Kvinder rammes typisk tidligere i livet og lever ofte længere med symptomer og kroniske tilstande, som påvirker både livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. For mænd opstår udfordringerne oftere senere i livet og er i højere grad forbundet med dødelighed. Hvis sundhedsforskellen mellem mænd og kvinder udlignes, vil det årligt bidrage med et løft på 1 pct. af BNP svarende 
til ca. 30 mia. kr. i Danmark.
 
Antal tilfælde 
Migræne er den sygdom, hvor forskellen mellem kønnene er størst. Omkring 41.500 kvinder og 10.700 mænd rammes – en forskel på godt 30.700 personer. Depression udgør den næststørste forskel og er samtidig den mest udbredte sygdom for begge køn. Ud af de 25 sygdomme, analysen undersøger, rammes kvinder oftere end mænd i 13 af tilfældene.

Årsværk 
Kvinder og mænds tilknytning til arbejdsmarkedet påvirkes i varierende grad afhængigt af, hvilken sygdom de rammes af. For nogle sygdomme er forskellen i, hvor mange uger kvinder og mænd i gennemsnit modtager overførselsindkomst, lille – fx ved skizofreni.
 
Ved sygdomme som leddegigt, type 2-diabetes og ADHD er forskellene derimod langt større. Disse forskelle kan omregnes til årsværk, som potentielt kan frigøres, hvis kvinders sygdomsniveau blev bragt ned på niveau med mænds for de enkelte sygdomme.
 
En udligning vil kunne frigive omkring 6.200 årsværk pr. år. Det skyldes både, at der er en stor andel af kvinder, der døjer med, ryg- og nakkesmerter samtidig med, at de også i gennemsnit er seks uger mere på overførselsindkomst sammenlignet med mænd– primært i form af midlertidige overførselsindkomster.

For flere resultater, se analysen her: