Hjemmemonitorering betyder, at patienters helbred følges fra hjemmet ved hjælp af teknologiske løsninger, der hjælper med at dele patientens data med sundhedspersonale. Det kan fx være målinger af blodtryk, puls og vægt. Muligheden for hjemmemonitorering vurderes ud fra den enkelte patients tilstand, vilkår og behov og kan anvendes for mange forskellige patientgrupper. Det gør det muligt at opdage ændringer i helbredstilstanden, forbedre behandlingsresultater og forebygge indlæggelser. Dansk Erhverv har derfor undersøgt danskernes holdning til hjemmemonitorering og udbredelsen af denne type behandling.

Størstedelen af danskerne er trygge ved hjemmemålinger
Godt hver sjette dansker (17 pct.) har selv prøvet hjemmemonitorering. Selvom de fleste danskere dermed ikke selv har prøvet hjemmemonitorering, viser Dansk Erhvervs undersøgelse, at de fleste alligevel er trygge ved dette. Mere end 8 ud af 10 danskere svarer, at de er meget enige (46 pct.) eller overvejende enige (36 pct.) i, at de ville være trygge ved at lave hjemmemålinger af fx blodtryk, puls og vægt og dele disse med sundhedspersonale. Det gælder særligt danskere på 30+ år. Kun 4 pct. udtrykker utryghed ved hjemmemonitorering.

2 ud af 3 danskere ønsker mere hjemmemonitorering
Vi har også spurgt danskerne, om de mener, at sundhedsvæsenet i højere grad bør benytte de digitale muligheder for monitorering i hjemmet, når det er sundhedsfagligt forsvarligt. 2 ud af 3 danskere svarer, at de er enten meget enige (25 pct.) eller overvejende enige (40 pct.) i, at sundhedsvæsenet i højere grad bør benytte mulighederne for hjemmemonitorering. Kun 6 pct. er overvejende uenige (4 pct.) eller meget uenige (1 pct.). Resultaterne gælder på tværs af både køn, alder og region.