Største udfordringer for virksomheder i dagligvare- og fødevarebranchen
94 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer inden for dagligvarer og fødevarer oplever besværlig regulering og lovgivning som en udfordring for omsætning og vækst. Samtidig
forventer otte ud af ti, at udfordringen vil blive større det kommende år.
SEPTEMBER 2026
Virksomheder inden for dagligvarer og fødevarer spiller en central rolle i danskernes hverdag og i forsyningen af varer. Det er derfor vigtigt at følge de forhold, der kan begrænse deres muligheder for at drive virksomhed, investere og vokse. Dansk Erhverv har undersøgt, hvilke udfordringer der fylder mest blandt medlemsvirksomhederne inden for dagligvarer og fødevarer. Undersøgelsen omfatter bl.a. supermarkedskæder og -butikker, engrosvirksomheder, bagere mv.
Besværlig regulering og lovgivning er den størst vækstbarriere
Dansk Erhvervs medlemmer inden for dagligvarer og fødevarer peger på besværlig regulering og lovgivning, svingende priser samt rekruttering af kvalificerede medarbejdere som de tre største udfordringer eller bekymringer for deres omsætning og vækst det seneste år.
Hele 94 pct. oplever i høj eller nogen grad besværlig regulering og lovgivning som en udfordring. Heraf svarer næsten syv ud af ti, at det i meget høj grad er en udfordring. 90 pct. oplever i høj eller nogen grad stigende eller faldende priser som en udfordring, mens 74 pct. peger på rekruttering af kvalificerede medarbejdere som en udfordring.
Bekymringerne ser ikke ud til at aftage. Tværtimod forventer 81 pct., at udfordringerne med regulering og lovgivning vil stige i løbet af de kommende 12 måneder sammenlignet med de seneste 12 måneder. 61 pct. forventer større udfordringer med priser, mens 52 pct. forventer større rekrutteringsudfordringer. Det peger på, at virksomhederne fortsat møder betydelige udfordringer, som begrænser deres omsætning og muligheder for vækst.
Metode
Data kommer fra Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juli-august 2026. Besvarelser fra 31 virksomheder, som selv har rapporteret, at de primært er i branchen for dagligvarer eller fødevarer. Resultaterne er uvægtede og bør læses som en temperaturmåling blandt de adspurgte virksomheder.
Kontakt