Ifølge tal fra Danmarks Statistik pendler danskerne i gennemsnit 22,6 km til arbejde. Den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet spiller en vigtig rolle i at sikre en effektiv fordeling af arbejdsstyrken på tværs af landet og for at undgå regionale flaskehalse. Når en person mister sit job, kan der opstå situationer, hvor relevante jobmuligheder findes i andre dele af landet med en længere transportafstand, end man er vant til.

Dansk Erhverv har undersøgt, hvor lang tid beskæftigede danskere mellem 20 og 65 år er villige til at pendle, hvis de mister deres nuværende job og får tilbudt et nyt job med samme arbejdsbetingelser og samme løn som deres tidligere job, men et andet sted i Danmark.

Undersøgelsen viser, at 14 pct. af de beskæftigede danskere er villige til at pendle op til halvanden time om dagen (svarende til 45 min. hver vej). Det er på niveau med Dansk Erhvervs undersøgelse fra sidste år (17 pct.), men signifikant færre end vores undersøgelse i 2023, hvor tallet var 21 pct. I 2018 var tallet 43 pct. Danskerne er altså fortsat mindre villige til at pendle langt i forhold til tidligere.  

1 ud af 7 danskere er villige til at pendle maksimalt 45 minutter hver vej

Flertallet af danskerne har en smertegrænse for samlet transporttid til og fra arbejde på omkring én time. Analysen viser, at 40 pct. er villige til at pendle op til én time om dagen, hvis de blev ledige og fik tilbudt et tilsvarende job et andet sted, se figur 1. Det svarer til en halv times transporttid fra bopælen til arbejdspladsen.

Kun hver syvende beskæftigede dansker mellem 20 og 65 år (14 pct.) vil pendle op til halvanden time om dagen til og fra arbejde, altså 45 minutter hver vej. Med andre ord vil 86 pct. som udgangspunkt sige nej til et tilsvarende job, som det de har mistet, hvis det indebærer en samlet daglig pendlertid på tre kvarter eller derover hver vej.

Der er ikke signifikante forskelle på tværs af køn, alder og region. Men der er en tendens til, at jo længere uddannelse, jo længere tid er man villig til at pendle på arbejde.

Der er derudover ingen signifikante forskelle på tværs af, om man bor i en hovedstadskommune, storbykommune, provinskommune, oplandskommune eller landkommune.