Personer med kroniske sygdomme som skizofreni har ofte en lavere arbejdsmarkedstilknytning end personer uden kroniske sygdomme – særligt hvis de ikke får en god behandling for deres sygdom. Det har konsekvenser både for den enkeltes levede liv, for deres pårørende og for samfundet.

I Danmark lever 28.750 personer med diagnosen skizofreni, hvilket er en stigning på 12 pct. siden 2013. Af disse er 24.367 i den arbejdsdygtige alder mellem 20 og 64 år. 88 pct. af dem er enten midlertidigt eller varigt udenfor arbejdsmarkedet. Til sammenligning gælder det kun for 12 pct. af deres jævnaldrende af samme køn, som ikke har skizofreni.

Det betyder, at skizofreni fører til over 12.600 færre fuldtidsbeskæftigede i arbejdsstyrken. Hvis forskellen i arbejdsmarkedstilknytningen mellem personer med og uden skizofreni blev reduceret med 25 pct. - fx ved hjælp af bedre behandling - ville det øge arbejdsudbuddet med knap 3.200 fuldtidsbeskæftigede. Dertil kommer den potentielle arbejdsudbudseffekt for de nærmeste pårørende af et bedre behandlet forløb 1.

Analysen peger ind i en bredere dagsorden omkring investeringer i sundhed. Når Danmark skal beslutte, om en behandlingsform skal bruges, tages der ikke højde for mange af de bredere samfundsøkonomiske effekter, som fx effekten på arbejdsudbuddet. Generelt tages der i beslutningsprocesserne ikke i tilstrækkelig grad højde for de samfundsøkonomiske gevinster på bl.a. beskæftigelsen af bedre og rettidig behandling m.v., som kan være med til at afhjælpe eller nedbringe forskellene.