Danskerne ønsker at holde fast i ambitiøse klimamål trods økonomisk usikkerhed

Den grønne omstilling har fyldt meget blandt danskerne og på Christiansborg i adskillige år. Folketingsvalget i 2019 blev udråbt til at være et klimavalg, og den foreløbige kulmination syntes at være Klimaloven fra 2020. Her forpligtede Danmark sig til en reduktion af drivhusgasudledninger på 70 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Regeringen har siden fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 fra 20501. De seneste års geopolitiske uro, krige i Mellemøsten og særligt energikrisen i 2022 har dog medført et øget fokus på forsyningssikkerhed - særligt inden for energi.  

Dansk Erhverv har i den forbindelse spurgt danskerne om deres holdning til Danmarks klimamål.  

Flertal af danskerne mener, at Danmark bør fastholde ambitiøse klimamål, selvom der er økonomisk usikkerhed 
To ud af tre danskere (64 pct.) er helt eller overvejende enige i, at Danmark bør fastholde ambitiøse klimamål, selvom der er økonomisk usikkerhed. 25 pct. er helt enige, og 40 pct. er overvejende enige. Kun 22 pct. svarer, at de er uenige, mens 14 pct. svarer ved ikke.

Opbakningen til klimamålene er størst i København og omegn   
Opbakningen er signifikant højere i København og omegn (75 pct.) end i resten af landet undtagen på Fyn og i Vestjylland. Opbakningen blandt fynboer ligger også højt (69 pct.), men her er forskellene ikke signifikante sammenlignet med de øvrige landsdele. Der er mindst opbakning blandt danskere i Nordsjælland og Nordjylland (ikke signifikant). Der er ikke signifikant forskel i opbakningen på 
tværs af hverken køn eller alder.  
Alt i alt viser undersøgelsen, at et flertal af danskerne fortsat ønsker, at Danmark fastholder sine ambitiøse klimamål trods økonomisk usikkerhed og geopolitisk uro.