap halvdelen af danskerne (47 pct.) forventer at holde en del af deres efterårsferie i Danmark i år. 16 pct. forventer at bruge en del af ferien i udlandet, og 38 pct. forventer ikke at holde efterårsferie.

Blandt de danskere, der planlægger efterårsferie i udlandet forventer 40 pct. at rejse til Sydeuropa. Derudover svarer 17 pct. af danskerne, at de forventer at rejse til Mellemeuropa, mens 16 pct. forventer at rejse i Norden. 10 pct. forventer at rejse til Østeuropa, 6 pct. til Asien og 4 pct. forventer enten at rejse til øvrige Nordeuropa (fx Storbritannien eller Island) eller Sydøsteuropa/Balkanhalvøen. 2 pct. af danskerne, der planlægger efterårsferie, forventer at rejse til USA.

Samlet set forventer 58 pct. af danskerne at holde efterårsferie i år. Det gælder 76 pct. blandt danskere under 30 år, 67 pct. blandt de 30-39-årige, 63 pct. blandt de 40-49-årige, 48 pct. blandt de 50-59-årige og 46 pct. blandt de 60+ årige.

Et flertal vil besøge attraktioner og oplevelser i efterårsferien
Omkring hver fjerde dansker (26 pct.), som forventer at holde en del af deres efterårsferie i Danmark, regner med at besøge dyreparker, zoologiske haver eller akvarier.

En femtedel forventer at tage på museer eller til udstillinger (21 pct.), i forlystelsesparker (20 pct.) eller at besøge historiske attraktioner, bygninger og seværdigheder (18 pct.). Omkring hver tiende forventer at besøge nationalparker eller badelande og/eller gå til koncerter, festivaler mv. 3 pct. forventer at besøge Unesco verdensarvssteder.

29 pct. forventer ikke at besøge nogen attraktioner eller oplevelser i årets efterårsferie. Det skyldes formentlig, at efterårsferien skal bruges på at besøge familie og venner eller en tur i sommerhuset, som er nogle af danskernes foretrukne ferieaktiviteter.

Danskernes efterårsferie 2025
pdf

Kontakt

Turisme, Kultur & Oplevelse

Michael Folmer Wessman

Fagchef for kultur

Analyse

Mads Haarbo

Analytiker