Danskernes tilgang til ulovlig streaming og download 2025
Denne rapport undersøger danskernes tilgang til ulovlig streaming og download af rettighedsbeskyttet indhold. Analysen viser, at hver femte dansker mellem 15 og 74 år har ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder. Samtidig synes knap hver fjerde dansker, at det er acceptabelt, at nogle personer downloader eller streamer film og serier ulovligt.
September 2025
Det er i dag nemmere end nogensinde for danskerne at streame film, tv-serier, musik, podcasts og andet medieindhold. Udbuddet på de lovlige streamingtjenester er vokset markant, og streaming er blevet en naturlig del af hverdagen for langt de fleste. Vi har fået nemmere adgang til kvalitetsindhold, når vi sidder derhjemme med familien, når vi pendler til arbejdet, eller når vi slapper af på ferien.
Men samtidig vokser udfordringerne med ulovlig streaming og download. Selvom de fleste danskere anvender lovlige tjenester, er mængden af indhold, der streames eller downloades uden den retmæssige betaling til rettighedshaverne, stigende
Denne rapport undersøger omfanget af ulovlig streaming og download af serier/film eller lignende, musik, computerspil, software, bøger eller litteratur, sportsbegivenheder og andet live TV. Ulovlig streaming og download defineres som streaming eller download af indhold, der bliver fremvist eller delt, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse til det. Med download menes, at man henter indholdet ned på en computer, mens man ved streaming forbruger det på nettet, uden at hente det ned.
Analysen viser bl.a., at:
- Hver femte dansker (21 pct.) mellem 15 og 74 år har ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder.
- I 18 havde hver tiende dansker (10 pct.) over 18 år ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder.
- Serier/film eller lignende er den kategori, som flest danskere har streamet eller downloadet ulovligt. Musik er den næstmest ulovligt streamede/downloadede kategori.
- Knap hver fjerde dansker (23 pct.) synes det er acceptabelt, at nogle personer downloader eller streamer film og serier ulovligt.
- 4 pct. af danskerne mellem 15 og 74 år har brugt en ulovlig IPTV-løsning inden for de seneste 12 måneder.
- 9 pct. af danskerne mellem 15 og 74 år har brugt en VPN-service til at tilgå indhold, som ikke er tilgængeligt i deres land.
Kontakt


Finans, Medier & Kreative Erhverv
Sune Jensen
Fagchef for Medier og Kreative Erhverv