Stor forskel i kommunernes beskatning af erhvervsejendomme
I de højest beskattede kommuner, Kolding og Randers, er den samlede skat på erhvervsejendomme næsten fire gange højere end skatten i de lavest beskattede kommuner, Køge og Odense. Den kommunale beskatning af erhvervsejendomme består af grundskyld og eventuelt dækningsafgift. I 2025 opkræver 32 kommuner dækningsafgift af erhvervsejendomme. Virksomheder i disse kommuner betaler i gennemsnit 15,2 promille i samlet erhvervsejendomsskat, mens virksomheder i kommuner uden dækningsafgift betaler i gennemsnit 11,5 promille.
September 2026
Den samlede kommunale erhvervsejendomsskat udgøres af en dækningsafgift og grundskyld. Skatten har betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige rammevilkår og dermed kommunernes evne til at tiltrække og fastholde erhvervsliv. Dansk Erhverv har undersøgt kommunernes beskatning af erhvervsejendomme, og analysen viser markante forskelle på tværs af landet.
Dækningsafgiften er en kommunal ejendomsskat, som er valgfri for kommuner at opkræve. I 2025 opkræver 32 kommuner dækningsafgift for erhvervsejendomme, der bruges til fx lager, kontor, butik, hotel, fabrik eller værksted. Afgiften indgår ikke i den kommunale udligning, så kommuner kan opnå en ekstra indtægt ved at opretholde en høj dækningsafgift – uden at det udlignes i det samlede system.
Ud over Kolding og Randers, er det primært kommuner i hovedstadsområdet samt Aarhus og Aalborg, der opkræver dækningsafgift. Dækningsafgiften varierer fra 0 promille i 66 kommuner til 13,1 promille i Lyngby-Taarbæk kommune.
Grundskylden i kommunerne varierer også betydeligt. I 2025 spænder niveauet fra 3,1 promille i Frederiksberg kommune til 17,7 promille i Varde kommune.
Sammenlagt betyder forskellene i grundskyld og dækningsafgift, at kommunernes samlede beskatning af erhvervsejendomme varierer markant. Der er næsten en faktor fire mellem de kommuner med hhv. de højeste og de laveste ejendomsskatter.
Kontakt