Spring til indhold

Rådgiverbranchen oplever, at det er svært at få adgang til samarbejder med Forsvaret

Knap halvdelen af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i rådgiverbranchen oplever, at det er svært eller umuligt at få adgang til samarbejder med Forsvaret (47 pct.). Omtrent samme andel kender ikke mulighederne for at få adgang til samarbejder med Forsvaret (45 pct.). Ligeledes oplever rådgivervirksomhederne at have lavt kendskab til mulighederne for samarbejder med forsvarsindustrien eller at have svært ved at få adgang til disse samarbejder. Begrænset netværk på forsvarsområdet er rådgiverbranchens største barriere ift. at levere ydelser til både Forsvaret og forsvarsindustrien.

Analyse

JULI 2026

I den kommende tid får Forsvaret tilført markante ressourcer, der skal styrke sikkerheden i samfundet. Rammeforliget om Forsvaret fra 2023 slår fast, at der over en tiårig periode skal investeres omkring 143 milliarder i Forsvaret. Regeringen og partierne bag forsvarsforliget besluttede desuden i februar 2025 at afsætte 50 milliarder i 2025-2026 til at styrke Forsvarets kampkraft på kort sigt.

Rådgiverbranchen er en vigtig bidragsyder, som blandt andet kan hjælpe med at lægge strategi for projekter, rekruttere den nødvendige arbejdskraft og styrke cybersikkerheden i Danmark.

Dansk Erhverv har derfor spurgt vores medlemmer inden for rådgiverbranchen, hvordan de oplever adgangen til samarbejder med Forsvaret og forsvarsindustrien. Vi har også spurgt, hvilke barrierer virksomhederne oplever ift. at levere ydelser til Forsvaret og forsvarsindustrien. 

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af rådgivervirksomhederne oplever, at det enten er svært at få adgang til samarbejder med Forsvaret (34 pct.) eller at de slet ikke har adgang til disse samarbejder (13 pct.). Knap halvdelen (45 pct.) kender ikke til mulighederne for at få adgang til samarbejder med Forsvaret. En lignende tendens gør sig gældende, når vi spørger ind til samarbejder med forsvarsindustrien. Kun 15 pct. af virksomhederne oplever, at det er let eller delvist let at få adgang til samarbejder med forsvarsindustrien.

Undersøgelsen viser også, at begrænset netværk på forsvarsområdet er den største barriere ift. at levere ydelser til både Forsvaret og forsvarsindustrien, mens den næststørste barriere for at levere ydelser til Forsvaret er ufleksible udbudsprocedurer.

Rådgiverbranchen oplever, at det er svært at få adgang til samarbejder med Forsvaret
pdf

Kontakt

Rådgivning

Jeppe Kirk Øxenvad

Erhvervspolitisk konsulent

Analyse

Agnethe Larsen

Seniorøkonom

Analyse

Miranda Wernay Dagsson Skjelborg

Analytiker