Kun lidt over hver fjerde kommunal opgave, der egner sig til udbud, bliver i dag konkurrenceudsat. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, som peger på et betydeligt uudnyttet potentiale for både bedre kvalitet og mere værdi for borgerne.

Et billede af status quo
På landsplan ligger kommunernes indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) på 27,9 % i 2024. Det betyder, at kommunerne kun konkurrenceudsætter lidt over hver fjerde opgave, selvom mange flere opgaver kunne udbydes. Tallet har stort set stået stille i seks år – i 2018 lå IKU på 26,9 %.

Set med erhvervslivets øjne er det et tegn på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad udnytter de muligheder, der ligger i at lade private virksomheder byde ind med løsninger.

Store forskelle mellem kommunerne
Bag gennemsnittet skjuler sig meget store variationer. Gribskov Kommune ligger i top med 46,6 %, mens Tårnby Kommune ligger i bund med 20,5 %. Det svarer til en forskel på hele 26,1 procentpoint.

Kommunerne har altså meget forskellige traditioner for at inddrage private aktører i opgaveløsningen. Nogle kommuner bruger konkurrence som en naturlig del af deres styring, mens andre holder fast i at løse langt de fleste opgaver internt.

Tallene viser, at der på nogle områder – særligt transport og infrastruktur – er en høj grad af konkurrence, mens sundhedsområdet næsten ikke udsættes. Det afspejler både lovgivning, traditioner og politiske prioriteringer, men også en forskel i, hvor meget man tør prøve nye modeller.

Potentiale for bedre velfærd
Dansk Erhverv peger på, at et højere niveau af konkurrenceudsættelse kan give kommunerne adgang til nye løsninger, højere kvalitet og mere innovation.

Derfor er opfordringen, at kommunerne i højere grad bør overveje, hvilke opgaver der med fordel kan sendes i udbud. Det vil styrke samarbejdet mellem det offentlige og det private – og i sidste ende komme borgerne til gode.