Spring til indhold

Mange borgere kender ikke til deres patientrettigheder

Dansk Erhverv har undersøgt, om borgerne i de forskellige danske regioner har kendskab til deres patientrettigheder, herunder udredningsretten og behandlingsgarantien indenfor det udvidede frie sygehusvalg. Undersøgelsen viser, at mange danskere ikke kender til deres patientrettigheder. Det gælder på tværs af regionerne.

Analyse

OKTOBER 2025

I Danmark har patienter ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at man har ret til at blive udredt og informeret om muligheder for behandling inden for 30 dage (udredningsretten), og herefter har man ret til at begynde i et behandlingsforløb inden for 30 dage (behandlingsgarantien).

Hvis ventetiden i det offentlige overskrider de 30 dage, kan man få hele eller dele af sin udredning eller behandling foretaget hos en af de private leverandører, som regionen har indgået en aftale med. Det sikrer, at patienterne faktisk får udredning og behandling rettidigt.

Dansk Erhverv har undersøgt kendskabet til udredningsretten og behandlingsgarantien blandt borgere i henholdsvis Midtjylland, Nordjylland, Syddanmark og Østdanamrk.

Undersøgelsen viser, at mange ikke kender til deres rettigheder. Det manglende kendskab til rettighederne er problematisk, fordi det forhindrer borgerne i at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg og dermed retten til hurtig udredning og behandling. Samtidig medfører det, at den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet ikke bliver udnyttet.

Dyk ned i resultaterne for hver region nedenfor:

Mange borgere i Østdanmark kender ikke til deres patientrettigheder
pdf
Mange borgere i Region Midtjylland kender ikke til deres patientrettigheder
pdf
Mange borgere i Region Nordjylland kender ikke til deres patientrettigheder
pdf
Mange borgere i Region Syddanmark kender ikke til deres patientrettigheder
pdf

Kontakt

Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom

Sundhed & Life Science

Søren Skou Hansen

Politisk konsulent