Kommunaldirektører forventer øget regulering i de kommende tre år
Kommunerne forventer en stigning i mængden af regulering i de kommende tre år og peger på stigende udgifter til socialområdet og den demografiske udvikling som vigtige udfordringer. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, som har undersøgt en række af landets kommunaldirektørers syn på udfordringer, administration og regulering.
MAJ 2026
Dansk Erhverv har spurgt 51 kommunaldirektører i landets kommuner ind til deres oplevelse af de mest presserende udfordringer i kommunerne og deres syn på mængden af regulering. Undersøgelsen viser, at stigende udgifter til socialområdet, den demografiske udvikling og mangel på medarbejdere er blandt de mest presserende udfordringer for kommunerne.
Resultaterne viser også, at tre ud af fire adspurgte kommunaldirektører forventer en stigning i mængden af regulering i de kommende tre år, og signifikant færre kommunaldirektører forventer et fald i mængden af regulering de kommende tre år sammenlignet med undersøgelsen i 2025.
Samtidig vurderer langt de fleste kommunaldirektører, at kommunerne selv – i nogen eller mindre grad - kan bidrage til at mindske administrationsudgifter ved at reducere egne regler.
Kontakt