Indbyggere uden dansk oprindelse står bag stigningen
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er fortsat stor. Det er på trods af, at antallet af borgere mellem 20 år og folkepensionsal-deren er steget med ca. 238.000 de seneste 25 år. Den positive udvikling skyldes en stigning i indbyggere med ikke-dansk oprindelse, mens antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder med dansk oprindelse er faldet markant.

Problemet ser ikke ud til at blive mindre fremover. I dag er folkepensionsalderen 67 år, og i 2050 er den forventede folkepensionsalder 72 år, hvis den nuværende indeksering fastholdes. Dansk Erhverv har kigget på tal fra Danmarks Statistiks nye befolkningsfremskrivning, som viser, at der i 2050 er ca. 200.000 flere borgere mellem 20 år og folkepensionsalderen i Danmark, end der er i dag. Væksten er dog udelukkende drevet af indbyggere med ikke-dansk oprindelse. I 2050 er der ca. 39.000 færre borgere i den arbejdsdygtige alder med dansk oprindelse.

Stigende folkepensionsalder har også en positiv effekt
Hvis folkepensionsalderen sænkes fra 72 år til 70 år i 2050, så vil det have en betydelig effekt på antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder. Stigningen fra 2025 til 2050 vil i det tilfælde være 72.000, og den vil fortsat være drevet af vækst i indbyggere med ikke-dansk oprindelse og et fald i arbejdsdygtige med dansk oprindelse. Hvis folkepensionsalderen fastholdes på 67 år frem til 2050, så vil antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder falde betragteligt. Der vil fortsat være flere arbejdsdygtige med ikke-dansk oprindelse, end der er i dag, men antal arbejdsdygtige med dansk oprindelse falder med ca. 287.000.