Det er et grundlæggende problem, fordi forholdet mellem markedsværdi og bogført værdi varierer kraftigt på tværs af virksomheder og brancher. Dermed bliver beskatningen ikke baseret på reel økonomisk værdi, men på hvordan regnskabsreglerne behandler forskellige typer af aktiver.

Det rammer særligt industrivirksomheder. De har ofte store investeringer i maskiner, bygninger og produktionsanlæg, som står tydeligt i balancen. Derfor ligger deres bogførte værdi typisk tættere på markedsværdien. For virksomheder i fx biotech, IT og andre vækstbrancher er situationen en anden. Her består en stor del af værdien af immaterielle aktiver som software, data, forskning, brand og fremtidige vækstmuligheder, som kun i begrænset omfang fremgår af regnskabet. Resultatet er, at to virksomheder med samme reelle værdi kan blive beskattet meget forskelligt.

Formueskat på bogførte værdier skævvrider mellem brancher
Det betyder i praksis, at en formueskat på bogførte værdier vil være en skat, der vender skævt. Den vil ramme klassiske danske industrivirksomheder hårdere, mens virksomheder med store immaterielle værdier slipper relativt billigere. Det er ikke bare upræcist — det er politisk skævt. En sådan model belaster produktion, kapitalapparat og fysiske investeringer mere end innovation, software og immateriel værdiskabelse.

Analysen peger direkte på, at værdiansættelser alene på baggrund af bogførte værdier giver risiko for systematiske fejl og skævheder i formuebeskatningen mellem virksomhedstyper, herunder mellem kapitaltunge industrivirksomheder og vækst- og techvirksomheder med store immaterielle aktiver. Derfor vil en formueskat baseret på bogførte værdier ikke være retfærdig, men tværtimod favorisere nogle brancher på bekostning af andre.