Spring til indhold

Global uro, cybertrusler og regulering udfordrer turismebranchen

Geopolitisk uro, cybertrusler og besværlig regulering skaber stigende udfordringer for turismesektoren. Ny analyse fra Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at ca. fire ud af ti virksomheder i turist-, kultur og oplevelseserhvervet forventer stigende udfordringer på grund af geopolitik, cybersikkerhed og besværlig regulering.

Analyse

OKTOBER 2026

Turisme spiller en markant rolle i dansk økonomi. Knap 260.000 lønmodtagerjobs er direkte eller indirekte tilknyttet turisme- og oplevelseserhvervet. Det svarer til 9 pct. af samtlige jobs i Danmark. Branchens udvikling har derfor betydning for både arbejdspladser og økonomien som helhed.
Dansk Erhverv har spurgt medlemmer inden for turisme, kultur og oplevelse, hvilke faktorer der udfordrer deres muligheder for omsætning og vækst, og om de forventer stigende, faldende eller uændrede udfordringer i de kommende 12 måneder sammenlignet med de seneste 12 måneder inden for en række kategorier. Undersøgelsen er foretaget i sommeren 2026. 

Geopolitik, cybertrusler og besværlig regulering bekymrer flest
Prisudvikling, besværlig regulering og geopolitik var de tre faktorer, som gav flest virksomheder udfordringer de seneste 12 måneder. Det er også nogle af de faktorer, som går igen, når virksomhederne ser fremad. Fire ud af ti (41 pct.) forventer stigende udfordringer på grund af geopolitik de kommende 12 måneder. På samme niveau ligger cybertrusler og besværlig regulering, se figur nedenfor.


Knap hver tredje turismevirksomhed forventer stigende udfordringer med prisudviklingen
Hver tredje virksomhed (34 pct.) forventer stigende udfordringer som følge af prisudviklingen, mens 27 pct forventer større udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Samme andel har en forventning om at opleve stigende udfordringer på grund af klimaforandringer og miljøpåvirkninger i de næste 12 måneder.

Færrest virksomheder forventer stigende udfordringer med låntagning i banken (8 pct.). Dernæst følger den teknologiske udvikling, mangel på efterspørgsel i Danmark eller udlandet og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere (15 pct.).

Global uro, cybertrusler og regulering udfordrer turismebranchen
pdf

Kontakt

Analyse

Mads Haarbo

Senioranalytiker

Turisme, Kultur & Oplevelse

Kirstine Tolstrup Nielsen

Chefkonsulent